Af Ida Marie Behr, VUC Videnscenter

Vanessa Flindt Sohrt er kemilærer på Nordvestsjællands HF og VUC. Hun har deltaget i et aktionsforskningsprojekt, som VUC Videnscenter i samarbejde med SDU har kørt siden 2014. I dette interview deler Vanessa Flindt Sohrt ud af sine erfaringer med at deltage i et forskningsbaseret udviklingsprojekt, og hun fortæller om, hvorfor det giver god mening at kaste sig ud på dybt vand i den slags projekter.

Siden 2014 har VUC Videnscenter huset et storstilet forskningsprojekt om skoleudvikling, som er ledet af lektor Steen Beck, der arbejder ved Center for Forskning i Skoleudvikling ved Syddansk Universitet (SDU). Syv forskere og 11 VUC’er har deltaget i det, der i sektoren kaldes klyngeprojekterne, som rummer tre forskellige underprojekter, der alle er ved at være ved vejs ende.

Til foråret udgiver Center for Forskning i Skoleudvikling en forskningsbog, der rummer resultater og analyser på tværs af de tre VUC-projekter, men allerede nu kan lærere på VUC hente inspiration fra et af projekterne i brugsbogen Didaktisk Innovation. Den er skrevet af VUC-lærere til andre VUC-lærere, og bogen giver tips og ideer til udvikling af undervisningen på VUC.

Hf-kemilærer Vanessa Flindt Sohrt, som arbejder på Nordvestsjællands HF og VUC har deltaget i aktionsforskningsprojektet og har skrevet et kapitel i bogen, der handler om at afprøve nye greb i kemiundervisningen på hf.

Hent brugsbogen Didaktisk Innovation her.

Kørt fast i en dårlig gænge

Nordvestsjællands HF og VUC deltog ligesom HF & VUC FYN, VUC Vest og Skive-Viborg HF & VUC i 2014 i aktionsforskningsprojektet om ’Udvikling af ny lærings- og undervisningskultur’. På Nordvestsjællands HF & VUC, hvor Vanessa Flindt Sohrt arbejder som kemilærer, blev hun af ledelsen tilskyndet til at deltage i projektet, og når hun i dag ser tilbage, er hun glad for, at hun kom med.

”Det har rykket mig en hel del. Jeg er ikke sikker på, at jeg havde valgt at gå med, hvis jeg ikke var blevet spurgt, men nu blev jeg opfordret, og det var godt. Man skal prøve noget nyt, for ellers kører man ofte bare videre i den vante gænge”, siger Vanessa Flindt Sohrt, der i løbet af projektets indledende fase fandt ud af, hvad hun gerne ville prøve at ændre i sin undervisning.

”Jeg var kørt fast i et problem med øvelsesvejledningerne, som kursisterne får, når de skal udføre kemiforsøg. Jeg havde over et stykke tid i tiltagende grad gjort dem længere og mere udførlige, men det virkede ikke som om, at vejledningerne var en reel hjælp for kursisterne. Min oplevelser var, at kursisterne kun delvist læste og brugte dem, eller også læste de dem slet ikke. Det ville jeg gerne gøre noget ved!”.

En radikal ændring med positive resultater

Vanessa Flindt Sohrt gik efter sparring med SDU-forskerne radikalt til værks. Hun prøvede helt at afskaffe øvelsesvejledningerne. I stedet for, at kursisterne blev instrueret via vejledningerne i at udføre forsøgene, skulle de nu selv tænke over fremgangsmåden og selvstændigt skrive deres øvelsesvejledninger.

I starten var Vanessa Flindt Sohrt bekymret for, om kursisterne kunne magte den opgave, men hun og kursisterne blev positivt overraskede over kovendingen:

”Jeg har oplevet, at kursisterne tænker mere over det, de laver. Der er mindre af den der ’vi gør det der står, og så er vi færdige’. Nu sætter de flere ’hvorfor-’ og ’hvordan’-spørgsmål i spil. Det har været godt at få dem til at gøre mere selv. De kan godt lave opgaver, men der, hvor de virkelig lærer noget, er når de selv skal til at forklare, det de gør – og det får de lejlighed til, når de selv skriver øvelsesvejledningerne”, forklarer Vanessa Flindt Sohrt.

Vanessa Flindt Sohrts erfaringer er desuden, at øvelsesvejledningerne, som kursisterne nu selv laver, er et meget bedre eksamensredskab for dem, end de vejledninger hun hidtil lavede. Nu føler de ejerskab over produktet og resultaterne af øvelserne.

Mere villig til at prøve nyt efter deltagelse i projektet

Ofte strander gode tiltag i projekter, når hverdagen igen rammer, men for Vanessa Flindt Sohrt er projektets gode erfaringer blevet implementeret i den hverdagslige praksis. Igen i år kører hun videre med kemiundervisning, der er helt fri for hendes lange øvelsesvejledninger. Og hendes fagteam, som ellers ikke deltog i projektet har adopteret den gode idé i deres undervisning.

Vanessa Flindt Sohrt selv er blevet mere villig til at teste ting af i undervisningen og se, om det virker:
”Jeg er klart blevet mere villig til at løbe en slags risiko i min undervisning, villig til at afprøve noget nyt. Jeg har nok fået mere tiltro til mig selv som underviser ved fx at turde lade kursisterne komme ud på lidt tynd is, skubbe dem lidt og så hjælpe dem tilbage igen, hvis det er nødvendigt. ”

Afprøvning og nytænkning kræver tid

Vanessa Flindt Sohrt ser tilbage på aktionsforskningsprojektet og bemærker, at for at afprøvning af nye tiltag i undervisningen skal blive en succes, kræver det, at der er en ledelse, der tildeler sådanne projekter tilstrækkelig med ressourcer:

”Det tager tid at afprøve, reflektere og tilpasse ens undervisningsaktion. Og derfor kræver det en tilkendegivelse fra ens ledelse om, at man må bruge tiden på det. Det kan godt være svært at få plads til den slags projekter i en travl hverdag. Men så må jeg bare sige, at jeg er sikker på, at ledelsen vil opleve, at den tid, der er brugt, tilbagebetales med væsentlig bedre undervisning til følge. Og det er vi vel alle bedre tjent med!”, siger Vanessa Flindt Sohrt.

Læs mere om hele SDU-projektet her.