Den nye forberedende grunduddannelse, FGU, der skal åbne dørene for sine kursister i august 2019, står lige nu over for en vigtig proces med at opbygge de nye institutioner og udvikle indholdet af uddannelsen. VUC-sektoren erklærer sig klar til at løfte sind el af opgaverne i den proces.

I oktober faldt den politiske aftale om den nye forberedende grunduddannelse (FGU) på plads. Nu skal alle involverede stå sammen om at skabe en stærk fortælling om og en vellykket udvikling af de nye uddannelsesforløb og nye institutioner. Sådan lyder budskabet fra VUC-sektoren, der er klar til at løfte sin del af opgaven.

VUC-sektoren er lige nu naturligt optagede af, hvordan landets 30 VUC’er bliver berørt af indførelsen af den nye uddannelse. Sektoren skal virksomhedsoverdrage undervisere, ledere, administrative medarbejdere og bygninger. Der skal nedsættes interim-bestyrelser, som skal stå for de første spadestik af FGU’en. Og der skal tænkes og formuleres et fagligt indhold af uddannelsen.

”Vi er meget optaget af, at de unge i målgruppen for FGU får de bedste tænkelige tilbud, og at de dygtige undervisere og ledere, som skal flyttes fra VUC’erne får optimale forhold, så opgaven kan løftes. Derfor vil vi i VUC-sektoren gå stærkt ind i arbejdet med at udvikle den nye uddannelse. Både hvad angår de strukturelle udfordringer, og især hvad angår det pædagogiske indhold af FGU’en, hvor vi har rigtig mange erfaringer, som vi er optaget af at bidrage med på optimal vis i grundlaget for de nye institutioner,” siger formand for Danske HF & VUC Verner Rylander-Hansen.

Samarbejde med produktionsskolerne
Per Skovgaard Andersen, formand for VUC Bestyrelsesforeningen tilføjer, at sektoren har mange stærke erfaringer at trække på:

”Vi kan med vores baggrund som selvejende statslige institutioner bidrage aktivt og konstruktivt i den proces, FGU står over for. Vi mener, det skal foregå i et tæt, ligeværdigt samarbejde med produktionsskoler og kommuner. Og at den pulje af viden og erfaring bør bringes i spil i et tæt samarbejde om gode og fagligt stærke lokale løsninger. Der er stor forskel på de elever, der kommer fra produktionsskolerne, og dem som kommer fra VUC’erne. Dynamikken – og succesen med den nye reform – er vi sikre på bliver afhængig af et tæt samspil mellem de faglige miljøer i hele udviklingen af den nye FGU-reform. Vi har derfor peget på, at de nye uddannelsesmiljøer for unge voksne under 25 uden en ungdomsuddannelse skal bygges ud fra et tæt samarbejde mellem produktionsskoler, VUC’er og kommuner.”

VUC’erne har desuden erfaring med at drive statslige, selvejende institutioner med alt hvad det indebærer af forvaltningsmæssige lovkrav og administrative procedurer, ligesom VUC’erne driver og udvikler institutioner med flere afdelinger. VUC-sektoren består lige nu af 30 hovedinstitutioner med i alt 90 afdelinger – noget tilsvarende er ambitionen for de nye FGU-institutioner.

Mange VUC-kursister
De nye FGU-institutioner skal samle unge voksne under 25, som i dag går på produktionsskoler, Kombineret Ungdomsuddannelse, den almene voksenuddannelse på VUC og den erhvervsfaglige grunduddannelse. En meget stor procentdel af de kommende elever på FGU er unge, der er i dag går på VUC. I de store byer er tallet op mod 75 pct. Alene det viser, hvor vigtigt det er med tæt inddragelse af ekspertiser og erfaringer på VUC’erne.

”Så for at sikre den succesfulde udvikling og etablering af de nye uddannelsesmiljøer, skal der være en tæt kobling mellem erfaringer og viden fra produktionsskoler og VUC’er. Det er vi overbeviste om er en helt grundlæggende faktor for nyudviklede uddannelsesmiljøer i de FGU institutionerne. Danske VUC’er har den helt vitale erfaring med den voksenpædagogiske tilgang og med at sikre den rette fokus på de mange tosprogede i målgruppen. Mange års arbejde med dansk som andetsprog er et godt eksempel på dette. Der skulle meget nødig ryge ”guld ud med badevandet” under en stor strukturel reform,” siger Verner Rylander-Hansen.

Per Skovgaard Andersen tilføjer:

”Det er også væsentligt i denne sammenhæng, at der er mange i målgruppen, som i dag uddanner sig videre på VUC’erne gennem en HF-uddannelse. De ender fx med at blive pædagoger og sygeplejersker i erhverv med efterspørgsel på arbejdskraft. Den gruppe skal fortsat have de muligheder, og på samme måde som nu inspireres til videre uddannelse.”

FGU skal få flere ind på erhvervsuddannelser
Den nye FGU skal være med at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det har i flere år været et udtalt politisk ønske.

”Vi mangler dygtige faglærte medarbejdere på arbejdsmarkedet, og det skal FGU’en være med til at sikre. Det kræver konkret, at de unge på FGU-forløbene opnår almene kompetencer der sikrer, at de opfylder de formelle adgangskrav på 02-02 i dansk og matematik. Desuden er der en direkte sammenhæng mellem et solidt fagligt fundament og sandsynligheden for, at de unge gennemfører den erhvervsuddannelse, de starter på,” siger Per Skovgaard-Andersen.

VUC’erne har med erhvervsuddannelsesreformen fået til opgave, at gennemføre de såkaldte EUD-forberedende forløb. Alene i 2015 gjorde sektoren 11.600 unge klar til en erhvervsuddannelse via almen voksenuddannelse (AVU).

”De erfaringer skal vi bringe i spil i det vigtige arbejde, der nu skal gøres med at udvikle indholdet af FGU. Der skal udvikles en helt ny faglighed, der skal bygge på det almene spor – som VUC i dag står for – kombineret med en praksisnær værkstedsundervisning. VUC’erne kan levere den almenfaglige og pædagogiske ekspertise, der sikrer, at FGU-forløbene kan understøtte de politiske mål for uddannelsen,” siger Verner Rylander-Hansen og tilføjer:

”Den almene faglighed, som er VUC’ernes styrkeområde, skal fortsat være stærk og tydelig i de nye uddannelsesmiljøer, der skal udvikles. Visionen må være at udvikle en helt ny fælles pædagogisk, faglig og kulturel platform for de nye forberedende grunduddannelser.”