Af Verner Rylander, Formand for Danske HF & VUC – Lederne

Det har stor værdi for både samfundet og for den enkelte, at unge og voksne på en fleksibel måde kan opkvalificere deres almene kompetencer gennem hele livet.

Kompetencer, der er vigtige, når man skal videreuddannes, have nyt job, nye arbejdsopgaver eller blot kunne følge med i udviklingen inden for sin jobfunktion.

VUC bidrager sammen med de øvrige uddannelsessektorer i Danmark til et fintmasket uddannelsestilbud på mange niveauer for både unge og voksne over hele landet.

Sku ned for effektiviseringer
Det er et finmasket uddannelsestilbud, som en kombination af befolkningsudvikling, demografi og politiske beslutninger desværre sætter under et voldsomt pres i disse år.

Et ønske til valgkampen herfra vil derfor være, at politikerne skruer lidt ned for diskussionerne om effektivisering, besparelser, struktur, rammer, forenklinger, sammenlægninger etc.

Det man til gengæld skal skrue op for og snakke om først, er fokus på, hvad målet med uddannelse er, og hvad det skal være i fremtiden. Hvordan tackler vores uddannelsessystem for eksempel fremtidens arbejdsmarked med stigende krav til løbende kompetenceudvikling hele livet?

Skal vores uddannelser og arbejdsmarked indrettes til en række af egentlige karriereskift i takt med at vi bliver ældre og ældre og derfor skal være længere på arbejdsmarkedet?

Mulighed for uddannelse kræver specialisering
Den diskussion falder godt i tråd med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers valgønske her i Altinget om livslang uddannelse til alle danskere og en sammenhæng og fleksibilitet, der understøtter dette.

Det er vi i VUC enige i, men med den meget væsentlige tilføjelse, at sammenhæng og fleksibilitet ikke gør det alene. Det vil stadig kræve en nødvendig specialisering at give alle, som kan og vil, muligheden for at uddanne sig.

I VUC har vi en særlig voksenpædagogisk tilgang, der fleksibelt møder både voksne og unge som ligeværdige voksne.

Det kan være den lidt ældre, eller den unge, der er et andet sted i livet end sine jævnaldrende. En specialisering der gør, at mange der ellers ikke ville tage en kompetencegivende uddannelse, lykkes med det og kan komme videre med uddannelse og job.

Andre sektorer og institutionstyper har andre specialiseringer, og det fine er, at vi på den måde samlet set sørger for, at alle der vil og kan uddanne sig, også reelt får muligheden for det.

Det er specialiseringer, der præsenteret i et organisationsdiagram eller på et Danmarkskort gør, at vores samlede uddannelsestilbud i Danmark måske kan se lidt indviklet ud og derfor er fristende at forenkle. Men pointen er netop, at specialiseringerne har et vigtigt formål.

Uddannelse er en god investering
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgav i 2015 en analyse af livsindkomster som viser, hvor meget uddannelse betyder økonomisk for den enkelte og for samfundet.

Konklusionen var, at en borger med en uddannelse fratrukket udgifter til uddannelsen bidrager til samfundet med mellem seks og 15 millioner kroner over et arbejdsliv afhængig af uddannelsen.

Uddannelse er altså ikke en udgift, men en investering samfundet får mange gange igen – samtidig med at det gør en kæmpe forskel for den enkelte.

Det spørgsmål om uddannelse, som politikerne derfor gerne må stille sig i valgkampen er, om vi overhovedet har råd til at lade være med at gøre alt hvad der overhovedet er muligt – uanset forgreninger og specialiseringer – for at alle skal have mulighed for at uddanne sig.

 

Bragt i Altinget 20. februar 2019