Formand for HF & VUC Horsens, Charlotte Juhl Andersen, overrækker uddannelsesprisen til Grethe Bjært og Sanni Hallenborg fra HF & VUC Fyn samt Stefan Grabow Johansen fra Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommune.

Udsatte unge finder lysten til uddannelse i Vindegadeprojektet, der er et partnerskab mellem HF & VUC Fyn og Odense Kommune.

Over 70 % af dem, der gennemfører grundpakkeforløbene i Vindegadeprojektet, går fra kontanthjælp og videre i anden uddannelse eller job.

Det er superflotte resultater, som blev belønnet med Uddannelsesprisen fra Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen her i foråret 2013.

”Vi har at gøre med unge mennesker, der har dårlige erfaringer med uddannelse. De er typisk frafaldstruede, uafklarede og ikke uddannelsesparate””, forklarer afdelingsforstander Marianne Karlshøj, der er ansvarlig for projektet.

Får lysten til uddannelse tilbage
”Kursisterne skal opfatte skolen som et sted, hvor de hører til. Et sted, der støtter dem i at se egne ressourcer, tage ansvar for egen hverdag og fremtid. Det er fantastisk at se, hvordan disse unge med den rette og koordinerede indsats får selvtilliden igen og lysten til uddannelse tilbage”, fortæller hun.

Vindegadeprojektet er ikke et tidsbegrænset projekt, men en vedvarende indsats, der hele tiden bliver udviklet og fornyet. I 2013 vil der fx være særligt fokus på at lave brobygning til Erhvervsskolerne og på at skabe øget samarbejde med vejledere fra Ungdommens Udannelsesvejledning i Odense og omegn samt vejledere fra andre skoler.

Vil du høre mere? Kontakt afdelingsforstander ved HF & VUC FYN Odense Søndersø, Marianne Karlshøj, tlf. 4043 4577.