Peter-Heller-Lutzen

Peter Heller Lützen, Faglig konsulent i Nationalt Videnscenter for Læsning.

I vores iver efter at berede os på fremtiden og de kompetencer, kommende generationer skal bestride, kan det være fornuftigt ikke kun at kaste snøren ud i det dragende, digitale univers. Vi bør også skue tilbage og tage bestik af velkendte analoge processer, som notetagning og skrivning i hånden. De bidrager nemlig i høj grad til læring og kreativitet, viser ny forskning.

Fra hånd til hukommelse
Gymnasieskolen.dk bragte for nylig en artikel om ny norsk forskning, der peger på, at skrivning i hånden i højere grad end på computeren fremmer indlæringen. Forskningen viser, at vores hjerne er mere aktiv og involverer mere komplekse kognitive processer, når vi skriver i hånden, end når vi skriver på computer. Samtidig fremmer håndskrivning vores hukommelse af det, vi skriver, og vi genererer generelt flere ideer samt holder fokus længere, når vi benytter os af den analoge skriveform. Kort sagt; mens det at skrive på computer øger effektiviteten, øger skrivning i hånden vores kreativitet.

Læs om den norske forskning her.

Faglig konsulent, Peter Heller Lützen, der er specialist inden for læsning og skrivning og som arbejder på Nationalt Videncenter for Læsning, har også set på de nye norske resultater:

”Der findes efterhånden en del forskning, der peger på fordelene ved at skrive i hånden. Når vi taler læseforståelse, er det godt at lave understregninger, at lave noter ud for bestemte tekstelementer, at tegne små figurer, som viser relationer osv. Det understøtter det slutnings- og forståelsesarbejde, som er nødvendigt for en kognitiv bearbejdning af det læste. Herudover kan selve langsommeligheden i håndskrivningen betyde, at man kan tænke sammenfattende undervejs”, siger Peter Heller Lützen og henviser bl.a. til lektor Louise Rønberg fra UCC, der har forsket i emnet.

Se artikel af Louise Rønberg i tidsskriftet Viden om Literacy.

Brug teknologien, når det giver mening
Peter Heller Lützen mener imidlertid, at det er uhensigtsmæssigt at sværge til enten det digitale eller det analoge, når man skal tilrettelægge sin undervisning.

”Digitaliseringen og brugen af teknologi bidrager positivt til undervisningen i alt fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne og til universitet. Men man skal bruge teknologien til det, den er god til. Inden for forskning i teksters multimodalitet, altså forskningen i forskellige fremstillingsformers styrker og svagheder, taler man om, at de har forskellig affordans. Det vil fx sige, at billeder er gode til noget, mens lyd eller tekst er gode til noget andet. Måske skal vi tænke om teknologi på en lignende måde: Man skal bruge det greb i undervisningen, der giver mest og bedst læring i den pågældende situation. Nogle gange er det papir og blyant, andre gange er det Apple og Apps”, påpeger Peter Heller Lützen og tilføjer:

”Hvis en skole beslutter, at man i undervisningen arbejder udelukkende digitalt, er man nødt til at lære kursisterne at arbejde ligeså ubesværet i de programmer og apps, der er på computeren, som de ville kunne med papir og blyant. Ellers sker der et læringstab. Hvis det fx bliver svært for kursisterne at notere, tegne, lave pile og kasser for at forstå eller behandle en tekst, fordi deres færdigheder på en computer ikke tillader det, så går de glip af en vigtig visualiseringsproces, der ellers ville have udvidet deres forståelse af teksten.”

Men Peter Heller Lützen understreger, at teknologien og det digitale bestemt skal være til stede i klasseværelset. ”Vi kan og skal ikke undvære det digitale bidrag, vi skal bare være didaktisk reflekterede omkring vores brug af den. Der er læring at hente begge steder, i det digitale og det analoge, og begge tilgange kan understøtte hinanden gensidigt”.

Læs artikel om digital dannelse i VUC Videnscenters nyhedsbrev fra september 2016.

Læs tidsskriftet Viden om Literacy’s temanummer om Skrift.