Stigende digitalisering og automatisering ændrer, hvordan virksomheder driver forretning og medfører en radikal omstilling af jobområder. Herudover forventes det, at arbejdsstyrken og især de ufaglærte, i den nærmeste fremtid og i højere grad end tidligere, vil blive udfordret på deres kompetencer. Det stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer – og til det system, der skal omskole de medarbejdere, hvis jobindhold ændrer sig så meget, at der er tale om et reelt jobskifte.

Sådan lød udgangspunktet for Ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse, der i juni 2017 gav deres anbefalinger til en fornyet og styrket VEU-indsats. Hanne Shapiro, der til daglig er innovationschef ved Teknologisk Institut og var medlem af ekspertgruppen, er klar i mælet, når hun bliver bedt om at pege på, hvordan VUC-sektoren skal se sin rolle i dé udfordringer, ekspertgruppen har peget på:

”VUC skal løse to centrale opgaver som sektor i VEU-systemet: I skal sikre de basale kompetencer, som mange har brug for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet og kunne fastholde beskæftigelse og jobmobilitet på arbejdsmarkedet. De virksomheder, vi inviterede ind i forbindelse med VEU-arbejdet pegede blandt andet på et stigende behov for medarbejdere, som kan planlægge, problemløse, kommunikere og samarbejde med brug af digitale værktøjer. Det handler i bund og grund om dansk som andetsprog, regning, ordblindeundervisning tilsat en portion digitale kompetencer. Og den anden centrale opgave handler om, at sikre arbejdsstyrken de kompetencer, de har brug for for at kunne videreuddanne sig og lære nyt igennem hele livet.

Brug for basale kompetencer
Hanne Shapiro peger på, at samfundsudviklingen mod stigende digitalisering kræver, at der bliver skruet op for medarbejderes almene og basale kompetencer også:

”Vores samfund er efterhånden gennemdigitaliseret, og det kan give nogle grundlæggende demokratiske udfordringer, hvis vi har store befolkningsgrupper, der ikke mestrer det tilstrækkeligt. En undersøgelse som OECD gennemførte om voksens kompetencer (PIAAC), pegede på, at ca. 500.000 voksne danskere har svært ved at løse basale problemer med brug af digitale værktøjer, og undersøgelsen viste, at der er en klar sammenhæng mellem svage funktionelle læse/skrive kompetencer og begrænsede digitale problemløsningskompetencer. Så de basale kompetencer har stor betydning for, at samfundet hænger sammen, og at alle er med. Og dén opgave har VUC et stort ansvar for at løfte,” siger Hanne Shapiro.

Hanne Shapiro understreger, at et af svarene på samfundets stigende digitalisering er en målrettet oprustning af arbejdsstyrkens basale kompetencer:

”Jeg plejer at sige, at VEU-indsatsen på VUC fungerer som en affyringsrampe for videre uddannelse inspireret af professor Kjeld Møller Pedersen. For har man ikke de basale kompetencer på plads, kan det være svært at tilegne sig de faglige kompetencer. Så rollen som affyringsrampe skal I udvikle og forstærke. VUC-sektoren skal løfte blikket og se sig selv i en større sammenhæng og med et klart fokus på arbejdsmarkedet og beskæftigelse,” lyder det fra Hanne Shapiro.

Målrettede forløb
Ifølge Hanne Shapiro har VUC-sektoren især to store udfordringer for at kunne løfte opgaven med at kvalificere arbejdsstyrken:

”Den særlige målgruppe, der har brug for at blive opkvalificeret via VUC er meget ofte præget af, at de ikke har gode erfaringer med skolegang og derfor ikke har nogen nævneværdig motivation for at begynde på et uddannelsesforløb. Så man kan ikke spejle eller gentage folkeskolen på dem. At VUC så også i de sidste år har øget antallet af unge forstærker blot, at mange voksne ser VUC som et ungdomsuddannelsescenter – langt fra deres hverdag og behov. Uddannelsen og underviserne skal møde kursisterne i øjenhøjde, så den enkelte kursist får en umiddelbar og konkret oplevelse af nytteværdien af det. Og det skal organiseres og gennemføres på en anden måde end den skoleuddannelse de ellers har fået. Det kan blandt andet ske ved en fleksibel tilrettelæggelse og ved at tone til forskellige brancher eller virksomheder, som der heldigvis også er positive erfaringer med bl.a. inden for mejeriområdet og procesindustri og også på brancheniveau fx i et samarbejde med Danske Vognmænd.”

”En anden stor udfordring er, at det kræver indgående branchekendskab for at kunne målrette undervisningen. Og her har VUC-sektoren noget at arbejde med. Voksenunderviserne skal have mulighed for at komme ud på virksomhederne og tale med ledere og medarbejderne der, så undervisningen kan målrettes mest muligt. Ved at danne netværk mellem skoler og de undervisere, som især underviser de voksne, er der rum og ressourcer til at tænke nyt, tænke på tværs, lære af hinanden og systematisk få samlet op på de gode resultater,” siger Hanne Shapiro.

Mere effektmåling
De større virksomheder beretter, at de har oplevet store forskelle på kvaliteten af den virksomhedstonede undervisning. Ved systematisk at måle på effekter og få dokumenteret god praksis, vil det over tid være muligt, at VUC som sektor kan nå frem til nogle evidensbaserede principper eller standarder for virksomhedstonet voksenundervisning. Her er det afgørende også at få digitale teknologier indlejret.

”Gennem VUC Videncenter kan I fx arbejde videre med, hvad der virker for hvem og hvorfor, og ud fra det begynde at arbejde med nogle fælles mål, nogle standarder og principper. På den baggrund kan I så udvikle og tilbyde nogle målrettede opkvalificeringspakker, som virksomheder kan se nytteværdien af, og hvor der løbende kan måles på, at det rent faktisk løfter medarbejderne. I Canada har man fx systematisk arbejdet med at få omsat læse-, skrive- og regnekompetencer mm til job- og fagtonede kompetencer, tonet til forskellige fag og brancher, som den enkelte underviser kan bruge i sin planlægning, og som man kan bruge i selvevalueringsøjemed. Det samme kunne vi gøre her Danmark. Når virksomhederne eller det offentlige skal prioritere ressourcer, så bliver det stadigt vigtigere at kunne tydeliggøre effekterne af indsatser, og det er også centralt i VUC-systemets prioritering af strategiske indsatser. I VUC systemet kan I bruge det til at synliggøre jeres værdi og synliggøre det væsentlige i den opgave, sektoren løser,” siger Hanne Shapiro.

”En væsentlig kilde til nyttig viden for VUC-centrene er virksomhedernes tillidsrepræsentanter. Det er en oplagt mulighed at inddrage dem lokalt og danne netværk. Et tættere samarbejde kan være til gensidig inspiration og nytte, det samme gælder medarbejdere på jobcentre, og nogle af VUC-centrene har da også positive erfaringer med netværksdannelse. På den måde sikrer I, at jeres VEU-indsats bliver målrettet og praksisnær,” siger Hanne Shapiro.