”Der er mange gode tiltag i ekspertgruppens udspil. Mange væsentlige vinkler. Men der er også brug for, at vi holder fokus på alt det, der allerede virker,” siger formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan.

Uddannelsesforbundet har som rigtig mange andre aktører på uddannelsesscenen forholdt sig til og kommenteret på Stefan Hermanns ekspertgruppes anbefalinger om bedre veje til ungdomsuddannelse. Forbundsformand Hanne Pontoppidan siger om Uddannelsesforbundets syn på linjerne i udspillet:

”Helt overordnet er vi vældigt glade for, at man for første gang i rigtig mange år – hvis ikke nogensinde – har politisk fokus og bevågenhed om den her særlige gruppe af unge og voksne, som har brug for særlig støtte for at komme i gang med og tage og fuldføre en uddannelse. Det er utroligt positivt.”

”Ekspertgruppen har gennemført et godt og solidt stykke arbejde. Og de peger på mange af de væsentlige udfordringer, der er i uddannelsessystemet. Men man må sige, at ekspertgruppens arbejdet bærer præg af, at de ikke har inddraget relevante videnspersoner fra områder som ordblindeundervisning, AVU eller FVU. Og det synes jeg er beklageligt, og det forklarer måske nogle af de misforståelser, vi mener, anbefalingerne hviler på,” siger Hanne Pontoppidan.

Godt med samlet indsats
Hanne Pontoppidan er glad for, at ekspertgruppen lægger op til, at vi flytter os fra målsætningen om, at 95 pct. af en årgang skal have en uddannelse til en målsætning om, at det skal gælde alle:

”Der ligger et godt signal i, at vi skal have alle med. Det er desuden mere reelt, at man nu sætter målet otte år efter endt grundskole.”

”Vi synes også det er positivt, at man lægger op til en samlet indsats over for de unge med én gennemgående kontaktperson, som kan være med til at støtte den unge i en sammenhænde indsats. Det giver mening. Og så er vi helt overordnet vældig tilfredse med, at forslaget lægger op til et opgør med hele renomméet for den forberedende indsats ved at gøre det mere ’almindeligt’, at man kan have brug for et forberedende forløb. Og det synes jeg er vældig positivt! Vi har at gøre med en gruppe, der har brug for mere tid og mere hjælp og andre muligheder end den lige vej,” siger Hanne Pontoppidan.

Fasthold bredden
For Uddannelsesforbundet og Hanne Pontoppidan er det afgørende, at man også fremover holder fast i bredden af tilbuddene. Hanne Pontoppidan peger på, at det er vigtigt, at der fortsat er mulighed for dem, der ønsker at skifte spor undervejs i livet:

”Bredden i tilbuddene skal fastholdes, for målgruppen er meget forskellig og differentieret og har derfor brug for mange forskellige indgange og veje. Og derfor kræver det også en stor rummelighed. Vi har derfor anbefalet, at bredden fra de eksisterende tilbud fastholdes. Både fordi det vil sikre det nødvendige brede faglige tilbud og fordi det sikrer tilgængeligheden. Vi mener ikke, der er nogen grund til at ændre de tilbud, der allerede fungerer.”

”Det er også utrolig vigtigt, at vi ikke forestiller os, at den nye forberedende uddannelse skal tilbydes til alle. Der er mange, for hvem det vil være et forkert tilbud. Det her er fx ikke det rigtige tilbud til den unge mand på 27, der har arbejdet hele sin ungdom i Fakta og nu gerne vil skifte spor og opdatere sin viden og kunnen og blive sosu-assistent. Han er godt på vej og har et velfungerende liv, men vil bare gerne skifte spor. Han er ikke interesseret i netværksopbygning eller den slags. Han har måske allerede familie og et stærkt netværk. Han skal bare videre i livet. Sådan en ung mand skal efter min bedste overbevisning skrives ud af oplægget. Han skal ikke ind på en forberedende uddannelse, men tage de fag han mangler på VUC.” siger Hanne Pontoppidan.

Statslig forankring
Uddannelsesforbundet har peget på en række barrierer i systemet, der i dag kan besværliggøre tværgående uddannelse for unge. Ifølge Hanne Pontoppidan handler det blandt andet om økonomi:

”To af de største barrierer er, at forløbene finansieres forskelligt, og de unges forsørgelsesgrundlag er forskelligt. Det har vi bedt om, at der bliver gjort op med. Vi mener, der bør være én fælles linje for finansieringen af uddannelsen, så vi undgår de nuværende barrierer. Og for os er det af afgørende betydning, at der bliver tale om en uddannelse med statsligt styring og statsligt taxameter. Og det ville give god mening at tilføje ”med betydelig kommunal medfinansiering”, sådan som det forslås af ekspertgruppen. På den måde sikrer vi, at alle unge får samme adgang til et godt tilbud – uanset hvilken kommune de bor i, samtidig med, at kommunen fastholdes på sin del af ansvaret. En total kommunalisering af den forberedende indsats vil der imod være rigtig, rigtig skidt. Man kan jo se, hvad der er sket på andre områder, der er blevet kommunaliseret i nyere tid – fx specialundervisningen, dansk som andetsprog og daghøjskolerne. De er alle blevet udsat for massive besparelser og nogle af dem er stort set forsvundet fra landkortet. Så, hvis vi skal fastholde et fokus på uddannelsesindsatsen til disse unge og undgå, at denne uddannelsesindsats skal gøres til en del af den kommunale prioritering, hvor ældreplejen og folkeskolen altid vil vinde kampen om midlerne, så er det afgørende vigtigt, at den nye uddannelse bliver landet i en statslig konstruktion. Desuden er det vigtigt, at de unges forsørgelsesgrundlag er intakt uanset, hvordan deres uddannelsesforløb bliver strikket sammen ”

Uddannelsesforbundet har desuden peget på, at implementeringen af den nye uddannelse af stor betydning. Det er vigtigt at være opmærksom på medarbejderne og sørge for, at de er inddragede i implementeringen, og at deres løn- og ansættelsesvilkår ikke forringes som følge af de ændringer, der kommer.

”Det her er for vigtigt og for stort til, at man bare politisk beslutter det, og så tror det løser sig selv. Medarbejderne er helt centrale i ft at få det hele til at lykkes. Derfor skal man være enormt opmærksom på, at få deres viden og erfaring bragt i spil, og sørge for, de er inddraget i hele forløbet. Og så er det klart, de ansatte, der skal flytte arbejdsgiver, dem skal man selvfølgelig give et løfte om, at de får deres overenskomst med over i det nye regi” siger Hanne Pontoppidan.