
Webinar: Få støtte til bæredygtige projekter
Fondene har i øjeblikket stort fokus på klima og bæredygtighed, og de kanaliserer mange støttekroner til dette formål. Men hvilke fonde er de mest oplagte at søge hos, når man som uddannelsesinstitution ønsker at arbejde mere med Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU)? Og hvordan skriver man den helt rigtige ansøgning?
Alt det kan du blive klogere på den 7. marts kl. 14, hvor de tre netværk VUC Verdensmålsforum, Gymnasieskolernes Klimaalliance og Erhvervsskolenetværk for FN’s Verdensmål afholder fælles webinar.
Vi har inviteret Ole Laursen, der er Programchef og fondsrådgiver for Børn, unge og science i Villumfonden til at fortælle om støttemuligheder og give tips og tricks til ansøgningerne. Efterfølgende er der separat møde i de tre netværk. Deltagelse i webinaret er gratis, men kræver tilmelding.