Af Pernille Brøndum, formand for Danske HF & VUC
Trepartsforhandlingerne på VEU-området er lige rundt om hjørnet. Der er ingen tvivl om, at resultatet af forhandlingerne er vigtigt. For vores samfund og arbejdsmarked ændrer sig med stor hastighed på en lang række områder. Senest har vi oplevet en strøm af ukrainske flygtninge, og Reformkommissionen har også peget på, at flere ufaglærte skal opkvalificeres.
Derfor er det helt essentielt, at parterne lander en aftale, der bådegiver de ansatte gode kort på hænderne til fremtidens arbejdsmarked, og giver bedre vilkår til dem, der ikke har fundet fodfæste på arbejdsmarkedet endnu.
FVU Digital og FVU Engelsk skal være permanente
Et godt sted at starte er medarbejdernes digitale og sproglige kompetencer. Vores arbejdsliv bliver kun mere digitalt, og det er efterhånden et vilkår mange steder, at man har et basalt kendskab til digitale værktøjer. Det samme gælder engelskkundskaber. Mange virksomheder arbejder med leverandører og samarbejdspartnere på tværs af landegrænser, og her er der en forventning om, at de ansatte kan kommunikere på engelsk, som minimum på et basalt niveau.
Derfor foreslår Danske HF & VUC, at FVU Digital og FVU Engelsk bliver gjort permanente, så flere kan tilegne sig de nødvendige kompetencer for at fastholde deres arbejde. Samtidigt foreslår vi, at ordningen også kommer til at omfatte ledige. For eksempel vil ukrainske flygtninge på nuværende tidspunkt ikke kunne tage FVU Engelsk, hvis de er ledige, men faget kan meget vel være det, de mangler for komme i beskæftigelse. Det giver altså ikke mening, at ledige er afskåret fra at kunne følge de to fag og tilegne sig de kompetencer, der bliver efterspurgt af arbejdsgiverne.
Bedre vilkår for ordblindeundervisning
En anden udfordring er ordblindhed. Omkring syv procent af befolkningen er ordblinde. Det er et handicap, der kan afhjælpes med de rette hjælpemidler. Ligesom en gangbesværet kan have brug for krykker eller en kørestol, vil en person, der er ordblind have brug for undervisning og hjælpemidler til at læse en tekst eller skrive en besked.
Ordblindeundervisning skal tilrettelægges på små hold, hvilket gør undervisningen dyrere end undervisning på for eksempel almen voksenuddannelse. Desværre har området været udsat for så massive besparelser, at taxameteret simpelthen ikke står mål med udgifterne til at drive undervisningen. Derfor foreslår vi, at taxameteret for ordblindeundervisning bliver hævet, så udbuddet af ordblindeundervisning til gavn for de mange ordblinde øges.
Vi skal have et måltal for voksnes uddannelse
Men vi får ikke flere til at vælge voksen- og efteruddannelse ved at gøre undervisningen mere tilgængelig alene. Det kræver også, at alle parter forpligter hinanden til, at voksnes uddannelsesniveau skal hæves. Politikerne skal sikre gode rammer og tilstrækkelige ressourcer til området. Arbejdsgiverne og arbejdstagerne skal arbejde systematisk med opkvalificering – for eksempel gennem en uddannelsesplan – og VUC’erne skal sikre høj kvalitet i deres undervisningstilbud.
Derfor foreslår vi, at der bliver indført et måltal for opkvalificering af de voksne. Det skal sikre, at vi har en konkret målestok for, om vores voksen- og efteruddannelsesindsats lever op til forventningerne. Det er en fælles opgave for uddannelsesinstitutionerne, politikerne, virksomhederne og medarbejderne, at flere tager voksen- og efteruddannelse, så vi sammen sikrer, at arbejdsstyrken har de kompetencer, der er brug for nu og på fremtidens arbejdsmarked.
Onlineundervisning kan sikre geografisk dækning
Hvis vi skal lykkes, skal vi tilgodese virksomhedernes behov. Flere virksomheder efterspørger onlineundervisning, der er specifikt målrettet netop deres medarbejdere, men det er svært at udvikle branchespecifikke onlinekurser, da taxameteret for onlineundervisning er lavere end til fysisk undervisning på trods af de åbenlyse merudgifter, der er forbundet med at gøre et alment kursus branchespecifikt.
Onlineundervisning har desuden den styrke, at vi kan tilbyde undervisning til dem, der ikke bor i nærheden af et VUC. En kursist fra Vestjylland vil for eksempel kunne følge undervisningen på hold med en fra Bornholm. Ved at udbyde onlineundervisning vil vi altså kunne sikre en bred geografisk dækning i hele landet. Det gavner både den enkelte, der sparer transporttiden til uddannelsesstedet og dermed har lettere ved at passe undervisningen ind med for eksempel arbejde og børn, og arbejdspladserne der får opkvalificeret deres medarbejdere.
Derfor foreslår vi, at taxameteret til onlineundervisning bliver hævet, så det står mål med udgifterne, og flere virksomheder vil få gavn af online undervisning til deres medarbejdere.
Vi har lige nu en unik mulighed for at skabe bedre muligheder for både ledige og lønmodtagere. Det vil gavne dem og arbejdsgiverne, hvis der bliver landet en trepartsaftale, der skaber bedre muligheder for opkvalificering og uddannelse for ansatte og ledige.
Debatindlægget blev bragt på A4 Uddannelse den 25. maj 2022.
