Af Pernille Brøndum, formand for Danske HF & VUC, Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier og Madeleine Steenberg Williams, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
Som syvårig blev Tobias Pohl diagnosticeret med en hjernetumor. De seneste 10 år har han derfor gennemgået fire store hjerneoperationer, der har sat deres spor. I dag har han tunnelsyn og lider af voldsom hjerneskadetræthed.
Tobias gennemførte folkeskolen med topkarakterer, fordi han fik støtte og kunne gennemføre på nedsat tid. Nu er hans store ønske at blive kok. Han har kæmpet sig igennem grundforløbet på eux på Hotel- og Restaurantskolen på normeret tid. Igen med topkarakterer, men med højt sygefravær på grund af sit handikap.
Tobias er supermotiveret og ønsker at blive uddannet kok, få sig et arbejde og have et normalt liv, som de fleste andre.
Men hvis han fortsætter med at presse sig selv på uddannelsen, får det alvorlige konsekvenser, siger flere hjernespecialister. Han hænger nu i med det yderste af neglene, og det er et spørgsmål om tid, før han må stoppe. Årsagen er, at det ikke er muligt at tage hele uddannelsen på nedsat tid.
Regeringen vil skabe mere fleksible uddannelser til unge med handikap. Og snart præsenterer Nina Smith og Reformkommissionen deres anbefalinger til, hvad der skal gøres for de mange unge uden job og uddannelse – og hvordan vi sørger for, at flere fremover får en uddannelse og kommer i gang med arbejdslivet.
Hvis Tobias skal undgå at ende i statistikken af unge uden job og uddannelse, er der brug for at huske handikapvinklen i det videre arbejde med at løse dette komplekse problem.
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra i sommer viser, at mindst 40 procent ud af de omkring 46.000 unge mellem 15 og 24 år uden hverken job eller uddannelse har et eller flere handikap.
Vi har brug for alle unge og deres talent. Men sådan som en stor del af uddannelsessystemet er skruet sammen i dag, taber vi Tobias og en masse andre unge med handikap.
Hvis man har gigt, autisme, nedsat hørelse, muskelsvind, kan det for mange være ekstra krævende at passe et studie på normeret tid.
Derfor har vi brug for langt mere fleksible ungdomsuddannelser, hvor man kan planlægge og tilrettelægge undervisningen efter, at nogle unge med handikap ikke kan tage uddannelsen lige så hurtigt som andre – men selvfølgelig med samme høje faglige niveau.
Samtidig viser en undersøgelse fra Vive, at for mennesker med handikap er uddannelse ekstra vigtigt for at få et job. Med tanke på den manglende arbejdskraft – et af tidens varmeste emner – er det vigtigt at sætte ind på uddannelsesområdet.
Elever og lærlinge med handikap på erhvervsuddannelser skal kunne tage hele uddannelsen på nedsat tid, både skoleforløb og praktikforløb med fuld forsørgelse. I dag er det kun muligt på grundforløbets anden del.
Samtidig kan et inklusionstaxameter på ungdomsuddannelserne skabe bedre muligheder for udbredelse af klasser med særlige forløb for unge med handikap. Det skal sikre et fornuftigt økonomisk grundlag for uddannelserne til at give eleverne ekstra støtte, som f.eks. mentorstøtte eller længere tid til at gennemføre en uddannelse som eksempelvis treårige hf-klasser for elever med adhd eller angst.
Udbredelse af de såkaldte ASF-klasser for unge med autisme og Team Danmark-ordningen på gymnasier for elever med handikap vil også være til stor gavn for elever på andre uddannelser, f.eks. erhvervsuddannelserne.
ASF-klasser er mindre gymnasieklasser med 12-14 elever, hvor der er mere struktur og bedre mulighed for mentorstøtte. Vi kender Team Danmark-ordningen fra elitesport-klasserne, hvor eleverne kan læse på nedsat tid for at få tid til træningen og dermed strække en stx til fire år. Det skal også være en mulighed for unge med handikap.
For man kan sagtens lave fremragende sovs som kok, være en god forsker i biokemi eller have styr på tallene som revisor, selv om man f.eks. har cerebral parese, en hjerneskade eller mistet synet. Det er vejen dertil, vi skal have gjort lettere, så flere kommer ud på arbejdsmarkedet og får mulighed for at bidrage med det, de kan.
Debatindlægget blev bragt i Politiken den 13. januar.
