Syv VUC’er deltager for øjeblikket i et FoU-program igangsat af Undervisningsministeriet, som sætter fokus på at udvikle og afprøve nye praksisrettede elementer i avu’s læreplaner. Forsøgenes grundtese er, at en mere praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning kan øge avu-kursisters udbytte af undervisningen og fremme deres interesse for videre uddannelse. Her får du indblik i, hvordan det går med forsøgene på to af landets VUC’er.

Af specialkonsulent i VUC Videnscenter Ida Marie Behr imb@vuc.dk

På syv VUC’er landet over afprøver man lige nu en mere eksperimenterende avu-undervisning, der skal være med til at øge kursisternes motivation for uddannelse og give dem klarere billeder af, hvad de kan bruge fagenes indhold til. De mere praksis- og anvendelsesorienterede avu-læreplaner afprøves i dansk G, dansk som andetsprog G, matematik G og naturvidenskab G – D.

Naturvidenskabslærer Christina Ena Skovgaard fra VUC Aarhus og pædagogisk konsulent fra VUC Storstrøm, Jannie Nielsen, fortæller her om, hvordan læreplansforsøgene i hhv. naturvidenskab og matematik udfolder sig i praksis.

Baggrund for forsøgene
I disse år er der en generel uddannelsespolitisk interesse for at erhvervsrette og anvendelsesorientere uddannelser. Det gælder fra det grundlæggende til det videregående niveau. For avu’s vedkommende har der siden reformen af avu i 2009 været en on-going (lærings)diskussion om, i hvilket omfang læreplanerne på avu rammer målgruppen, hvad angår tilgang og kernestof. Spørgsmålet er, om avu med reformen blev (for) akademiseret eller om læreplanerne faktisk godt kan rumme en mere anvendelsesorienteret tilgang, hvis blot man som lærer har mod til at eksperimentere lidt mere med tilrettelæggelsen af undervisningen. Diskussionen er ikke blevet mindre interessant i lyset af den igangværende omvæltning af det forberedende område med FGU’en som ny løsning. Her skal der laves et nyt forberedende tilbud, almen grunduddannelse, hvor det understreges, at de almene fag skal relateres til praksis.

Den helt konkrete baggrund for de nuværende avu-læreplansforsøg er dog, at en række VUC’er i kursusåret 2014-15 deltog i et FoU-program om avu-overgang til eud. Erfaringerne fra forsøget viste, at mange avu-kursister kan profitere af en mere anvendelsesorienteret og praksisnær undervisning. Men forsøget pegede også på, at det var en udfordring for nogle lærere at skulle undervise på en anden måde, end de er vant til. Ministeriet besluttede derfor at gennemføre en anden runde af forsøg med avu-læreplanerne, så man kunne høste erfaringer med barriere og udfordringer, der kan bruges, når/hvis avu skal justeres eller gentænkes.

Eksperimenter som fast del af den daglige undervisning
Naturvidenskabslærer Christina Ena Skovgaard fra VUC Aarhus har sammen med en lærerkollega deltaget i forsøgsprogrammet. De har i deres undervisning sat fokus på, at kursisterne skal arbejde mere undersøgende og eksperimentelt. På VUC Aarhus har de gode laboratoriefaciliteter til rådighed, så faggruppen omkring naturvidenskab arbejdede allerede forud for forsøgene delvist eksperimentelt. Men som Christina Ena Skovgaard siger, ”vi har fået sat det mere i system, og det helt centrale er, at vi nu lykkes med at skabe en tydeligere kobling mellem teori og eksperimenter. Vi bruger eksperimenterne mere målrettet til at danne refleksion hos kursisterne”.

Christina Ena Skovgaard forklarer, at de i højere grad nu stilladserer læringen for kursisterne: ”Vi arbejder med kursisternes forforståelser og forsøger at hverdagsrelatere emnerne. Vi vil gerne vække kursisternes nysgerrighed for emnet, simpelthen skabe et behov eller interesse for, at de søger og finder de rigtige svar”.

På spørgsmålet om, hvad kursisterne tænker om forsøgsundervisningen, svarer hun, at de tager det overvejende positivt: ”For det meste får kursisterne meget ud af at arbejde eksperimentelt. Det giver dem nogle billeder på processer og teorier, som de kan trække på. Også til eksamen. For en del af dem betyder det noget, at de har haft det i hænderne. Det er mit klare indtryk, at det gør noget positivt for hukommelsen”.

Kropslige erfaringer kan give god læring
Den pointe er pædagogisk konsulent på VUC Storstrøm, Jannie Nielsen, helt enig i. Hun synes, at den måde at tilrettelægge undervisningen på giver rigtig god mening. De lærere, som hun superviserer i projektet, melder tilbage, at den praksisrettede undervisning giver bedre læring. Det siger kursisterne selv. De giver udtryk for, at de lærer mere og føler sig mere motiveret: ”Det tager i nogle tilfælde længere tid for kursisterne at lære, det de skal, for forsøg tager tid. Og i de fleste tilfælde tager det også længere tid for lærerne at forberede undervisningen. Men det gælder primært første gennemspilning af forløbene. Allerede med næste hold kan en del af eksperimenterne jo genbruges”, siger Jannie Nielsen og tilføjer: ”Nogle gange handler det også bare om en lille justering, hvor man tænker det taktile og kroppen med som en væsentlig erfarings- og læringsmotor. Fx kan det godt gøre en ret stor forskel for kursisterne, når de i naturvidenskab får lov at sidde med forskellige metaller i hånden, frem for at læse om metallers massefylde i en bog. Ligesom millimeter pludselig giver mening, hvis du står med skruer og ravpluks”.

”Anvendelsesorientering er jo mange ting”
Jannie Nielsen påpeger, at en radikal anvendelsesorientering af undervisningen på avu kan blive begrænset af, hvilke læringsrum det enkelte VUC har til rådighed. Men hun opfordrer samtidig til, at man tænker kreativt omkring ens fag og udnytter de forhåndenværende muligheder. ”Hvis man ser verden gennem en matematikers optik, så kan alt omkring én nærmest udgøre et matematisk problem. Tænk fx på de uanede muligheder, der ligger i at notere sig bilers nummerplader, vurdere om lige- eller skråparkering er mest hensigtsmæssigt, om hvilket areal fliserne på toilettet udgør, mønstergenkendelse osv.”.

Både Jannie Nielsen og Christina Ena Skovgaard pointerer, at anvendelsesorientering kan være mange ting! Man kan fx tænke anvendelse ift. fremtidigt arbejdsliv, kommende studier, andre fag, ens egen dagligdag, det at være en samfundsborger osv. For det handler grundlæggende om at vise meningen med og kunne anskueliggøre, hvordan kursisterne anvender det lærte i en ny/anden sammenhæng.

BARBIE-BUNGEE JUMP – eksempel fra matematik G

Foto fra www.themathlab.com

På VUC Storstrøm har matematiklærer Ole Guldfeldt Madsen sat kursisterne til at udføre et forsøg, hvor en barbiedukke skal lave bungee jump. Afdelingen i Vordingborg har en stor hall, hvor de lyshårede dukker har udført halsbrækkende elastikspring.

Forsøget skal simulere et rigtig bungee jump udspring. Ved hjælp af en barbie, der har fået bundet en elastik fast i sine ben startes forsøget. Dukken skal nu gennemføre en række ud-hop fra et fastsat udspringspunkt. For hvert spring påføres en ekstra elastik og hoppets længde måles og noteres for hvert spring.

Forsøget gentages ca. ti gange, hvorefter længden af det første spring noteres for sig selv, mens der af de resterende målinger skal beregnes en gennemsnitslængde. Disse data danner nu tal-grundlaget for at kunne opstille en regneforskrift for en lineærfunktion. Den bruges så efterfølgende til at beregne, hvor mange elastikker der skal til for, at dukken kan gennemføre et spring på 6,8 m således, at dukkens hår lige præcis bryder vandspejlet i en spand med vand. Forskriften angav 63 elastikker, hvilket viste sig at være rigtig i praksis!

Kursisterne gav efterfølgende udtryk for, at de havde fået en bedre forståelse af simulering og lineærfunktioner.

JORDS EVNE TIL AT RENSE GRUNDVANDET – eksempel fra naturvidenskab G
På VUC Aarhus har naturvidenskabslærer Christina Ena Skovgaard opstillet et eksperiment, der skal give kursisterne viden om grundvandet. I forsøget anvendes en tragt, jord og enten syreholdigt eller basisk vand.

Det er en del af målet med eksperimentet, at kursisterne selv skal formulere, hvordan forsøget skal udføres. Hvordan kan de vise, at vand bliver renset på dets vej gennem jorden og ender som rent grundvand?

I en tragt presses jord hårdt sammen, hvorefter man tager vand, hælder enten syre eller base i det og måler ph-værdien, hvorefter det hældes det op i tragten. Hvis jorden er presset ordentligt, vil forsøget vise, at ph-værdien bliver neutral efter gennemløb.

Forsøget har givet kursisterne en bedre forståelse af begrebet grundvand og indsigt i, hvor vandet fra vandhanen kommer fra.

Følgende VUC’er deltager i avu-læreplansforsøgene:
KVUC (naturvidenskab), VUC Storstrøm (matematik, naturvidenskab), TH Langs (DSA), VUC&hf Nordjylland Hjørring (naturvidenskab), Nordvestsjællands HF & VUC (matematik, naturvidenskab), VUC Aarhus (naturvidenskab), HF & VUC Kbh Syd (DSA).

Læs mere om tidligere og igangværende avu-læreplansforsøg på UVM’s hjemmeside.