VUC Årsmøde 2019

Danske HF & VUC – Lederne og Bestyrelserne inviterer hermed til VUC Årsmøde 2019, som finder sted torsdag den 11. april 2019, kl. 12.30-18.00 på Hotel Nyborg Strand.

Med afsæt i de aktuelle forandringer i VUC-sektoren specifik, og i uddannelsessektoren mere generelt stiller vi skarpt på Fremtidens uddannelser – og VUC’s fremtidige placering i uddannelseslandskabet.

I vil blandt andet kunne høre en debat styret af moderator Jakob Fuglsang med følgende panel:

  • Lars Goldschmidt – næstformand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne
  • Tomas Kepler – formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)
  • Trine Bramsen, Socialdemokratiet
  • Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti

Vi slutter dagens program af med en festmiddag med underholdning og uddeling af VUC Uddannelsesprisen 2019. Se det hele i det vedhæftede program.

Tilmeldingen sker via dette link: https://www.conferencemanager.dk/vuc2019 – tilmeldingsfristen er fredag den 29. marts 2019. Herefter er tilmeldingen bindende.

Hotel Nyborg Strand administrerer alle tilmeldinger og indbetalinger. Derfor skal I kontakte dem, hvis I har spørgsmål til selve tilmeldingsmodulet på tlf. 65 31 31 31. Alle priser er inklusive moms. Det koster dog ikke noget for inviterede gæster at deltage i frokost og årsmøde fra kl. 12.30-18.00.

Har I spørgsmål til selve arrangementet, er I velkomne til at kontakte VUC Sekretariatet på tlf. 33 32 32 00 eller vuc@vuc.dk.

 

Dato

11.04.2019 - 12.04.2019

Mere information / tilmelding

Link til tilmelding

Sted

Hotel Nyborg Strand

Østerøvej 2, 5800 Nyborg
Category