Erhvervspsykolog Anne Karin Smidt og tværgående udviklingskoordinator Lis Eilertzen har sammen stået i spidsen for et udviklingsprojekt gennem to år på VUC Roskilde, hvor kollegial supervision og nye feedback-praksisser gør små underværker. Projektets erfaringer peger på, at supervision som udviklingsmetode, er en yderst målrettet individuel kompetenceudvikling, der sætter kerneopgaven i fokus og gør undervisning til noget, man er fælles om.

Af specialkonsulent i VUC Videnscenter Ida Marie Behr imb@vuc.dk

”Det er tankevækkende, at så mange lærere siger, at det er første gang, at de har fået feedback fra en kollega”, bemærker konsulent Anne Karin Smidt, der som ekstern konsulent gennem to år har drevet et udviklingsprojekt på VUC Roskilde i samarbejde med udviklingskoordinator Lis Eilertzen. På VUC Roskilde har projektet om kollegial supervision været medvirkende til at åbne både lærerne som fagpersoner og klasseværelserne som læringsarenaer op. Også ledere, vejledere og TAP’ere har deltaget i projektet, der er støttet af Kompetencesekretariatet. Projektet er nu i en efterfase, hvor det forankres ved hjælp af uddannelse af ressourcepersoner, der kan føre de gode vaner og effekter af projektet videre.

Visionen med projektet
Lis Eilertzen fortæller, at baggrunden for projektet er, at hun og lederne på VUC Roskilde oplevede, at det i stigende grad var udfordrende for lærerne at undervise og have med fagligt og socialt udfordrede kursister at gøre. ”Ja, og dertil kom presset fra LOV 409 og OK-13”, siger Lis Eilertzen og tilføjer, ”helt grundlæggende følte lærerne sig stadig mere alene med de udfordringer, de stod midt i – og det er selvom dem lige inde ved siden af i det næste klasselokale oplevede stort set det samme. Ensomheden er ofte hårdt for lærerne. De trænger til redskaber og refleksionsrum. Redskaber helt tæt på det, de laver, så de hurtigt kan mærke en forbedring”.

Visionen med projektet er, at der på VUC Roskilde kommer et mere samlet, delende og støttende lærerkollegium. Lis Eilertzen konkluderer: ”Min vision er egentlig, at når vi har arbejdet med det i tilstrækkelig lang tid, så har vi en parathed i organisationen, der gør, at man hele tiden oplever at have rygdækning til at klare problemerne. Når der er sket noget, man har brug for at blive klogere på, kan man ’vende sig om’ og få øje på et par kolleger, der kender konceptet og ved, hvordan man går ind i den reflekterende samtale, så vi på den måde støtter og udvikler hinanden ud af de svære situationer”.

Det er det, konsulent Anne Karin Smidt omtaler som værditilvækst til organisationen, og det beskriver en deltager i projektet den praktiske betydning af:

”Vi har fået styrket samarbejdet på tværs af organisationen, og fået medarbejdere, der motiverer hinanden gennem udvikling. Det er arbejdsglæde! Som medarbejder oplever jeg, at vi er mere fokuserede via de superviserende afklaringer”.

Den mest målrettede individuelle kompetenceudvikling
En af de helt store forcer ved supervision er, at det som udviklingsgreb tager udgangspunkt i de opgaver og de praksisser, der alligevel skal finde sted. Det er ikke et add-on i forhold til det, man skal lave. Supervision er i højere grad en metode, der zoomer ind på og skærper refleksionen og læringen omkring det, man allerede er i gang med og er nødt til at forholde sig til hver dag. Om det så er undervisning, ledelse, administration eller service. Derfor kan supervision som udviklingsmetode måske også bedre passes ind i institutioner, der har fart på, og hvor forandringer mere end stilstand er normen.

Supervision er på den måde et smidigt individuelt udviklingsredskab, fordi deltagerne kan få feedback på snart sagt det, de ønsker sig. Det er både målrettet i forhold til det den enkelte gør, og målrettet i forhold til det, der sker lige nu og her.

KOLLEGIAL SUPERVISION – elementer og forudsætninger i VUC Roskildes projekt

Kollegial supervision er brugt som en pædagogisk udviklingsmetode, hvor kolleger gensidigt har observeret og talt sammen om hinandens arbejde på en systematisk og aftalebestemt måde.

  • Supervisionen skal først sættes i gang, når semesteret er startet – det er vigtigt at have et helt konkret skema og ansigter på kursister for at kunne skabe fokus i forløbet
  • Alle deltagere skal være indforståede med både at observere og blive observeret
  • Alle deltagere skal som det første lave en udviklingsplan – hvad vil de gerne fokusere på, og hvad vil de gerne opnå i forløbet
  • At lære om spørgeteknikker og feedback-modeller er en forudsætning for at kunne give god kollegial supervision
  • Fortrolighed mellem den observerende og observanten er en forudsætning for, at skabe åbne rum og givende refleksioner
  • Deltagerne skal fokusere på udvikling af enten faglige kompetencer, sociale/relationelle kompetencer eller personlige kompetencer (der kan være overlap)
  • Deltagerne aftaler fælles spilleregler for, hvordan man giver hinanden feedback – må man fx være kritisk, eller skal der primært stilles spørgsmål til egen-refleksion
  • Før observation har deltagerne en feed-up-samtale med den, der skal observere, hvor man italesætter det man gerne vil have feedback på
  • Når deltagerne observerer hinanden, skal det gøres med udgangspunkt i ’den andens point of view’ – dvs. A skal kigge på B ud fra B’s perspektiv, ikke sit eget
  • Samtalerne efter observation skal udgøre et refleksionsrum ikke et diskussionsrum – og det hjælper spillereglerne med til at sikre
  • Feed-forward gives kun i eftersamtalerne i det omfang, at modtageren tillader ’gode råd’ fra kollegaen.

Hør mere om metoden og projektet, når Lis Eilertzen og Anne Karin Smidt afholder workshop på konferencen VUC deler viden tors. d. 5. oktober 2017.

 

Refleksion i og over praksis
Den helt centrale vinding, som projektets evalueringer peger på, er, at deltagerne føler sig mere reflekterende og sikre i det, de gør. Som en lærer siger: ”Jeg synes, jeg stille og roligt genvinder en mere bevidst reflekterende rolle i såvel planlægning som undervisning”. En anden lærer pointerer, at det at spejle sig i andre er givtigt: ”At se kolleger undervise giver så meget mere end fælles pædagogiske oplæg og workshops”.

Generelt viser projektet, at fordi supervision er forankret i den daglige praksis, får man mulighed for at reflektere over helt konkrete handlinger – både under og efter. Det skaber nok for mange en vis resonans til begrebsparret reflection-in-action og reflection-on-action (fra filosoffen Donald Schön). Refleksion-i-handling er den form for refleksion, der kan ske, mens man gør noget – man bliver pludselig bevidst i situationen, handler på og ændrer handlingen på baggrund af en refleksion. Refleksion-over-handling sker typisk umiddelbart efter en hændelse, er typisk forbundet med vores tidligere refleksion-i-handling, og kan indirekte være med til at forme vores fremtidige handlinger. Refleksion-over-handling er retrospektiv og gør hændelsen til en genstand, man kan betragte, have en mening om og drøfte. Refleksion over handling giver således mulighed for at begrebsliggøre praksis og skabe et didaktisk sprog om det, man går og gør.

Se i øvrigt Lea Lunds video om læreres didaktiske vokabular her.

Et eksempel på refleksion-i-handling er fx, når en lærer gennemgår en arbejdsproces med sin klasse, men pludselig bliver klar over, at processen ikke giver det forventede udbytte, og i situationen ændrer planen, så læringen kan få de bedste betingelser.

Et eksempel på refleksion-over-handling kan fx forekomme, når man efter at være blevet observeret i sin undervisning har en samtale med observatøren om, hvordan man reagerede i en situation, hvor en kursist blev konfronterende – hvad det fik én til at føle, hvad man har lært af det, og hvordan man i fremtiden kan respondere hensigtsmæssigt i en lignende situation.

Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved at kontakte:

Tværgående udviklingskoordinator Lis Eilertzen: rle@vucroskilde.dk og/eller erhvervspsykolog, aut. cand.pæd.psych. Anne Karin Smidt: aks@annekarinsmidt.dk.

Anne Karin Smidt, erhvervspsykolog, aut. cand.pæd.psyk. og ekstern konsulent i projektet

Lis Eilertzen, Tværgående Udviklingskoordinator på VUC Roskilde

Lis Eilertzen, Tværgående Udviklingskoordinator på VUC Roskilde