
VUC Årsmøde 2025
Danske HF & VUC afholder årsmøde den 10.-11. april 2025 på Hotel Nyborg Strand i Nyborg. Forud for årsmødet bliver der afholdt generalforsamlinger i Danske HF & VUC og Danske HF & VUC (Bestyrelserne).
Vi står midt i en tid, der vil ændre det meste af det, vi kender i Danske HF & VUC – og i uddannelsesverdenen. Vi må derfor udvikle vores forestillinger om fremtiden. På årsmødet 2025 kobler vi nutidens reformer med de forestillinger, vi har – om uddannelse og om fremtiden. Vi gør det med afsæt i det, vi kender og er gode til i Danske HF & VUC: uddannelse til alle, gennem hele livet, i hele Danmark.
I vil møde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og høre kursistfortællinger. Thor Svanholm Gustavfson, seniorrådgiver, Instituttet for Fremtidsforskning, indvier os i forestillinger om fremtidens uddannelse og fremtidsforestilling som kompetence. Vincent F. Hendricks, professor i Formel Filosofi, KU, giver bud på de største tabuer i dansk uddannelsespolitik. Moderator er Noa Redington, journalist og politisk kommentator.
Dagen afsluttes med festmiddag, underholdning og overrækkelse af VUC Uddannelsespris 2025.
Se det fulde program for VUC Årsmøde 2025 her (bemærk: Dag 2, den 11. april, er kun for medlemmer af Danske HF & VUC).