Af Pernille Brøndum, formand for Danske HF & VUC
Bragt i Altinget den 23. september 2019.
Kære Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Vi glæder os over regeringens tilkendegivelser om igen at ville investere i uddannelse, og om at regeringen vil sikre udbuddet af studieforberedende uddannelser for voksne i hele landet. Det er helt afgørende for at sikre den sociale mobilitet i Danmark.
Der ligger dog en række presserende opgaver på den nye ministers bord, hvis vi skal styrke og fremtidssikre voksenuddannelserne, så der fortsat er et uddannelsestilbud til de voksne, der ikke er gået den lige vej i uddannelsessystemet, eller som vil foretage et karriereskift senere i livet.
Styrk uddannelsen af pædagoger og sygeplejersker
HF er allerede i dag en afgørende leverandør til velfærdsuddannelserne på landets professionshøjskoler. Med det voksende antal børn og ældre og med regeringens udmeldinger om højere normeringer bliver der imidlertid behov for endnu flere uddannede pædagoger og sygeplejersker i fremtiden; medarbejdere, vi kun kan finde, hvis vi lykkes med også at videreuddanne et stort antal voksne til velfærdsprofessionerne.
For at sikre disse nødvendige sporskift spiller HF og VUC en helt afgørende rolle som første del af den uddannelsesmæssige fødekæde. Det er HF, der uddanner den 25-årige frisør, som bliver ramt af håndeksem og bliver nødt til at skifte branche, og den nedslidte tømrer, der vil videreuddanne sig til pædagog. Det er AVU på VUC, der uddanner den unge mand, der valgte at tage nogle år på havet efter folkeskolen og nu vil læse videre til SOSU-assistent.
Vi håber, at regeringen vil se en styrkelse af det parallelle uddannelsessystem som en afgørende måde at sikre øget optag på velfærdsuddannelserne i fremtiden.
Atomisering af voksenuddannelser
De seneste år har været præget af konkurrencetænkning i uddannelsessektoren fremfor samarbejde. Vi opfordrer regeringen til at arbejde hen imod en uddannelsessektor, hvor hver enkelt gør, hvad de er bedst til. Hvis vi også i fremtiden skal kunne tilbyde uddannelse til alle i hele landet, er det afgørende ikke at atomisere aktiviteterne på voksenuddannelsesområdet.
For eksempel udbyder VUC i samarbejde med professionshøjskolerne allerede en 1-årig HF-uddannelsespakke målrettet pædagoguddannelsen. Samme type uddannelsespakker for voksne med en erhvervsuddannelse er rettet mod for eksempel sygeplejerskeuddannelsen. Sådanne forløb samt de EUD-forberedende forløb er eksempler på klassiske VUC-aktiviteter, som det er vedtaget fremover også skal kunne udbydes af andre institutioner.
VUC har ekspertisen og undervisningsmiljøet til at løfte denne voksenuddannelsesopgave, og vi håber, at regeringen anerkender vigtigheden af at bibeholde fagligt og økonomisk bæredygtige uddannelsesinstitutioner, der kan tilbyde voksenpædagogisk faglighed og den nødvendige fleksibilitet – men det kræver, at uddannelserne ikke bliver for små.
Et tilstrækkelig stort antal studerende er både den fagligt bedste og mest effektive måde at sikre bæredygtige uddannelsesinstitutioner på − også i de små byer. Lad derfor VUC fortsætte med de opgaver, vi er eksperter i.
Lettere at læse videre efter HF
Mange af de cirka 6.000 unge og voksne, der læser en 2-årig HF på VUC hvert år, bliver efterfølgende optaget på universitetet. Efter gymnasiereformen er adgangen til universitetet imidlertid blevet gjort unødigt besværlig, fordi de HF-studenter, der vil læse videre på universitetet, ofte må rejse langt for at tage de nødvendige supplerende overbygningsfag. Det skyldes, at det i praksis kun er muligt for VUC-udbyderne i de større byer at udbyde disse supplerende forløb.
Vi opfordrer derfor regeringen til at se HF som en naturlig og ligestillet vej til en universitetsuddannelse. HF-studenter skal sikres samme adgang til en videregående uddannelse som ansøgere fra de øvrige gymnasiale uddannelser.
De HF-studenter, der vælger at læse videre på en erhvervsuddannelse efterfølgende, klarer sig generelt rigtig godt, og mange virksomheder er meget tilfredse med disse faglærte, fordi de både har de almene og erhvervsrettede kompetencer.
Vi opfordrer regeringen til at se HF som en legitim vej til en erhvervsuddannelse, hvor eleverne får dobbeltkompetencer fremfor som i dag at anse det som dobbeltuddannelse, som der skal lægges hindringer i vejen for.
Konkret ønsker vi, at VUC får mulighed for at udvikle brobygningsforløb på HF til specifikke erhvervsuddannelser, og at Studievalg får lov til at vejlede om muligheden for denne karrierevej. HF tilbyder i forvejen praktik og karrierelæring, som det ville være oplagt også at målrette mod erhvervsuddannelserne og på den måde sikre flere og endnu mere kvalificerede faglærte.
Bedre rammer for VEU
I Danmark mangler over en halv million mennesker de fornødne læse-, regne- og IT-kompetencer. På det fremtidige arbejdsmarked med stigende automatisering og øgede krav til kompetencer og specialisering er det afgørende, at disse medarbejdere får løftet deres almene kompetencer. Basale læse- og regnefærdigheder er en forudsætning for det kompetenceløft, der skal til, for at de kan forankres på arbejdsmarkedet og klatre op ad karrierestigen.
VUC’erne arbejder hver dag for at opkvalificere disse medarbejdere, men der er behov for at se på, om de økonomiske rammer for eksempelvis ordblindeundervisning og selve tilrettelæggelsesformen for almen voksenuddannelse (AVU) og forberedende voksenundervisning (FVU) skaber de bedste rammer for fremtidens voksen-efteruddannelsesstøtte (VEU)-udbud og virksomhedernes behov.
Vi må se i øjnene, at alt for få små og mellemstore virksomheder vælger at tilbyde deres medarbejdere den almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse (VEU). Vi opfordrer derfor regeringen til på den ene side at indføre ret og pligt til, at virksomheder tilbyder almen efteruddannelse til de medarbejdere, der har behov for det, og på den anden side indfører de nødvendige incitamenter og regelforenklinger, der gør det attraktivt for virksomhederne.
Vi har stor tillid, til at det nok skal lykkes at sætte det parallelle uddannelsessystem endnu mere i spil over for fremtidens behov, og vi er klar til at sætte ind for at løse de fælles udfordringer.
