• Deltid
  • Fuldtid
  • Næstved
  • 01. september 2022

Hjemmeside VUC Storstrøm

Din vej videre

VUC Storstrøm søger HF-underviser til kemi og evt. andet fag til afdelingen i Næstved

Pr. 1. august 2022 eller snarest derefter søger vi en HF-underviser til en stilling i kemi samt evt. et andet fag. Der er mulighed for fuld tid eller deltid.

OM OS

Vores kursister spænder bredt i alder og baggrund, hvilket giver et mangfoldigt og alsidigt undervisningsmiljø, hvor du er med til at gøre en forskel for en masse unge og voksne mennesker, der er motiverede for at lære. Du vil indgå i et levende arbejdsmiljø med mange engagerede lærere. Vi kan tilbyde moderne faciliteter, afdelingen i Næstved er nybygget og står således med den nyeste læringsteknologi og med et topmoderne kemilaboratorium.

Udvikling og udfoldelsesmuligheder er nøgleord i dit daglige arbejde. Du vil få en del kolleger. I samarbejder i mindre teams omkring planlægning, tilrettelæggelse af tværfaglig undervisning, videndeling osv. for at skabe den bedst mulige undervisning for kursisterne i et godt socialt og fagligt miljø.

Endelig sørger vi for, at du får en grundig introduktion, og at du via vores mentorordning bliver ført bedst muligt ind i livet som underviser på VUC Storstrøm.

OM DIG

Vi er interesserede i kandidater, der er cand.scient eller har en tilsvarende uddannelse. Du skal have undervisningskompetence i gymnasieskolen. Har du også undervisningserfaring / pædagogikum, er det et plus.

Du brænder for de fag, du skal undervise i, og du har lyst til at være en del af en udviklingsorienteret organisation, hvor tempoet er højt, og hvor der arbejdes med digitale læringsmidler. Samarbejde og kommunikation er væsentlige omdrejningspunkter for dit arbejde hos os. Som person er du nysgerrig og rummelig og har lyst til at arbejde med voksenundervisning.

KONTAKT

Du er velkommen til at kontakte uddannelses- og udviklingsdirektør Dorthe Kjær Pedersen på tlf. 23 82 76 09 eller på dop@vucstor.dk.

LØN & ANSÆTTELSE

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

Samtaler afholdes løbende.

Ansættelse pr. 1. august 2022 eller hurtigst muligt derefter.

————————————–
VUC Storstrøm har i alt cirka 200 medarbejdere fordelt på seks afdelinger; Næstved, Faxe, Vordingborg, Nykøbing F., Nakskov og Maribo. Vi tilbyder kompetencegivende undervisning på alment niveau for alle unge og voksne, der har brug for at kvalificere sig til videre uddannelse og arbejdsliv.

Vi har et bredt uddannelsestilbud, hvor vi tilbyder almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning, hf-enkeltfag, 2-årig hf og gymnasiale suppleringskurser. Derudover tilbyder vi opkvalificerende efter- og videreuddannelse til både offentlige og private virksomheder.

To apply for this job please visit www.innomate.com.