VUC Årsmøde 2021

Årsmødet går online! Selvom vi ikke kan mødes fysisk, er der lagt op til en spændende formiddag med masser af debat.

Uddannelse er afgørende for sammenhængskraften, udviklingen i samfundet og den danske velfærdsmodel. Vi skal have alle med. Det er en stor og vigtig opgave den nye kommission for andengenerationsreformerne står overfor. Hvordan kan VUC og enkeltfagssystemet bidrage hertil? Dette vil vi debattere med en række aktuelle beslutningstagere, repræsentanter og debattører. Debatten vil blive modereret af Clement Kjersgaard.

Blandt deltagerne i debatten er medlem af Kommission for 2. generationsreformer Per B. Christensen, samfundsdebattør og direktør for LØFT Khaterah Parwani, stifter af Danmarks videnscenter for Integration Rasmus Brygger, direktør for Vestegnen HF & VUC Tue Sanderhage, liberal debattør Christina Egelund, udlændinge- og integrationsordfører Mads Fuglede (V), formand for landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard, chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Mie Dalskov Pihl, formand for Danske Professionshøjskoler Stefan Hermann, direktør for VUC Storstrøm Martin Hansen Sieben, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Nanna Højlund og senior Learning manager hos Danish Crown Lis Korsbjerg.

Læs mere om Danske HF & VUCs Årsmøde og se hele programmet her.

 

Dato

28.04.2021

Mere information / tilmelding

Mere information / tilmelding

Sted

Online
Category