Af Anita Lindquist, rektor på Københavns VUC, og Tue Sanderhage, direktør på Vestegnen HF & VUC

I sidste uge landede et flertal i folketinget en aftale, der skal sikre bedre rammer til unge med handicap, der ønsker at tage en uddannelse. Folketinget er også i gang med at behandle et lovforslag, der skal skabe bedre rammer, så flere med diagnoser eller funktionsnedsættelse kan tage en ungdomsuddannelse.

Intentionen er ellers god. Lige nu er det kun omkring 66 procent af de 18-årige med en psykiatrisk diagnose eller handicap, der er i gang med en uddannelse, mens tallet er 86 procent blandt alle 18-årige ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Der er altså et behov for, at der bliver sat ind. Den nye lov vil give mulighed for at forlænge nuværende uddannelser, så man for eksempel kan strække en hf-uddannelse over tre år i stedet for de normale to. Det er en god start at sikre bedre fleksibilitet, men det kan ikke stå alene.

Hvis vi vil sikre, at flere med en psykiatrisk diagnose gennemfører en ungdomsuddannelse, er det vigtigt at se på de konkrete erfaringer, som vi på institutionerne har gjort os gennem en årrække netop med uddannelse af målgruppen. Vi ved, at det er afgørende for en succesfuld gennemførelse for unge med særlige behov, at institutionerne går helhjertet ind i opgaven. Vi skal tilpasse undervisningen til kursisternes særlige behov. Der skal investeres i at sikre efteruddannelse af undervisere og vejledere, vi skal etablere mindre klassestørrelser, udvikle egnede fysiske rammer og allokere ekstra ledelsesressourcer til opgaven. Nogle målgrupper har desuden behov for fast mentorstøtte for at kunne gennemføre et uddannelsesforløb. Sådan som lovforslaget er udformet på nuværende tidspunkt, skal de ekstra udgifter, som er forbundet med disse tilrettelæggelser, kunne dækkes af det ordinære taxameter. Det regnestykke hænger på ingen måde sammen.

Både Københavns VUC (KVUC) og Vestegnen HF & VUC udbyder særlige tilbud til unge og voksne med diagnoser. Begge tilbud er baseret på hf-enkeltfag, henholdsvis HF Inklusion (særligt rettet mod unge med autisme eller lignende støttebehov) og HFx (særligt rettet mod unge med angst, stress eller depression), hvor kursisterne får mulighed for at tage en fuld hf over tre år. Begge uddannelsesforløb er oprettet i samarbejde med de omkringliggende kommuner. KVUC får dækket udgifterne til mentorstøtte på HF Inklusion af kommunen, mens man på HFx har mulighed for at søge mentorstøtte i sin hjemkommune. Formålet med mentorstøtten er, at kursisterne også udvikler sig personligt og socialt, og at de målrettet tilegner sig strategier til at kunne klare sig videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Resultaterne på de særligt tilrettelagte forløb er gode. Vi kan dokumentere, at diagnoser og høj faglighed godt kan gå hånd i hånd, men for at lykkes kræver det en målrettet og helhedsorienteret indsats.

Derfor vil vi fra VUC opfordre politikerne til at tænke finansiering ind i lovforslaget. Det kunne være i form af et særligt taxameter, der tager højde for det mindre antal kursister, mentorstøtte, lektie- og trivselscafé og efteruddannelse af lærerne. Hvis vi for alvor vil sikre uddannelse til målgruppen med funktionsnedsættelser, så er det ikke nok med den fleksible tidsmæssige ramme. Kursisterne skal støttes med henblik på at kunne klare sig i videre uddannelse og mestre strategier til at begå sig i et ordinært system. Ellers er det en alt for halvhjertet og kortsigtet investering.

 

Debatindlægget er bragt i Altinget Uddannelse den 17. maj 2021.