HF-enkeltfag

Hf som enkeltfag er en mulighed, hvis man ønsker at dygtiggøre sig i et fag eller to på gymnasialt niveau.

HF-enkeltfag – et fleksibelt tilbud

På 29 af landets 30 VUC’er kan man tage HF-enkeltfag, der er et fleksibelt tilbud, hvor fagene kan læses enkeltvis, samles i en fagpakke eller tages som en fuld HF. På den måde kan man sammensætte et skema, der matcher ens liv og hverdag. HF-enkeltfag kan suppleres med enkelte fag på AVU og/eller ordblindeundervisning. Se her hvilke VUC’er, der tilbyder HF-enkeltfag.

E-learning
En række VUC’er tilbyder også HF-enkeltfag som e-learning. Den virtuelle undervisnings indhold svarer helt til undervisningen på almindelige hold og afsluttes med en eksamen.

Fagpakker
Hvis man ikke har en gymnasial ungdomsuddannelse, men fx en erhvervsuddannelse, kan man supplere sin uddannelse med et antal HF-fag og blive kvalificeret til at søge om optagelse på en række mellemlange videregående uddannelser. En fagpakke er altså en pakke af fag, der sigter mod optagelse på en bestemt videregående uddannelse.

Hvis man ikke bliver optaget på uddannelsen, kan man evt. bruge fagpakken som grundlag for en fuld HF og herefter søge igennem kvote 1.

Få meget mere at vide ved at kontakte studievejledere på dit lokale VUC. Du finder adresser og telefonnumre her.

Du kan få mere at vide om HF-enkeltfag på ministeriets hjemmeside.