VUC Bestyrelsesforeningen har genvalgt bestyrelse

Pressemeddelelse udsendt den 6. april 2017.

Formand for VUC Bestyrelsesforeningen Per Skovgaard Andersen er glad for, at bestyrelsen i dag er blevet genvalgt på foreningens generalforsamling. ”Jeg er glad for, at bestyrelsesforeningen har vist den samlede bestyrelse tillid, og vi vil sammen gøre hvad vi kan for fortsat at sætte VUC-sektoren på landkortet den kommende periode,” siger Per Skovgaard Andersen.  

Generalforsamlingen for VUC Bestyrelsesforeningen har i dag gennemført valg til bestyrelsen. To medlemmer af bestyrelsen og en suppleant til bestyrelsen var i år på valg og alle blev genvalgt.  

Bestyrelsen består nu af: Formand Per Skovgaard Andersen, bestyrelsesmedlem Ulla Koch, bestyrelsesmedlem Charlotte Juhl Andersen, bestyrelsesmedlem Jette Kammer Jensen, bestyrelsesmedlem Sonja Mikkelsen. Gunhild Olesen Møller og Knud Vestergaard Nielsen er valgt som suppleanter.

VUC Bestyrelsesforeningen er forening for bestyrelserne på landets 30 VUC’er. Foreningen arbejder for at varetage VUC-sektorens fælles interesser, når det gælder vilkårene for VUC’ernes drift, VUC’ernes uddannelsesudbud og vilkårene for bestyrelsernes arbejde.

Læs mere om bestyrelsesforeningen her.