En vidensbaseret udvikling af VUC
VUC Videnscenter arbejder for at igangsætte og understøtte forskning og udvikling af pædagogisk praksis på VUC i samarbejde med forsknings- og udviklingsmiljøer samt de enkelte VUC’er.
Vores aktuelle Temaer
Tema
Partnerskaber for fremtiden
VUC’erne skal opkvalificere arbejdsstyrken til fremtidens arbejdsmarked, sikre gode hf-uddannelser til morgendagens medarbejdere og sørge for, at alle får mulighed for at tage en uddannelse.
Tema
FN’s verdensmål på VUC
Danske HF & VUC arbejder for at verdensmålene bliver en naturlig del af undervisningen, integreres i den daglige institutionsdrift og inddrages i VUC’ernes strategiske udvikling.
Tema
Kursistgrupper og undervisningskultur
VUC’s kursistgrupper er mangfoldige. De kursister, der tager en uddannelse på VUC, er en sammensat gruppe: socialt, aldersmæssigt, økonomisk og kulturelt.
Vores kommende arrangementer
Netværk
Pædagogisk Ledelsesnetværk
Netværket består af 50+ mellemledere på VUC. Det vil sige vicerektorer, afdelingsledere, uddannelseschefer, uddannelsesledere mv. med ansvar for pædagogisk ledelse. Netværket mødes to gange årligt for at dele viden og erfaringer, blive klogere på og lade sig inspirere, diskutere og reflektere – samt styrke et fællesskab med kolleger på tværs af vores skoler.
VUC Verdensmålsforum
VUC Verdensmålsforum er et forpligtende fællesskab for VUC'er med det formål at styrke sektorens og skolernes arbejde med at gøre verdensmålene til en naturlig del af undervisningen, skolens drift og strategiske udvikling. Medlemmerne deler viden, erfaringer og praksisser om verdensmålsarbejdet, og videreudvikler praksisser herfor. 21 VUC’er er medlemmer af forrummet.
Alliancen for Digital Teknologiforståelse
Danske HF & VUC er med i en stor alliance af foreninger og organisationer i og omkring uddannelsessektoren, der vil arbejde for at teknologiforståelse indføres som solid og ambitiøs faglighed i uddannelsessystemet på alle niveauer.
Voksenpædagogisk Forum
Voksenpædagogisk Forum er et tværsektorielt netværk for praktikere, forskere, repræsentanter, konsulenter m.fl. og har fungeret som et skæringspunkt for drøftelser om udvikling af voksenpædagogik, voksenuddannelse og -læring. VUC Videnscenter deltager aktivt i forummet. Voksenpædagogisk forum fungerer som referencegruppe til og støttes af Nordisk Netværk for Voksnes Læring under Nordisk Ministerråd.
Partnerskaber for Uddannelse for Bæredygtig udvikling
I foråret 2022 dannede repræsentanter fra hele uddannelsesområdet otte nye Uddannelsespartnerskaber med det formål at sætte fokus på Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU). Danske HF & VUC deltager aktivt i Uddannelsespartnerskaberne for De gymnasiale uddannelser og for Voksen- og efteruddannelser.
Øvrige netværk og fora
VUC Videnscenter repræsenterer Danske HF & VUC i en række øvrige eksterne netværk og fora omkring aktuelle tematikker, som har relevans for videnscenterets arbejde.