Fokusområder

for VUC Videnscenter 2016 - 2018

Fokusområder for VUC Videnscenter 2016 – 2018

VUC Videnscenter blev etableret i 2012 og har siden sin etablering arbejdet med fokusområder som en emnemæssig overligger for centrets initiativer. Fokusområdernes funktion er at rammesætte centrets arbejde. Fokusområderne for 2016-18 er formuleret af styregruppen for VUC Videnscenter.

Strategiske pejlemærker

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i 2015 gennemført en evaluering af VUC Videnscenter.

Evalueringen har både haft fokus på, hvad centeret har opnået, og hvad videnscenteret skal arbejde med fremadrettet. Evalueringen er overvejende positiv, og samlet set giver den både anledning til at fortsætte en række initiativer og til at gentænke samt videreudvikle andre aktiviteter. Styregruppen for VUC Videnscenter har på baggrund af evalueringen opstillet en række nye strategiske pejlemærker for den videre indsats i VUC Videnscenter, som er blevet godkendt af Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen.

  • Brugbar og omsættelig viden. Viden skal kunne bruges umiddelbart og skal kunne bringes i spil – det kan være forskningsbaseret viden, men også viden fra undersøgelser, evalueringer mv. som kan inspirere og udvikle sektoren.
  • Pædagogisk ledelse. I erkendelse af, at det er 1.linjeledere, der har den tætteste kontakt til lærerne og dermed til kerneopgaven, vil VUC Videnscenter i højere grad end tidligere rette sit fokus mod VUC mellemlederlag.
  • Didaktisk udvikling. I lyset af forskelligheden i VUC’s målgrupper og den generelle teknologiske udvikling er der behov for didaktisk udvikling og nytænkning, og det skal videnscentret tydeligere fokusere på.
  • Fokus på formidling. Viden virker først, når den kommunikeres og ekspliciteres – og VUC Videnscenter skal have fokus på mere og tydeligere kommunikation af projekter, initiativer og arrangementer, hvilket også indebærer en løbende udvikling af centrets hjemmeside.
  • Videndeling. I de første tre år af videnscentrets virke har fokus især været rettet mod at igangsætte forskning om og på VUC, men der er et udtalt behov for større intern videndeling og udvikling indefra ved at systematisere og dele den viden og praksiserfaring, VUC’erne hver især sidder inde med.

Vigtige uddannelsespolitiske mål og strømninger

VUC-sektoren har længe været optaget af at bidrage til de politiske målsætninger om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en uddannelse og 60 % skal have en videregående uddannelse. Det er VUC stadig optaget af. Der er også kommet et øget fokus på ikke bare at få borgerne til at tage en uddannelse, men rent faktisk at vælge den rigtige uddannelse. Det ønske ses bl.a. afspejlet i den af UVM nedsatte ekspertgruppe, der i 2016 skal se på bedre veje til en ungdomsuddannelse.

Politisk har man i stigende grad i 2010’erne vurderet uddannelsessystemet som et afgørende instrument ift. udviklingen af kompetente medarbejdere til et arbejdsmarked under store forandringer – et arbejdsmarked, hvor arbejdskraften skal være fleksibel og være den drivende kraft, der kan gøre Danmark konkurrencedygtig.

Kontanthjælpsreformen og uddannelsespåbuddet kan ses i lyset af denne tænkning. Disse politiske tiltag har betydning for, hvordan uddannelsesinstitutioner som VUC, der modtager unge voksne med uddannelsespålæg kan og bør tilrettelægge undervisning. At fastholde disse kursister i uddannelse og sørge for at de kommer videre med anden uddanelse er en aktuel udfordring for stort set alle VUC’er. Udvikling af motiverende og didaktisk nytænkende undervisning er derfor en forudsætning for at bedrive VUC-skole i dag.

På VUC har praksis- og anvendelseorientering været på dagsordenen i en årrække. I 2005 gjorde man med gymnasiereformen anvendelsesorientering og praksisrelatering til et profilkendetegn for hf. Ligeledes er avu i disse år under udvikling. Et stigende flertal af avu-kursisterne går mod erhvervsuddannelserne, og politisk har man med erhvervuddannelsesreformen i 2015 sat trumf på denne udvikling ved at styrke sammenhængen mellem avu og eud, bl.a. gennem VUC’s udbud af eud-forberedende forløb til unge og voksne.

Politisk sker der aktuelt en tættere kobling af uddannelses- og beskæftigelsespolitikken, og det har betydning for den undervisningsmæssige tilrettelæggelse. Derfor er anvendelsesorientering er central.

VUC Videnscenters fokusområder 2016 – 2018

VUC Videnscenter har valgt fra 2016-18 at sætte fokus på 1) udvikling af sektorens anvendelsesorienterede undervisning, 2) vores målgrupper og den mangfoldighed, de udgør og 3) vores organisationer, der gerne skal være smidige og tilbyde professionelle (lærings)rum, hvor alle – såvel medarbejdere som kursister – føler sig som del af fællesskabet og får lyst til at lære.

De tre fokusområder

Fokusområde: Anvendelsesorientering af undervisningen på VUC

Anvendelse er mange ting. Uddannelse kan være anvendelig i erhvervsmæssige sammenhænge, for kommende studier, for den enkeltes evne til at være en aktiv borger, for kursisternes hverdag osv.

Blandt uddannelsespoltikere, uddannelsesaktører og -praktikere er der ret stærke antagelser om 1) at anvendelsesorienteret undervisning kan øge motivationen blandt kursisterne ved bl.a. at anskueliggøre viden, 2) at den konkrete anknytning af almene færdigheder til en virkelighed uden for VUC kan understøtte en øget overgang til anden uddannelse.

VUC Videnscenter ønsker de næste tre år at fokusere på, hvad anvendelsesorientering egentlig vil sige i en VUC sammenhæng. Hvordan gør vi det? Hvordan burde vi gøre det? Hvad kan vi lære af hinanden, af andre uddannelsesinstitutioner, og hvad kan de lære af os?

Projekter eller initiativer under dette fokusområde kunne fx beskæftige sig med:

  • Anvendelsesorientering af undervisning (kompetencer, udvikling, kapacitet)
  • Best practice mht. eud-forberedende forløb/eud-tonede pakker
  • Uddannelsesveje, overgange og brobygning

Fokusområde: Mangfoldighed og målgrupper

VUC’s målgruppe er mangfoldig. De kursister, der tager en uddannelse eller deltager i under-visning på VUC er en sammensæt gruppe – aldersmæssigt, socialt, økonomisk og kulturelt. Og ligeledes udgør deres videre færd efter VUC en myriade af veje, uddannelsesmæssigt og hvad angår beskæftigelse. Kursister, der søger mod VUC er ofte ikke lykkedes med at gå den lige vej i systemet. Der er således både kursister, som ikke kom på uddannelsestoget ved første afgang, og som kæmper med ringe motivation og færdigheder, og så er der andre kursister, der har truffet et bevidst valg om fx at tage hf frem for stx – kursister som er både målrettede og modne. Og så er der alle dem midt imellem – og ved siden af.

VUC’s uddannelser (avu, hf, FVU og OBU m.fl.) adskiller sig profil- og kursistmæssigt en del fra hinanden, men selv inden for de enkelte uddannelser er mangfoldigheden stor. VUC står med andre ord over for målgrupper, der kræver meget forskellige tilgange og forståelser. Mødet mellem den for læringen afgørende trekant – kursist, underviser og undervisningsmiljø – er i fokus, når vi taler mangfoldighed og målgrupper på VUC.

Videnscentret ønsker de næste tre år at fokusere på, hvordan udviklingen i VUC’s målgrupper ser ud. Hvordan sikrer vi en undervisning, der rammer vores målgrupper? Hvordan tilgodeser vi både de dygtige og de fagligt og socialt udfordrede på samme tid? Og får vi brug for nye tilbud, når nye målgrupper kommer til, fx flygtninge og indvandrere som må forventes at indtage et større fokus i de kommende år flere steder i uddannelsessystemet – herunder også på VUC?

Projekter eller initiativer under dette fokusområde kunne fx beskæftige sig med:

  • Undervisningsdifferentiering
  • Klasserumsledelse og læringsledelse
  • Pædagogisk-didaktiske lærerkompetencer
  • De ressourcestærke kursister/talenter

Fokusområde: Organisationer og kultur

Uddannelsesinstitutioner bør ændre sig i takt med de uddannelsesbehov, der viser sig i sam-fundet. Og når målgruppen på VUC de sidste mange år har gennemgået en forandring, er det afgørende, at VUC arbejder med at videreudvikle sig som institution og organisation, så der kontinuerligt opnås en tilstrækkelig høj kvalitet i undervisningen.

Uddannelsesinstititioner kan siges at bestå af 3 elementer: 1) Rammer (love, bekendtgørelser, fysiske strukturer), som betinger de handlinger og muligheder, der gør sig gældende 2) Mennesker (lærere, ledere, administrativt og teknisk personale, kursister mv.), som hver især gennem egen praksis udfylder rammerne og af og til udfordrer dem, 3) Visioner (drømme, intentioner og mål), som udgør kollektive – kulturelle – forestillinger, der giver handlingerne retning.

Videnscentret ønsker de næste tre år at fokusere på, hvordan VUC organisatorisk skrues bedst sammen med det mål at løse kerneopgaven bedst muligt. Der er tegn på, at et større fokus på professionelle læringsfællesskaber og fælles udvikling af undervisningen er helt afgørende. I lyset af OK13, nye læringsbegreber og effektiviseringer bliver det vigtigt at organisere sig anderledes, samt dele og kollektivisere, det lærerne (og lederne) gør mere end før. Lærerne skal arbejde anderledes og det fordrer samtidig, at lederne arbejder og understøtter på en anden måde end før. Pædagogisk ledelse, feedback og facilitering er lærings- og udviklingsprocesser er bare et udpluk af de aktuelle udviklingsområder, der kan sætte fokus på.

Hvis undervisningens tilrettelæggelse og udførelse kalder på nye tilgange og ledelsesrollen dermed også ændrer karakter, hvilken (kompetence)udvikling kræver det så på det individuelle og på det kollektive plan? Hvad skal ledere aktuelt kunne, og hvordan gør lærerne bedst deres arbejde i en kontekst af nye målgrupper og skærpede krav til effektivitet og resultater? Og hvad sker der fx, når vi eksperimenterer med samarbejdsformer og fysiske rammer?

Projekter og initiativer under dette fokusområde kunne fx beskæftige sig med:

  • Pædagogisk ledelse
  • Professionelle læringsfællesskaber
  • Selvledelse, lede op – lede ned
  • Forandringsledelse & forandringsagenter

Arbejdet med fokusområderne

VUC Videnscenter arbejder med en vidensbaseret udvikling af sektoren. Det foregår bl.a. via følgende forskellige arbejdsformer og aktiviteter:

  • Forskningssamarbejder
  • Vidensopsamling
  • Vidensdeling og erfaringsudveksling
  • Formidling, dialog og sparring

Videnscentret konkrete aktiviteter er bl.a.:

  • Initiering og understøttelse af forsknings- og udviklingsprojekter i sektoren
  • Konferencer og seminarer (eksterne og interne)
  • Temadage (på tværs af VUC’erne)
  • Netværksarrangementer (fx Pædagogisk Ledelsesnetværk)
  • Nyhedsbreve, oplæg og artikler
  • Deltagelse i faglige følgegrupper, arbejdsgrupper, og referencegrupper – herunder ministerielle.