AVU hjælper unge videre i uddannelse

Af Verner Rylander-Hansen, formand for Lederforeningen for VUC.
Bragt i Altinget den 3. februar 2017.

Hver sjette 15-årige elev i folkeskolen svarer i Pisa-undersøgelsen 2015, at de inden for de seneste to uger har pjækket en til to hele dage fra skole. Og næsten hver fjerde elev har pjækket fra nogle timer en til to gange.

Foruroligende mange unge forlader folkeskolen uden de fornødne kompetencer, der skal til for at de kan komme ind på og gennemføre en ungdomsuddannelse. En del af den gruppe unge får god hjælp via produktionsskolerne, men alt for mange unge kastes rundt mellem alt for mange sagsbehandlere i den kommunale sektor.

Derfor etableres der i mange kommuner tætte samarbejdsrelationer mellem jobcentre, Ungdommens Uddannelsesvejledning og VUC’er – netop fordi, VUC’erne har gode erfaringer med at skabe progression for den her gruppe unge, der ofte slås med store sociale eller psykologiske udfordringer. AVU bliver for dem vejen væk fra den kommunale forsørgelse og over til kompetencegivende uddannelse. Det handler om at finde de unges ressourcer og understøtte dem. Det handler om at have blik for den enkelte, og indrette indsatsen efter det.

Efter at EUD-reformen trådte i kraft i august 2015, er antallet af personer på VUC, der via målrettede AVU-forløb opnår de fornødne kompetencer til at starte på en erhvervsuddannelse, steget markant. VUC’erne har påtaget sig denne opgave og kunne for nylig dokumentere, at der er en stor stigning i antallet af kursister, der opnår de relevante kvalifikationer for at kunne søge ind på erhvervsuddannelserne. Fra skoleåret 2013-2014 til skoleåret 2015-2016 er der en stigning i antallet af personer, der har bestået et fag på VUC, der giver adgang til EUD, på 3959 personer svarende til en stigning på 52 procent. Mere end 11.000 personer har bestået et EUD-forberedende fag på VUC i skoleåret 2015-16.

Stigningen kan sammenholdes med den generelle stigning i antallet af årskursister på AVU, som i perioden 2013-2014 til 2015-2016 steget med 2284 årskursister - svarende til 30 procent. På den måde spiller AVU en væsentlig rolle med at opfylde den politiske målsætning om, at flere skal have en erhvervsuddannelse.

Kursisternes fravær er en konstant udfordring. Som Pisa-undersøgelsen fra 2015 dokumenterer, er fravær en adfærd mange unge tilegner sig allerede i grundskolen. Derfor arbejder VUC’erne med progressionsvurderinger af den enkelte kursist og gennemførelsesvejledning med det formål at klargøre de unge til en erhvervsuddannelse og i nogle tilfælde HF.

Deloitte udsendte i december 2016 en rapport bestilt af Rådet for Ungdomsuddannelser (RUU). I analysen ”Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb” samles en række baggrundsdata om deltagerne på almen voksenuddannelse og produktionsskoleforløb, og det er tydeligt, at der er tale om en målgruppe med komplekse problemstillinger. For eksempel kommer mange fra uddannelsesfremmede hjem, andre kommer med lave karakterer fra folkeskolen, og der er flere psykiske diagnoser end i den gennemsnitlige befolkning.

Samtidig viser rapporten, at det lykkes VUC’erne at hjælpe denne gruppe unge videre i uddannelse eller beskæftigelse, idet andelen af unge, der fortsætter til uddannelse eller beskæftigelse, er stigende siden 2010. Dén udvikling skal VUC fortsætte og understøtte. Vi skal bryde det mønster, de unge har med sig fra grundskolen, og støtte dem i deres progression, stille krav til fremmøde og støtte dem i at gøre brug af deres ressourcer. Målet er, at når de forlader VUC, er rustet til at komme ind på og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Al viden om AVU-indsatsen peger på, at målgruppen er blevet væsentlig mere differentieret og kompleks over de seneste år. Det gør naturligvis indsatsen mere vanskelig og udfordrer målet om at nedbringe fravær. Man kan ikke med nogen ret spejle AVU-kursister med unge på STX. AVU-kursister kommer oftere fra uddannelsesfremmede hjem, de har derfor ingen eller tyndt besat opbakning til uddannelse hjemmefra. De har oftere psykiske udfordringer. De har ofte ærgerlige oplevelser fra uddannelsesverdenen med sig i rygsækken. Og et nok så væsentligt parameter, når man ser på fravær: Op imod en tredjedel af AVU-kursisterne er desuden forsørgere, hvilket giver dem helt særlige livsvilkår.

VUC’erne viser, at de kan løfte en målgruppe, som det kommunale system ikke har formået. AVU spiller en central samfundsøkonomisk rolle og hjælper de unge videre i uddannelse og væk fra offentlig forsørgelse.