Af Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes lærerforening og Verner Rylander-Hansen, formand for lederforeningen for VUC.
Bragt i Politiken den 21. april 2016.

Forhandlingerne om en reform af ungdomsuddannelser er i fuld gang. Og en af de store knaster bliver øjensynligt HF. Vi kan som sektorer, der til daglig har med denne særlige målgruppe at gøre, godt forstå, hvorfor regeringen lægger fokus her. Men vi forstår til gengæld slet ikke, at man er så ivrig for at forringe en uddannelse, som siden sin oprettelse har været kardanaksel i indsatsen for at bryde den sociale arv – øge den sociale mobilitet.

Vi møder hver dag unge og voksne på landets gymnasier og VUC’er, der bruger en HF-eksamen som løftestang til en videregående uddannelse. Som det er nu går 18 pct af HF’erne videre til lange videregående uddannelser. I de større byer er tallet mellem 40 og 50 pct. For de mange vil regeringens forlag om at lukke adgangen betyde en unødig og fordyrende blindgyde. Og en analyse fra DEA viser, at pigerne fra HF klarer sig lige så godt på de lange videregående uddannelser som drengene fra STX. Det er overbevisende tal, som taler sit eget sprog. Der er brug for HF som en fleksibel ungdomsuddannelse for en bred og mangfoldig kursistgruppe. HF spiller en positiv rolle også i bestræbelserne for at sikre, at 95 pct af en årgang får en ungdomsuddannelse. Vi er derfor bekymrede ved udsigten til at stække HF og rokke ved uddannelsens status. Det vil uden tvivl hindre social mobilitet – og det vil ikke bare få betydning for de mange unge og voksne, der har brug for denne chance for at vende tilbage. Det vil også have stor samfundsøkonomisk betydning.

Ikke mindst den voksne del af målgruppen for HF kommer til at betale en dyr pris for den ændring, regeringen lægger op til. HF giver unge voksne og voksne en mulighed for at vende tilbage til uddannelsesverdenen og få en ny chance for at videreuddanne sig. For den målgruppe, er de andre gymnasiale uddannelser ikke en mulighed.

Hvis vi gør vejen til videre uddannelse for HF-studenter mere indviklet og besværlig, vil færre tage den vej. Og det rammer ikke mindst mønsterbryderne – både de unge og de voksne. For desto flere forhindringer der er på vejen for mønsterbrydere, desto større risiko er der for, at de ikke gennemfører.

HF har en nøglerolle i uddannelsessystemet i forhold til netop mønsterbryderne. Den rolle skal vi hellere passe på og udvikle – end lukke.

Gymnasieskolernes Lærerforening og VUC håber på, at partierne, der nu sidder og forhandler om et forlig om en reform af ungdomsuddannelser vil tage HF’s særlige rolle og status alvorligt. HF kan åbne døre – lad os ikke lukke dem.