Af Pernille Brøndum, formand for Danske HF & VUC
På landets voksenuddannelsescentre (VUC) uddanner vi voksne og unge voksne, som vil have nye kompetencer eller skifte spor i deres arbejdsliv. Vi er en vigtig trædesten til videre uddannelse. Derfor kombinerer vi fagenes almene læring med forløb, som skal ruste vores elever og kursister til at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en professionsuddannelse efter VUC.
På den baggrund har vi et klart ønske til, hvad der skal være mindre af i undervisningen: stoftrængsel i læreplanerne. Når alle skal igennem de samme genrer og de samme emner, begrænses muligheden for at målrette undervisningen. Man skal ikke nødvendigvis lære det samme, når man skal læse videre til sosu-assistent, som hvis man skal læse videre til pædagog eller på universitetet.
Derfor kunne vi godt tænke os, at der var færre bindinger i læreplanerne, så vi bedre kan tone undervisningen. Det vil både gavne kursisterne, mens de går på VUC, og når de kommer videre i anden uddannelse.
Et godt eksempel på, hvad der sker, når man kan tone undervisningen mere, finder vi på Københavns VUC (KVUC). KVUC har skabt forløbet ”Klar til sosu” på Almen Voksenuddannelse (AVU). En stor del af kursisterne er tosprogede og tager derfor Dansk som andetsprog som en del af forløbet. KVUC har fået dispensation til at fjerne nogle af de ellers obligatoriske genrer fra læreplanerne på AVU, så de i stedet kan fokusere på de genrer, kursisterne vil have gavn af, når de fortsætter på sosu-uddannelserne.
Det betyder, at kursisterne lærer fagsprog og tager udgangspunkt i arbejdet som sosu-uddannet, når de bliver undervist i Dansk som andetsprog. Samtidigt arbejder KVUC tæt sammen med sosu-skolen, hvor en del af forløbet også foregår. Kursisterne bliver altså introduceret til sosu-uddannelsen, mens de går på VUC. Det er med til at lette overgangen mellem de to uddannelser for kursisterne. Ikke mindst for dem, der ikke kender så meget til det danske uddannelsessystem.
Kombinationen af den mindre strikse læreplan og samarbejdet med sosu-skolen er til stor gavn for kursisterne, der får en bedre start på deres videre uddannelse.
Eksemplet kunne sagtens bredes ud flere steder i uddannelserne. For eksempel ville det give rigtig god mening på hf-enkeltfag, hvor kursisterne typisk kun tager de fag, de har brug for, så de kan komme ind på deres studievalg.
VUC’erne tilbyder da netop også målrettede 1-årige uddannelsespakker, der består af tre-fire hf-enkeltfag. Det kan for eksempel være sundhedspakken, der er målrettet sygeplejestudiet, eller pædagogpakken, der er målrettet pædagogstudiet. Med de fag i rygsækken kan kursisten søge ind på professionshøjskolen på kvote 2. Det er en vigtig vej for dem, der gerne vil hurtigt videre til uddannelsen og job.
Og her vil det give rigtig god mening at have færre bindinger i læreplanerne. Det vil frigive tid til brobygning på en professionshøjskole og en tilpasning af stoffet i undervisningen til kursisternes videre uddannelsesplaner.
Det vil også give god mening, når vi ser på øvrige kursister på hf-enkeltfag, der oftest er voksne, mange har allerede erfaring fra arbejdsmarkedet, og de fleste er sporet ind på deres videre vej gennem uddannelsessystemet. Det giver mening at tone undervisningen og arbejde mere sammen på tværs af uddannelser og institutioner.
Ved at fjerne nogle af de rigide krav i læreplanerne vil vi kunne skabe bedre og mere målrettede uddannelsesforløb til de kursister, der ved, hvad de vil.
Debatindlægget blev bragt på Altinget Uddannelse den 24. marts 2022.
