Hf er bedre end andre ungdomsuddannelser til at føre unge fra uddannelsesfremmede hjem og med afbrudte ungdomsuddannelser i bagagen gennem en ungdomsuddannelse. Til gengæld klarer hf´erne sig dårligere på de videregående uddannelser, og det skal vi gøre noget ved.

Af Peter Zinckernagel, VUC næstformand i Lederforeningen for VUC og Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA.
Bragt i Politiken den 29. oktober 2015.

Regeringen ventes snart at nedsætte et ekspertudvalg, som skal granske ungdomsuddannelsernes indbyrdes sammenhæng, som det hedder i regeringsgrundlaget. For hf betyder det på almindeligt dansk, at det er på tide at udfordre den gældende logik, hvor hf er fanget i et slags mini-stx paradigme, hvor hf skal levere det samme, som det almene gymnasium, bare på to år i stedet for tre og med kursister, som har en noget mere sammensat baggrund. Det giver en række udfordringer, ikke mindst for den enkelte hf-kursist, som risikerer at stå med et svagere udgangspunkt for at gennemføre en videregående uddannelse og klare sig godt på arbejdsmarkedet.

Lad os slå fast med det samme: Vi mener, at der er brug for at gøre noget ved hf-uddannelsen, , som spiller en særlig rolle i det danske uddannelsessystem.

Hf er på den ene side en uddannelse, der henvender sig primært til dem, som ikke følger den direkte vej gennem uddannelsessystemet, men som har andre erfaringer med sig i baggagen. Det gælder ikke mindst de mennesker, som lidt senere i livet får appetit på at gå i gang med uddannelse, men som dermed også kan have andre og anderledes forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Her tilbyder hf bl.a. et anderledes studiemiljø og andre undervisningsformer, der tiltrækker og motiverer kursister, som formentlig ellers ikke ville have gennemført en gymnasial uddannelse. En ny analyse fra Tænketanken DEA viser da også, at hf er den ungdomsuddannelse, der har størst succes med at løfte personer fra uddannelsesfremmede hjem og personer med afbrudte ungdomsuddannelsesforsøg igennem til studentereksamen.

Men hf er på den anden side også den ungdomsuddannelse, hvor færrest læser videre, og hvor flest falder fra på de videregående uddannelser sammenlignet med øvrige studenter og faglærte. Sandsynligheden for at gennemføre en videregående uddannelse med en hf i bagagen er simpelt hen mindre, end hvis man har en stx – også selvom hf’eren og stx’eren starter på en videregående uddannelse med samme karaktersnit. Det tyder altså på, at det faglige udbytte er svagere sammenlignet med det almene gymnasium, stx, hvilket også stemmer overens med hf´s kortere længde. Men det er alligevel et problem, som vi skal tage alvorligt. Selvom hf formår at agere en vigtig social løftestang, så er opgaven kun halvt løst, hvis uddannelsen ikke ruster kursisterne godt nok til det, som den skal, nemlig at gennemføre en videregående uddannelse.

Spørgsmålet er derfor, om vi har fundet den rette afvejning mellem hf’s rolle som løftestang for kursister med dårligere forudsætninger for at gennemføre en gymnasieuddannelse og uddannelsens faglige niveau. Lederforeningen for VUC og Tænketanken DEA mener hf skal sikre unge og voksne et godt fagligt fundament for at søge mod en bred kreds af videregående uddannelser, også gerne mere teknisk og praktiske rettede uddannelse fx på erhvervsakademierne, som vil matche behovene i erhvervslivet og den offentlige sektor fremover. Vi har tre forslag til, hvordan hf bør nytænkes, og som vi kraftigt vil opfordre ekspertudvalget til at tage med i sine undersøgelser.

For det første bør hf indrettes, så uddannelsen bliver bedre til at styrke de studerende fagligt. Det skal ske ved at fokusere hf, så der bliver større faglig dybde i uddannelsen og mindre bredde. Her kan der hentes inspiration fra det ministerielle hf-udvalg, som – uagtet at det var småt for forslag til forandringer fra udvalget – i august bl.a. anbefalede, at det faglige niveau øges ved at kræve mindst to B-niveauer ud over de obligatoriske.

For det andet bør hf i endnu højere grad målrettes til konkrete videregående uddannelser via mere fokuserede forløb i form af fagpakker, som også den tidligere regerings hf-udvalg pegede på. Hf-kursisterne er typisk ældre og derfor mere afklarede om deres faglige motivation og konkrete jobønsker end eleverne på de andre gymnasiale uddannelser. Mange har endda en specifik erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse i sigte. Disse kursister kan derfor allerede før de starter på hf med fordel vælge et forløb, der retter sig mere specifikt en videregående uddannelse.

For det tredje skal adgangskrav til hf understøtte uddannelsens oprindelige formål; nemlig at være et tilbud til mennesker som sent i livet får appetit på mere uddannelse. Her er det vigtigt at personer, som ikke kommer direkte fra 10. klasse fortsat kan optages på baggrund af en konkret vurdering. Det vil sikre, at de, som er særligt motiverede, men måske kommet lidt senere i gang, også har mulighed for at få indløst deres uddannelsesdrømme.