Af Verner Rylander-Hansen, Lederforeningen for VUC og adm. direktør Stina Vrang Elias, Tænketanken DEA.
Bragt i Jyllands-Posten den 1. marts 2016.

Hvordan skaber vi et styrket hf i et sammenhængende ungdomsuddannelsessystem, der giver flere unge og voksne de bedste muligheder for at få en uddannelse og en fast plads på arbejdsmarkedet– også dem, der ikke går den snorlige vej? Det er et af de centrale spørgsmål, som politikerne bør stille skarpt på, når forhandlingerne om de gymnasiale uddannelser forhåbentlig snart sættes i gang af undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

Tid til politiske løsninger
Der er talt og skrevet meget om hf’s rolle i det lettere fintmaskede danske ungdomsuddannelsessystem med stx og hf som alment dannende gymnasieuddannelser, htx og hhx som erhvervsgymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne som den faglærte vej. Spørgsmålet om hf’s rolle er langt fra ny. SR-regeringen nedsatte i 2014 et hf-udvalg, der kom med en række anbefalinger, som desværre druknede i den sidste del af SR-regeringens tid ved magten. Arbejdet er dog ikke spildt. Rigtig mange sten er vendt og rigtig mange problemer og løsninger er allerede identificeret. Det, som der nu er brug for, er, at politikerne sætter sig til forhandlingsbordet og finder fælles fodslag om bæredygtige uddannelsespolitiske løsninger.

Klar arbejdsdeling
Vi vil gerne slå et slag for, at de gymnasiale uddannelser bevarer deres forskellige profiler, så de unge ikke farer vild, men bliver budt velkommen af et sammenhængende og komplementerende uddannelsessystem, der giver vores unge de bedst mulige forudsætninger for at komme godt i vej.

Og havde vi mulighed for at hviske politikerne et par gode råd i øret i forhandlingslokalet, ville budskabet herfra være, at der bør være en klarere arbejdsdeling mellem de fire gymnasiale uddannelser. Hf’s styrke er at være den eneste reelle mulighed, hvis man ikke går den lige vej efter folkeskolen, ligesom hf løfter unge og voksne fra uddannelsesfremmede hjem og giver dem, der stod af uddannelsestoget efter folkeskolen, en second chance. Det er derfor afgørende at fastholde – men også udvikle – hf’s rolle som et målrettet, kompetencegivende og studieforberedende tilbud til målgrupper, som af den ene eller anden årsag ikke går den snorlige vej.

Styrk det faglige niveau
Vi er ikke blinde for, at hf har nogle udfordringer. Ja, der er for mange, som falder fra undervejs, og ja, der er ikke nok, der læser videre. VUC skal bestemt også gribe i egen barm og arbejde målrettet for at styrke det faglige niveau på hf og dermed øge sandsynligheden for, at kursisterne efter endt uddannelse får mod på en videregående uddannelse og har den nødvendige ballast til at gennemføre med det godt resultat. Men politikerne er nødt til at skabe nogle bedre rammer for hf. Her er det helt afgørende, at kursisternes studieparathed bliver styrket. Vi mener, at faglig fordybelse og flere fag på højere niveauer er et svar på denne udfordring. Derfor bør fagrækken gås igennem, ligesom der bør kræves flere fag på A- og B-niveau og færre på C-niveau.

Ingen blindgyder
Når gymnasieforhandlingerne begynder, bør de folkevalgte ikke være i tvivl om, at alle døre skal holdes åbne for de unge, der er motiveret for og fagligt rustet til uddannelse. En reform af gymnasiet bør sikre, at hf fortsat er adgangsgivende til alle videregående niveauer, også universitetet. Når det er sagt, skal de gode erfaringer med fagpakker til korte og mellemlange videregående uddannelser også udbredes mere. Der er masser af musik i, at kursisterne kan tone deres hf mod fx sygeplejerske eller serviceøkonom. Bedre arbejdsdeling og færre blindgyder må på bordet i gymnasieforhandlingerne.