Styrket skriftlighed på HF

VUC-læreres vejledningskompetence mht. kursisters skriveudvikling

Styrket skriftlighed på hf – VUC-læreres vejledningskompetencer mht. kursisters skriveudvikling

Projektets formål er at klæde VUC-lærere bedre på til at yde skrivevejledning til kursisterne ved store skriftlige opgaver. Hensigten er, at lærerne kan få flere kursister til at bestå med bedre resultater i en række skriftlige eksamener. Hf-reformen trådte i kraft i august 2017. Et centralt mål med reformen er, at kursisterne skal blive fagligt dygtigere. Det skal bl.a. gøres ved at øge fokus på skriftlighed samt styrke den formative evaluering og en mere systematisk feedback.

Projektet er tilrettelagt som et aktionslæringsprojekt, hvor forandringen sker i lærernes egen undervisning og vejledning af kursisternes skriveprocesser. Skrivekonsulenter fra Nationalt Videncenter for Læsning samler de deltagende lærere og afprøver metoder for opgavestilning, stilladsering af skriveprocessen og nye former for respons på kursisternes tekster – både lærer-respons og kursist-kursist-respons.

Udviklingsprojektet løber fra maj 2017 og til august 2019 og er støttet af Kompetencesekretariatet.

Læs projektbeskrivelsen her.

Læs mere om projektet hos Nationalt Videncenter for læsning.

Nyt om projektet og foreløbige fund

Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med grupper af hf-lærere en række skrivedidaktiske redskaber. Observationer viser, at lærerne er gode til at fortælle deres kursister, hvad de skal gøre, men de er ikke så gode til at vise det. Samtidigt ved vi fra forskningen, og fra interviews med projektets deltagere, at hf-kursisterne netop efterspørger en mere indgribende og demonstrerende skrivedidaktik, hvor lærerne er aktivt involverede i skriveprocessen. Der arbejdes derfor med såkaldte ’minimodeller’, som viser, hvordan delelementer i skoleopgaver kan se ud i forskellige fag. Læs mere om minimodellerne som stilladsering og respons på afsnits- og sætningsniveau her.

Konsulenter fra Nationalt videncenter for Læsning har desuden interviewet en række hf-kursister om deres erfaringer med skrivning. De unges fortællinger giver indblik i hvordan de ser sig selv som skrivere, samt hvordan vi kan forstå sammenhængen mellem skrivning, identitet og de forskellige diskurser om skrivning, som kursisterne er og har været en del af. Negative erfaringer med skrivning fra tidligere skolegang og færre relevante erfaringer med formel skrivning støder sammen med den institutionelle konteksts normer og forventninger til skrivning. Interviewene viser, hvordan skrivning for de unge hf-kursister på ingen måder er forbundet med læring, lyst eller selvtillid. At kunne styrke unge skriveudfordrede hf-kursister fordrer derfor, udover viden om skrivedidaktiske praksisser, en særlig sensitivitet over, hvad der kendetegner kursisternes skriveridentiteter og relation til skrivning. Læs mere om kursisters skriveudfordringer og skriveridentitet på hf her.