1 million danskere har ikke de nødvendige it-kompetencer. 600.000 har svært ved at læse og 500.000 har problemer med at regne. Det er et stort samfundsmæssigt problem, som skal løses. Og temaet er derfor også på bordet, når trepartsforhandlingerne om kort tid skydes i gang. VUC-sektoren spiller en væsentlig rolle i opgaven med at opkvalificere arbejdsstyrken via voksen- og efteruddannelse (VEU).

Formanden for VUC Bestyrelsesforeningen Per Skovgaard Andersen og formand for Danske HF & VUC Verner Rylander-Hansen er enige om, at VUC-sektoren skal tage opgaven meget alvorligt, og at sektoren er klar til at løfte den:

”Vi skal som samfund vænne os til, at vores første uddannelse ikke længere rækker hele livet igennem. Vi får brug for at opdatere vores evner løbende, når der kommer nye redskaber, som ikke fandtes, da vi gik i skole. Den effekt ser vi allerede i dag, hvor kurser som internetsøgning, brug af excel-ark og digital kommunikation er blevet en væsentlig del af den løbende opkvalificering. Derfor skal vi gøre voksen- og efteruddannelsessystemet mere attraktivt og mere fleksibelt. Både for lønmodtagerne og for virksomhederne. Det er et fælles ansvar, men det kræver bl.a. også bedre økonomi i uddannelserne og bedre godtgørelse til virksomhederne. Det skal de igangværende trepartsforhandlinger sikre. Og det er afgørende, at de lander et ambitiøst resultat, der kan være med til at ruste vores samfund til fremtiden,” siger Per Skovgaard Andersen og tilføjer:

”Der skal i hvert fald ikke være tvivl om, at vi som sektor vil lægge os i selen for, at der bliver lagt et ambitiøst og langsigtet snit for VEU-indsatsen”.

Fleksibelt og individuelt
Verner Rylander-Hansen peger på, at en af de store knaster er, at gøre det attraktivt for den enkelte at deltage i efteruddannelse:

”Efteruddannelse skal være båret af nytteværdi for den enkelte – det skal kunne oversættes direkte til den hverdag, man befinder sig i. Så de konkrete forløb, vi på VUC’erne skruer sammen skal være relevant og dagligdagsnær opkvalificering i øjenhøjde.”

”Det er heller ikke alle, som har let ved at skulle indrømme, at de har svært ved at læse eller regne. Det kan handle om en blufærdighed over at skulle indrømme og fortælle, at det er svært. Det kan også handle om, at man har dårlige skoleoplevelser med sig i bagagen. At det at skulle sætte sig ved skolebænken i for høj grad handler om nederlag og ærgerlige personlige oplevelser. Og hvorfor skulle man så frivilligt gå i gang igen? Vi er derfor nødt til at finde ud af, hvordan vi gør det ufarligt og ”voksent” at gå i gang med et uddannelsesforløb, når man er midt i livet. Vi skal fremfor alt gøre voksen- og efteruddannelse så fleksibelt og individuelt tilrettelagt, at det tilgodeser den enkeltes behov og krav. Ligesom det er væsentligt, at vi skeler til, hvad den enkelte virksomhed har af krav og behov. Skal undervisningen fx foregå, imens medarbejderen fysisk er til stede på arbejdspladsen, eller skal man kunne tage noget af uddannelsen hjemmefra. Skal forløbet tilpasses andre begivenheder på arbejdspladsen osv. Vi skal som uddannelsesinstitutioner aflæse borgernes og arbejdsmarkedets behov – og møde dem,” siger Verner Rylander-Hansen.

Basale kompetencer
VUC-sektorens største opgave med VEU-indsatsen er at bidrage med oprustning af de almene og basale kompetencer. Og at styrke samspillet med de erhvervsrettede – eller de fag-faglige – kompetencer. Det kræver et tæt samarbejde med erhvervsliv og med de borgere, der har brug for konkrete VEU-forløb. Per Skovgaard Andersen er ikke i tvivl om, at det er en opgave, der kræver, at VUC-sektoren holder sig på tæerne og fx styrker sit samarbejde med virksomheder, tillidsrepræsentanter og andre uddannelsessektorer:

”Alle erfaringer viser, at du skal have de basale kompetencer på plads for at kunne tilegne dig mere fag-faglig ny viden. Hvis du fx har svært ved at læse og skrive, nytter det ikke meget at tage et kursus i at sende effektive mails og søge de rigtige informationer frem på internettet. Og mangler du engelsk-kundskaber, kan du få ganske svært ved at lære at bruge de engelsksprogede manualer til den nye maskine på arbejdet. Ligesom kurset i virksomhedens nye IT-system meget hurtigt kan virke skræmmende, hvis man har svært ved at løse hverdagens opgaver på computeren. Så der skal kort sagt skabes en base af de almene kompetencer for at kunne supplere med de nødvendige fag-faglige.”

Øret mod græsset
VUC-sektoren har allerede gjort sig en masse konkrete erfaringer på VEU-området via gode samarbejder med virksomheder og andre sektorer. Verner Rylander-Hansen understreger, at det er de erfaringer, sektoren vil bygge videre på og udvikle:

”Det handler om at opdyrke de netværk, vi har til virksomheder og sammen med dem skræddersy fleksible forløb, der passer præcis til de behov, deres medarbejderen har her og nu. Det handler både om organiseringen og indholdet.”

”Vores arbejdsmarked er i stigende grad præget af kortere ansættelser og hyppigere skift. Det betyder, at krav til kompetencer stadigt forandres. Og det stiller tilsvarende store krav til fleksibiliteten og lydhørheden i uddannelsessystemet. Det bliver på den lange bane uhyre vigtigt, at vi kan tilbyde den enkelte borger og den konkrete virksomhed netop den pakke af almen og erhvervsrettet viden, de har brug for, for at fastholde til beskæftigelse og til videre uddannelse. Så vi skal som sektor have øret mod græsset og tilbyde parterne de basale kompetencer, der er brug for. Som sektor bruger vi det vi hører og erfarer til at skabe et strategisk grundlag for vores arbejde med VEU og arbejder målrettet på at tilbyde et tidssvarende og responsivt kursusudbud til fremtidens VEU,” siger Verner Rylander-Hansen.