Netværksmøder for Pædagogisk ledelse

Årets tema: Fasthold mening og skab motivation i en krisetid. Hvordan holder vi fokus på kerneopgaven i en krisetid?

Den samlende sektor oplever faldende kursisttal, og vilkårene på skolerne er stort set identiske; der nedskaleres, afskediges og prioriteres. Ledere med pædagogisk ledelsesansvar oplever en tid med kriseledelse, hvor det kan være en kunst at skabe og fastholde mening samt at se potentialerne. Vi skal derfor inspireres og dele erfaringer med andre i samme verden.

Dagsmøde den 8. februar 2022 kl. 9:30-15:40 (HF & VUC Fyn, Odense)
Døgnmøde den 30. august kl. 10 til 31. august kl.13 (Sinatur, Nyborg)

Fasthold mening og se potentialer – den 8. februar 2022

På dagsmødet i februar prioriterer vi tid til netværket. Vi tager udgangspunkt i VUC-verdenen og har inviteret ledere fra flere steder i landet til at sætte fokus på nye organiseringer, undervisningsmetoder og samarbejder, der virker meningsfulde og motiverende i en krisetid. Få inspiration til og kollegial sparring om aktuelle emner som læringscenter-undervisning, nye tilrettelæggelsesformer, den hybride skole og samarbejde med eksterne aktører (fx jobcentre).

Sæt retning i en krisetid – den 30.-31. august 2022

På døgnmødet har vi bl.a. inviteret Lotte Bøgh Andersen, professor og centerleder for ’Frederiks Center for Offentlig Ledelse’ i Aarhus. Hun har udgivet artikler og bøger om motivation og offentlig ledelse i en krisetid. Hun sætter fokus på offentlige lederes handlinger rettet mod at fremme organisatorisk resiliens under drastiske forandringer. Arbejdet med organisatorisk resiliens er særligt vigtigt i offentlige organisationer pga. de mange forskellige forståelser af, hvad der er (allermest) ønskværdigt for organisationen at opnå. Det gør det vigtigt for offentlige ledere at kunne omsætte og oversætte de politiske prioriterer til en meningsfuld retning for organisationen. Døgnmødet vil desuden bestå af flere spændende oplæg, konstruktive dialoger, erfaringsdeling samt styrkelse af vores netværk. Samt middag med efterfølgende underholdning i godt selskab.

Har du kun mulighed for at deltage i døgnmødet den 30.-31. august, kan du tilmelde dig det møde her.

Læs mere om programmet her.

Dato

8.02.2022

Tidspunkt

09:30 - 15:40

Mere information / tilmelding

Read More

Sted

HF & VUC Fyn, Odense
Kottesgade 6-8, 5000 Odense