• Fuldtid
  • Vikariat
  • Næstved
  • 31. december 2022

Hjemmeside VUC Storstrøm

Din vej videre

Skemalægger til VUC Storstrøm

Brænder du for skemalægning? Så er det måske dig, der er vores nye skemalægger og skal være med på den fortsatte rejse, hvor vi udvikler Danmarks førende hybride skole.

VUC Storstrøm søger en struktureret og samarbejdsorienteret skemalægger til at varetage planlægning af uddannelserne i VUC Storstrøms afdelinger med udgangspunkt i afdelingen i Næstved.

Om stillingen

Stillingen er placeret i vores afdeling i Næstved. Du kommer til at være i tæt samarbejde med VUC Storstrøms chefgruppe og to andre skemalægger-kolleger.

Som skemalægger har du en central rolle i den fremadrettede planlægning af uddannelserne, såvel som de løbende tilpasninger i den daglige undervisningsmæssige drift for VUC Storstrøms uddannelser.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • planlægning af hold og fordeling af underviserressourcer
  • planlægning af eksamen og prøver
  • at have fingeren på pulsen i forhold til bekendtgørelsesændringer

Om dig

VUC Storstrøm arbejder ud fra en voksenpædagogisk og -didaktisk tilgang. Vi forventer, at du har erfaring med planlægning af uddannelse.

Derudover ser vi gerne, at du kan nikke genkendende til følgende:

  • Du har et administrativt overblik og en udviklingsorienteret tilgang til dit arbejde
  • Du arbejder struktureret
  • Du evner at se og udnytte muligheder, og du kan prioritere
  • Du er rummelig og dialogorienteret
  • Derudover er du lyttende med gode kommunikations- og samarbejdsevner

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte uddannelses- og udviklingsdirektør Dorthe Kjær Pedersen på dop@vucstor.dk eller TLF 23 82 76 09.

Ansættelse

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst med mulighed for individuel lønforhandling under hensyntagen til erfaring og kvalifikationer.

Der forventes tiltrædelse 1. april eller 1. maj 2022. Stillingen er et vikariat og udløber d. 31. december 2022.

Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er den 11. marts 2022, kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes d. 17. marts og d. 22. marts.

Om os

VUC Storstrøm har i alt cirka 200 medarbejdere fordelt på seks lokationer; Næstved, Faxe, Vordingborg, Nykøbing F., Nakskov og Maribo. Vi tilbyder kompetencegivende undervisning på alment niveau for alle unge og voksne, der har brug for at kvalificere sig til videre uddannelse og arbejdsliv.

Vi har et bredt uddannelsestilbud, hvor vi tilbyder almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning, hf-enkeltfag, 2-årig hf og gymnasiale suppleringskurser. Derudover tilbyder vi opkvalificerende efter- og videreuddannelse til både offentlige og private virksomheder.

To apply for this job please visit www.innomate.com.