Den uundværlige hf skal slippes endnu mere ud af spændetrøjen

21. okt 2019

Reformen fra 2017 har gjort hf til en endnu bedre uddannelse, men har samtidig opstillet en række unødige forhindringer for de studerendes videre vej i uddannelsessystemet.

Af Pernille Brøndum, formand for Danske HF & VUC og Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier.

Bragt i Jyllands-Posten den 18. oktober 2019

Den nye fleksible “færdselsåre” i uddannelsessystemet. Sådan navngav daværende Venstre-formand Poul Hartling hf, da de første hf’ere blev færdiguddannet for 50 år siden. I den mellemliggende tid har hf sat solide aftryk i det danske samfund.

Tæt på halvdelen af alle hf’ere vælger en velfærdsuddannelse, og med deres bidrag til bl.a. både lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne udgør de en af grundpillerne i vores velfærdssamfund.

Samtidig er hf den ungdomsuddannelse, der favner suverænt bredest. Det er nemlig både den hurtige og effektive vej for ambitiøse unge, der gerne vil i gang i en fart. Det er også en ekstra chance til dem, der af den ene eller anden grund ikke går den lige vej i uddannelsessystemet og nu er klar til at tage en gymnasial uddannelse.

Gør det muligt for hf-elever at læse flere fag på A-niveau. Især savner vi engelsk A. I en stadig mere globaliseret verden vokser behovet for folk, der er gode til fremmedsprog. Det er hf, der uddanner og favner dem, der forlod skolen for at arbejde og først senere besluttede sig for at tage en uddannelse. De faglærte, der midt i livet vil skifte spor, og som via hf-enkeltfag har adgang til en fleksibel studieforberedende uddannelse, som kan kombineres med børn og familieliv.

Dem, der på grund af angst eller stress har måttet trække stikket i en periode. Eller dem, som af personlige eller sociale årsager har haft brug for en pause fra uddannelse, har opgivet eller valgt om.

Mange unge og voksne ville med andre ord aldrig have fået en gymnasial uddannelse og være kommet videre i uddannelsessystemet, hvis der ikke fandtes et fleksibelt tilbud som hf, der formår at udnytte de kompetencer, de vidt forskellige studerende kommer med.

På den måde udgør hf en vigtig trædesten til den livslange læring for en bred skare af unge og voksne og er dermed helt afgørende for den sociale mobilitet i Danmark.

Ser man tilbage på hf’s udvikling gennem de seneste 50 år, har uddannelsen været præget af både indholdsmæssig og pædagogisk nytænkning. Hf var således en af de første uddannelser, der systematisk indarbejdede tværfaglighed, projektarbejde og karakterfrihed.

Gennem årene er hf blevet justeret og forbedret, så den matcher de studerendes og samfundets behov. Senest er det første gennemløb af gymnasiereformen fra 2017 netop overstået.

Reformen har gjort hf til en endnu bedre uddannelse, men har samtidig opstillet en række unødige forhindringer for de studerendes videre vej i uddannelsessystemet. Derfor har vi fem konkrete ønsker til en justering af reformen:

 

  1. Giv mere fleksible rammer for tilrettelæggelsen af fag og forløb, herunder særligt for tilrettelæggelsen af den udvidede fagpakke og det supplerende overbygningsforløb, så alle hf’ere i alle dele af landet kan få samme muligheder for at læse videre på lange videregående uddannelser som andre unge.
  2. Gør det muligt for hf-elever at læse flere fag på A-niveau. Især savner vi engelsk A. I en stadig mere globaliseret verden vokser behovet for folk, der er gode til fremmedsprog. Derfor er det meningsløst at forhindre de hf’ere, der kan og vil, muligheden for at læse engelsk og andre fag på A-niveau.
  3. Fjern timeloftet. Det vil bl.a. give flere hf’ere mulighed for at læse andet fremmedsprog på B-niveau. Danmark mangler i den grad folkeskolelærere, der kan undervise næste generation af elever i tysk, fransk og eventuelt spansk. Vi risikerer at ende som en nation af sproglige analfabeter, hvis ikke vi opruster på den front. Og her kan hf igen spille en nøglerolle.
  4. Gør det legitimt for hf’ere at fortsætte på en erhvervsuddannelse. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har dokumenteret, at studenter, der efterfølgende tager en erhvervsuddannelse, klarer sig godt. De kommer hurtigere i arbejde og får højere løn, end dem der blot har et svendebrev. Erhvervslivet skriger efter lærlinge inden for en lang række områder, og derfor bør hf-studenter ligesom øvrige studenter kunne vejledes til at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter hf-eksamen.
  5. Endelig bør der værnes om det landsdækkende hf-tilbud, så der også i fremtiden er lige adgang til uddannelse uden for de tætbefolkede områder. Hf skal også i fremtiden være en vej både for de målrettede, ambitiøse unge og for dem, der har brug for enten at skifte spor eller en ekstra uddannelseschance senere i livet. Dette sikrer vi kun, hvis hf forbliver en reel mulighed i hele Danmark.
Seneste nyheder
Q & A: Mød den nye formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne)

Q & A: Mød den nye formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne)

Birgit Lise Andersen blev den 18. april valgt til formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne). Hun vil arbejde for endnu bedre uddannelser og mere data i bestyrelsesarbejdet. Hvad ser du frem til i dit virke som formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne)? Jeg...

Bedre transport er afgørende for unges uddannelse på landet

Bedre transport er afgørende for unges uddannelse på landet

Der bor færre på landet end i byerne. Men derfor behøver uddannelsestilbuddene ikke at være ringere. Det var et af de budskaber, der blev fremført på VUC Årsmøde 2024. Få busserne tilbage på vejene! Det var en af de vigtigste pointer, da Mette Pless, Ph.d. og...