Frafald: Når vaklen bliver til en beslutning

Kristina Mariager-Anderson

Frafald er et højaktuelt politisk tema, som samtidig optager VUC-sektoren. Lige nu undersøger en gruppe forskere fra Aarhus Universitet, DPU, frafald i en ny optik. Målet er at finde nye bæredygtige løsninger på uddannelsesfrafald for unge voksne. 8 VUC’er deltager i projektet. Her kan du læse om projektet og projektleder Kristina Mariager-Andersons forfriskende perspektiver på frafald. 

Af specialkonsulent Ida Marie Behr, imb@vuc.dk, tlf. 33 43 32 43

På Aarhus Universitet, DPU, har en forskergruppe siden januar 2017 beskæftiget sig med projektet ”På sporet”, der omhandler frafald blandt unge voksne på VUC og erhvervsskoler. Med en solid forskningsfinansiering fra VELUX-fonden har forskerne med lektor Kristina Mariager-Anderson i spidsen kastet sig over at undersøge frafald og finde nye holdbare løsninger, som institutionerne kan bruge i deres arbejde med at få kursisterne godt igennem uddannelse.

VUC og voksne kursisters frafald
Der er igennem de sidste mange år løbende blevet igangsat forskellige indsatser på VUC, som skal nedbringe fraværet og frafaldet blandt kursisterne. Sektoren døjer dog stadig med relativt høje frafaldstal. Men frafald er også en kompleks størrelse, der ikke altid lader sig forklare enkelt, og derfor kan være svært at dæmme op for. Med det nye forskningsprojekt satser VUC på at kunne gribe ind på en anderledes og mere målrettet måde - med målet om at fastholde kursister i uddannelse. Projektets løsningsmodeller udvikles i samarbejdet mellem forskere og praktikere (lærere og vejledere) i såkaldte forskningscirkler. Her kaster forskerne teorier på banen, mens lærere og vejlederne bidrager med erfaringer og praktiske eksempler – og sammen genererer forskningscirklerne mulige løsninger på frafald. 

Frafald set som en vaklende proces
Projektets udgangspunkt er at forstå frafald som en proces. Nærmere bestemt en beslutningsproces, hvor kursisten gennem noget tid vakler i sin beslutning om enten at blive ved på uddannelsen eller stoppe. Udfaldet af processen påvirkes af særligt fire ting: den enkelte kursists faglige kompetencer, kursistens habitus (baggrund og reaktionsmønster), kursistens målorientering (graden af beslutsomhed ift. at nå sit/et mål), og kursistens relationer i og uden for skolen. 

Man ved fra andre frafaldsprojekter allerede en del om de faktorer, der påvirker frafald. Men det, som dette projekt bidrager med og zoomer ind på, er samspillet af forskellige risikofaktorer, og indsigten i de individuelle beslutningsprocesser, der kan ende med frafald. 

En pilotundersøgelse i foråret 2017 gjorde det muligt at beskrive fire udviklingsprocesser, der er illustreret i tabellen nedenfor:  

UdviklingsprocesserElevtyper
Det stabile forløbKlar målorientering. Ikke frafaldstruet.
Den positive udviklingStigende uddannelsesmotivation på baggrund af oplevet uddannelsesrelevans.
Det ustabile forløbMiddelhøj uddannelsesmotivation der trues af sociale konflikter.
Den negative udviklingLav uddannelsesmotivation, der trues af personlige problemer. Stærkt frafaldstruet.

I det stabile forløb, har kursisten en klar forestilling om at ville gennemføre uddannelsen næsten uanset hvad, der måtte ske. I den positive udvikling udvikler kursisten sig fagligt og føler sig langsomt som en del af uddannelsesmiljøet, ligesom beslutningen om at holde op blive mindre og mindre relevant i forløbet. I det ustabile forløb er kursisten ikke helt afklaret med hensyn til, hvad uddannelsen skal anvendes til, og er eller kommer i en situation, hvor de sociale relationer trækker i forskellige retninger i forhold til at gennemføre uddannelsen. I den negative udvikling har kursisten ikke et klart mål med uddannelsen, der er valgt på et ’løst grundlag’ og vedkommende har typisk personlige og sociale problemer. Der sker en gradvis udfasning, hvor en beslutning om at holde op ’tages af sig selv’.

Kategorierne bruges som tankemodeller i projektet, men reelt kan en kursist godt gennemgå eller skifte mellem flere af disse processer undervejs i et uddannelsesforløb.

Mei og hendes mål med uddannelse
I projektet følges en række kursister, som er udvalgt på grund af, at de er i farezonen for at droppe ud. De svarer ugentlig på en lille survey bestående af fire spørgsmål om bl.a. deres lyst til uddannelse og tilfredshed med undervisningen. Derudover har kursisterne løbende interviewsamtaler med forskerne eller vejledere/lærere, der er tilknyttet projektet. 

Mei, der er kinesisk af oprindelse, er en af de kursister, som projektleder Kristina Mariager-Anderson har talt med: 

”Mei har boet i Danmark i 9 år og er kommet hertil pga. sin kinesiske mand, der har boet her noget længere. Indtil sidste år arbejdede Mei på forskellige kinesiske restauranter sammen med sin mand. Parret har fået to børn, og den ældste bliver til sommer et skolebarn. Mei har i takt med, at børnene er blevet ældre oplevet det som en udfordring ikke at kunne hjælpe børnene sprogligt og fagligt. Hun besluttede derfor, at hun ville lære ordentligt dansk og startede på VUC”. 

Da Kristina Mariager-Anderson første gang taler med hende er Meis motivation for uddannelse høj og hendes mål med uddannelsen er også forholdsvist klart:

”Mei vil gerne lære dansk for at kunne hjælpe sine børn og for selv på sigt at kunne uddanne sig til pædagog og få et job med normale arbejdstider. Selvom det kan være svært at følge med i timerne og også forstå jokes er hun ved godt mod”, fortæller Kristina Mariager-Anderson. 

Fire uger senere er Meis lyst til at fortsætte dalende. Kristina Mariager-Anderson møder hende og beretter fra sin anden samtale med Mei: ”Meis mand er mindre begejstret for den tid uddannelsen kræver af Mei. Han er ved at starte en ny restaurant op, og han synes, at det er en fælles opgave at etablere den. Mei synes faktisk også selv, at hun bør støtte sin mand i denne opgave og sikre familiens økonomiske grundlag. Men hun vil gerne fuldføre sin uddannelse, så hun kan hjælpe børnene og komme et skridt nærmere drømmen om at blive pædagog”, fortæller Kristina Mariager-Anderson og opsummerer: ”Det her tidspunkt i Meis uddannelsesforløb illustrerer ret tydeligt, at frafald er en proces, hvor man vakler gennem noget tid og udfaldet af processen ikke så nemt kan forudsiges”. 

Efter fem uger viser Meis ugentlige survey, at hun igen er på sporet. Kristina Mariager-Anderson forklarer: ”Mei beslutter sig for, at hun gerne vil blive færdig. Hun begrunder beslutningen med hensynet til børnene, men også ift. at familien bor i Virum, og at hun sådan som det er nu, ikke føler sig som en del af samfundet og det kulturelle og sociale liv i byen. Samtidig er der på VUC’et tre andre kvinder, som på visse parametre ligner hende, hvad angår alder, familiesituation og deres udenlandske baggrund. De fire kvinder støtter hinanden og deres faglige og sociale sammenhold (som ikke strækker sig ud over skolen) har også en positiv betydning for Meis vilje til at gennemføre.”

Målorientering er afgørende
I Meis tilfælde er det ifølge Kristina Mariager-Anderson afgørende, at hun har nogle mål med at tage uddannelsen. Mei vil gerne blive en bedre fagligt støttende forælder til sine børn, og hun vil gerne have et faglært arbejde på sigt. 

Undersøgelsen viser indtil videre, at ca. 50 % af de kursister, der deltager i projektet, vakler. Kristina Mariager-Anderson siger: ”Når kursisten bliver trods vaklen, skyldes det ofte, at den konflikt, de sidder med, løses. Når kursisten dropper ud skyldes det til gengæld, at de negative faktorer bliver for massive”, og Kristina Mariager-Anderson fortsætter, ”men det vi kan se er, at når kursisterne har et mål – noget de vil med uddannelsen – så lykkes det dem i langt højere grad at holde fast, også selvom de vakler undervejs”. 

Målorientering er derfor en af de ting, der i projektet er fokus på. Og i forskningscirklerne drøfter forskere og praktikere, hvordan man kan omsætte målorientering i arbejdet med konkrete indsatser mod frafald. 

Hvad skal vi bruge den nye viden til?
Denne og andre indsigter i de beslutningsprocesser, der kan lede til frafald, vil kunne hjælpe lærere og vejledere til at handle mere kvalificeret, når der skal sættes ind for at mindske frafaldet på bl.a. VUC. 

Kristina Mariager-Anderson kommer med sit forsigtige bud på, hvad projektet bl.a. kan bidrage med: ”De lærere, vejledere og ledere, der deltager i projektet, kan med den viden, der tilvejebringes, kvalificere og udvikle de forskellige indsatser, skolerne arbejder med. Det kan fx være introforløb, der skal skrues anderledes sammen. Det kan være fleksibiliteten i uddannelsen, der skal gentænkes osv.”

’Det gode omvalg’
Og så har Kristina Mariager-Anderson en lille appel til dem, der interesserer sig for uddannelsespolitik og målsætninger om gennemførelse: 

”Det undrer mig, at man ikke nuancerer begrebet frafald mere. Jeg mener ikke bare kvalitativt, men faktisk også rent kvantitativt. Frafald på en uddannelse kan være konsekvensen af en ganske reflekteret overvejelse og dermed i en vis henseende være en positiv beslutning. Hvis du fx stopper på en uddannelse for at starte direkte på en anden, som du efter flere overvejelser har valgt, er der jo ikke tale om et frafald – der er tale om ’det gode omvalg’. Det ville give et mere præcist billede af virkeligheden, hvis man i uddannelsesdatabaser kunne registrere sådan noget som et omvalg.”

Kristina Mariager-Anderson har hørt flere vejledere være frustrerede over, at når de rådgiver unge og voksne, der hellere vil gå på en anden uddannelse, vejleder de dem i princippet ud af institutionen og kan kun registrere dem som frafaldne: ”En vejleder sagde til mig, at hun ville ønske, at hun kunne afrapportere mere korrekt, så der i de tilfælde, hvor kursisten efter nogen tids vakler vælger om, kunne være en udvej, der hed ’det gode omvalg’, men den knap har vi ikke, sagde vejlederen”. 

 

Om projektet
Projektet hedder ”På sporet: Nye perspektiver og bæredygtige løsninger på uddannelsesfrafald for unge voksne” og bliver udført af en projektgruppe bestående af lektor Kristina Mariager-Anderson, professor Bjarne Wahlgren, lektor Vibe Aarkrog, videnskabelig assistent Susanne Gottlieb samt videnskabelig assistent Christian Hougaard Larsen. 

De deltagende VUC’er er: VUC Aarhus, VUC&hf Nordjylland, HF&VUC FYN, HF og VUC København Syd, Vestegnen HF&VUC, VoksenUddannelsescenter – Frederiksberg, VUC Lyngby, KVUC.

Projektet løber fra 2017-2019 og er støttet af VELUX Fonden.