Af Ida Marie Behr, VUC Videnscenter

Stine Plato Andersen er hf-dansklærer på KVUC. Hun deltager i et udviklingsprojekt i regi af VUC Videnscenter, hvor VUC-lærere opnår ny viden om læsning og afprøver redskaber til at integrere lektier og læsning i undervisningen. På mange VUC’er er lektier og kursisternes hjemmelæsning de facto afskaffet. Det er dog sjældent en bevidst overvejelse – mere et nødvendigt vilkår, fordi kursisterne ikke får læst. Projektets formål er at klæde lærerne på til at gøre lektieintegration til en didaktisk reflekteret praksis. Projektet har betydet en kovending i Stine Plato Andersens undervisning – ikke flere uindfriede forventninger om, at kursisterne har læst, og kursisterne når meget længere i analysen af teksterne.

Siden september 2015 har Stine Plato Andersen deltaget i et projekt, som Nationalt Videnscenter for Læsning (NVL) udfører for VUC Videnscenter. Gennem ny viden og afprøvning af redskaber i undervisningen er hun sammen med ca. 45 andre faglærere blevet klædt bedre på til at møde udfordringer i undervisningen, når kursister er dårligt forberedte eller har svært ved at læse.

Det er nemlig ikke alle hf-kursister, der har de rette forudsætninger for at klare lektielæsningen hjemme. Det skyldes ofte, at kursisterne i tidligere skoleforløb ikke har fået opbygget hensigtsmæssige studievaner, har kæmpet med utilstrækkelige læse- og skrivekundskaber og for nogles vedkommende lever under sociale omstændigheder, der vanskeliggør lektielæsningen.

Jeg gjorde det i forvejen, men ikke systematisk

Stine Plato Andersen har det seneste års tid undervist på et lektieintegreret 2-årigt hf-hold. Det betyder, at hun i forvejen har arbejdet med at integrere bl.a. læsning i undervisningen, men hun ville gerne klædes bedre på til opgaven. Så da der kom et tilbud fra hendes uddannelsesleder om at deltage i dette projekt, var det som en gave, der faldt ned fra himlen. ”Det faldt virkelig på et tørt sted. For mig gav det bare umiddelbart så meget mening. Min oplevelse er, at jeg har gjort meget af det her i forvejen, bare uden at være bevidst om det. Jeg kan se, at jeg alligevel hele tiden stod og lavede min undervisningsplan om, sådan at vi læste lektier i timerne”, fortæller Stine Plato Andersen og fortsætter:

”Det har været så givtigt at få nogle redskaber til at planlægge undervisningen, så jeg didaktisk kunne tilrettelægge det bedre. Det samme oplever mine kolleger. Før stod vi alle sammen og lavede hver vores løsninger på problemet, men nu er vi ved at udvikle en vidensbank”.

At læse i timerne er med andre ord ikke længere en akut redningsmanøvre, men et didaktisk reflekteret tilvalg for Stine Plato Andersen.

Plan A er at læse sammen – før var det plan B

Stine Plato Andersen fortæller, at hun før, hun startede med at deltage i projektet, ofte blev frustreret over at skulle ændre og tilpasse sin undervisning midt i timen: ”Jeg havde nok en lidt traditionel tankegang om, at kursisterne da læser det, jeg har bedt dem om. Men så bliver man som nyuddannet ramt af virkeligheden, og hvad pokker gør man, når man giver lektier for, og de kommer uforberedt til timerne. Så skulle man altid finde en løsning. Nu er det nemmere. Nu er mit udgangspunkt, at plan A er, at vi læser sammen”.

Oplevelsen for Stine Plato Andersen er, at kursisterne er mere aktive, efter at hun har iværksat de nye tiltag i undervisningen. De stille og de fagligt lidt svagere kursister er i langt højere grad deltagende i timerne, og hun oplever at have mere føling med kursisterne.

De dygtigste elever får også noget ud af det

Men hvad får de fagligt stærkere kursister ud af, at læsning foregår i timerne? ”For det første”, siger Stine Plato Andersen, ”er det jo ikke forbudt for dem at læse teksten hjemme. Og for det andet er min oplevelse, at de faktisk også løftes endnu mere end før. Som lærere har vi ofte læst de tekster, vi giver kursisterne, 20-30 gange. Og jeg opdager personligt stadig nye ting i teksterne, når jeg genlæser dem. Det gør kursisterne helt sikkert også. Så en ekstra læsning, tror jeg, åbner noget nyt op for dem”.

Stine Plato Andersen tilføjer, at undervisningsdifferentiering er et vilkår, men det var det også før. Nu oplever hun blot, at det ikke kun er de dygtige, der byder ind. Når alle har læst, bliver diskussionen mere kollektiv.

Tilgangen til læsningen gør hele forskellen!

Det er ikke kun beslutningen om at læse i timerne, der er vigtig. Det er også måden, hvorpå man læser, påpeger Stine Plato Andersen: ”Noget rigtig godt med det her projekt er bevidstheden om, at måden, man læser på, gør en forskel. Man kan fx læse et lille afsnit mange gange. Man kan læse indledning og slutning. Skimmelæse. Læse det hele. Man kan dele en tekst op og give afsnit til forskellige grupper i klassen, i stedet for at alle læser en kæmpestor tekst”.

Med andre ord er pointen, at kursisterne skal forstå, at læsning er mange ting, og at den rette læsestrategi varierer fra teksttype til teksttype.

”Nogle kursister stopper jo i tredje linje, hvis de møder et ord, de ikke forstår. Det er en skam. Så lektieintegration handler også om at give dem læsestrategier og gøre dem læsevante, så de kan afkode hvilken læsning, teksten kræver”.

Et af de redskaber, projektet tilbyder, er en skabelon for timerne, som lærerne kan bruge i deres planlægning. Skabelonen angiver, at læreren starter timen med en præsentation af dagens formål, herunder en intro til teksten, fx i form af forforståelse om tekstens emne og samtid samt vigtige ledetråde i teksten. Skabelonen indeholder derudover en del, hvor kursisterne arbejder, og har også en indlagt skriveøvelse. Læsning og skrivning understøtter nemlig forståelsen og bearbejdningen af teksten, og derfor er det vigtigt at koble de to arbejdsformer.

”Kill your darlings!”

En oplagt bekymring kunne være, hvorvidt man nu når det, man skal ifølge læreplanerne, når læsning i timerne spiser af undervisningstiden. ”Det tror jeg bestemt, man gør”, siger Stine Plato Andersen, ”men ja, man må måske revurdere hvilke tekster, man læser. Man behøver som kursist måske ikke læse fire tekster af Tom Kristensen for at få indtryk af ekspressionismen”.

Stine Plato Andersen betragter sig selv og lærerfagligheden og giver en lille, kærlig opsang:

”Vi har hver især vores elskede tekster fra universitetstiden, men nogle gange skal man måske spørge sig selv, hvorfor har jeg altid denne her svære tekst af Johannes V. Jensen med? Kill your darlings! At lære fagets mål kan godt gøres mere spiseligt. Det klinger måske skævt i nogle dansklæreres ører, men jeg tror, det er en vane. Selvom jeg elsker mellemkrigslitteratur, så er det måske ikke lige spændende for alle”.

5 gode råd til arbejdet med læsning og lektieintegration:

  • Tag udgangspunkt i, at kursisterne ikke har læst – læsning indgår som en del af timen, hvilket kræver en anden didaktisk tilrettelæggelse
  • Vælg tekster med omhu – arbejd gerne med kortere tekster (ikke altid dog!) og find passager i teksten, der kondenserer mening/pointer
  • Vis kursisterne forskellige måder at læse på – tydeliggør læsestrategier (skimmelæsning, dybdelæsning osv.) over for kursisterne, så deres læsning gives et stillads
  • Giv kursisterne ledetråde – en pointe eller en forforståelse kan give kursisten en bedre læseoplevelse og bære analysen af teksten videre
  • Del og diskutér undervisningsbeskrivelser – dine fagkollegers arbejde er genvej til nye ideer, tekster og materialer

Fakta om projektet

Udviklingsprojektet har kørt siden september 2015 og slutter i maj 2016. VUC Videnscenter huser projektet og Nationalt Videnscenter for Læsning (NVL) er den udførende part.

Projektets formål er at udvikle VUC-lærernes didaktiske kompetencer med fokus på lektieintegreret undervisning. Projektet er tilrettelagt sådan, at lærerne både gives faglige input og skal afprøve en række redskaber mellem kursusdagene.

Tre VUC’er deltager – KVUC, HF og VUC København Syd og Nordvestsjællands HF og VUC, og i alt ca. 45 lærere med hhv. dansk, naturfag og kultur- og samfundsfaglig baggrund er involverede.
GL vil fra næste kursusår udbyde skolebaserede kurser via GL-e tilrettelagt efter formen og indholdet i dette projekt.

Tirsdag d. 27. september afholder VUC Videncenter en temadag for alle VUC’er om projektets vigtigste resultater og pointer. Tilmelding åbner i maj 2016.

Læs mere om projektet her.