Årskarakterer hører ikke hjemme på hf, og der skal sikres mulighed for at tilrettelægge uddannelsen lokalt. Det er positivt, at adgangen til de lange videregående uddannelser bibeholdes og udbudsstrukturen skal fastholdes i sin nuværende form så hf er et tilbud også i tyndt befolkede områder. Sådan lyder centrale budskaber fra VUC-sektorens høringssvar til ny gymnasieuddannelse.

Kort før sommerferien blev der indgået forlig om reform af gymnasieuddannelserne. Og dermed også indholdet af en fornyet hf. VUC-sektoren, der står for mere end 70 pct. af al hf-uddannelse i Danmark, har spillet en væsentlig rolle i forhold til lancering af et fælles hf-udspil i foråret, og den har også i forbindelse med høringen af lovforslaget om styrkede gymnasiale uddannelser valgt at være offensiv med grundige høringssvar fra både Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen. Høringssvar, der blandt andet handler om bekymring over udsigten til indførelse af årskarakterer på hf.

”Vi er overordnet glade for udspillet og ser mange gode takter i det. Men vi er som sektor bekymret over, at der lægges op til indførelse af årskarakterer i enkelte fag på hf. Årskarakterer rimer ikke med læringsmiljøet på hf, og rigtig mange hf-kursister fremhæver netop dét som en kvalitet ved uddannelsen, da det er med til at skabe et særligt læringsmiljø, der rummer alle elevernes mangfoldighed og giver plads til faglig udvikling fremfor det karakterpres, som mange unge oplever i dag,” siger formand for Lederforeningen for VUC Verner Rylander-Hansen.

Ambitioner for hf
Både Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen bifalder, at der er faglige ambitioner for hf, og at der lægges op til en markant styrkelse af almendannelsen og fagligheden i uddannelsen. Ulla Koch, der er næstformand i VUC Bestyrelsesforeningen pointerer:

”Vi er vældig tilfredse med, at forligspartierne har valgt at opretholde adgangen til de lange videregående uddannelser. Samtidig vil vi gerne rose udspillet for at skærpe professionsorienteringen i hf-uddannelsen. Dét mener vi vil motivere og ruste eleverne bedre til videre uddannelsesvalg, så eleverne får et godt fagligt grundlag for at træffe et afklaret karrierevalg. Vi er meget optagede af, at et nyt og moderne hf skal give fagligt stærkere og mere studiekompetente hf-studenter, som derved får bedre muligheder for at gennemføre en videregående uddannelse.”

Særlig profil
De to foreninger fremlagde i begyndelsen af året et fælles bud på en styrket hf-uddannelse. Forligspartiernes bud flugter fint med store dele af VUC-sektorens udspil. Det glæder Ulla Koch:

”Vi har lagt vægt på, at en ny hf-uddannelse skal styrkes fagligt. Hf spiller en ganske særlig rolle i det samlede uddannelses-billede. Og den profil skal vi fastholde og styrke, sådan at alle kan få en mulighed for at vende tilbage til uddannelse og sikre sig en adgangsgivende gymnasial uddannelse. Vi anbefaler derfor, at hf også fremover vil blive udbudt de steder det bliver i dag, og at vi fastholder antallet af udbudssteder, sådan at vi sikrer kvaliteten i udbuddet – samtidig med, at man kan få en hf i alle dele af landet.

Pas på fleksibiliteten
Til gengæld anbefaler de to foreninger, at der indføres en større frihed til at tilrettelægge uddannelsen, så den kan tilpasses lokale forhold.

”Vi er meget tilfredse med den semesterstruktur, som lovforslaget lægger op til. Det vil være med til at styrke elevernes motivation og oplevelse af at lykkes og opnå resultater i uddannelsen. Der bør naturligvis også være krav om faglig progression i fag og niveauer i uddannelsen. Men vi mener, at den detailstyring som lovforslaget lægger op til er uhensigtsmæssig. Den er med til at sætte begrænsninger op i forhold til at sikre et uddannelsestilbud, som også vil være bæredygtigt i de mere tyndtbefolkede egne af landet, hvor de mindre VUC’er fx har gode erfaringer med at samlæse fag på tværs af toårigt hf og hf-enkeltfag og dermed sikre et bredere fagudbud til borgerne i området. For høj grad af detailstyring hæmmer generelt fleksibiliteten i hf-udbuddet,” siger Verner Rylander-Hansen.

Ændring af tælledag
Lederforeningen for VUC er dog bekymret over, at reformen bl.a. finansieres ved en ændring af den såkaldte tælledag. Hovedparten af hf-eleverne kommer ikke direkte fra folkeskolen og mange af dem har været væk fra skolebænken i længere tid. Det giver en større risiko for frafald i begyndelsen af uddannelsen. På den måde vil VUC’erne bliver ekstra hårdt ramt af den varslede flytning af tælledagen.

”VUC har på mange måder en særlig opgave at løse i forhold til en stor og meget facetteret målgruppe med vældigt forskellige krav og behov. Og det har stor betydning, når man ser på den tid det tager, at få kørt et hold ind og skabt en uddannelses-hverdag. Derfor rammer den ændrede tælledag også ekstra hårdt hos os. Og derfor finder vi også ændringen af tælledagen meget uheldig samtidig med at vi som sektor skal gennemføre meget store besparelser i de kommende fire år, ” siger Verner Rylander-Hansen.

Høringssvar
Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforenings to høringssvar kan læses her.