Om VUC Videnscenter
Formålet med VUC Videnscenter er at skabe grundlag for en vidensbaseret udvikling af VUC. VUC Videnscenter igangsætter og understøtter forskning og udvikling af den pædagogiske praksis på VUC i samarbejde med repræsentanter for centrene, så VUC til stadighed udvikler sine uddannelser både i bredden og i dybden. Den genererede viden skal være brugbar og umiddelbar omsættelig på centrene. Det kan være forskningsbaseret viden, men også viden fra undersøgelser, evalueringer og erfaringsudvekslinger mv. som kan inspirere og udvikle sektoren.
VUC Videnscenter er oprettet og finansieret af Danske HF & VUC og Danske HF & VUC (Bestyrelserne).
Centrets strategiske linje og fokusområder formuleres af en styregruppe, hvor medlemmer af begge foreninger er repræsenteret.
Styregruppens medlemmer er
- Inge Voller (formand), rektor for VUC Lyngby
- Lena Søllingvraa Lindblad, bestyrelsesmedlem i Danske HF & VUC, rektor for Randers HF & VUC
- Mette Ravn Flohr, forstander for HF på HF&VUC Nord
- Rasmus Randris Pöckel, Uddannelseschef på Aarhus HF & VUC
- Anne Jensen, Danske HF & VUC (Bestyrelserne), HF & VUC FYN
- Jan Hendeliowitz, Danske HF & VUC (Bestyrelserne), VUC Storstrøm
Susanne Murning
Chefkonsulent, Ph.d. – VUC Videnscenteret
Telefon: 53 54 43 64
E-mail: smu@vuc.dk
Arbejdsområder:
- Initiering og understøttelse af forsknings- og udviklingsprojekter
- Konferencer, seminarer og temadage
- Netværksarrangementer
- Samarbejde med relevante aktører og organisationer
- Deltagelse i faglige følgegrupper, referencegrupper og netværk.
Fokusområder
VUC Videnscenter blev etableret i 2012 og har siden sin etablering arbejdet med pejlemærker og fokusområder som en guide for centrets projekter og initiativer. Pejlemærkerne rammesætter videnscenterets arbejde, og er med til at sikre at VUC har opdateret viden, at denne viden er distribueret og at sektoren er visionær i forhold til udvikling med afsæt i god praksis. Fokusområderne fungerer som emnemæssige overliggerer for centerets initiativer.
Pejlemærkerne for 2022-24 er:
- Pædagogisk ledelse
- Pædagogisk og didaktisk udvikling
- Vidensdeling og formidling
- Netværk – interne og eksterne
Fokusområderne for 2022-24 er:
- Voksenpædagogik, samspil og samarbejde
- Mangfoldighed, kursistgrupper og undervisningskultur
- Uddannelse for bæredygtig udvikling
En udfoldet beskrivelse af fokusområderne findes her.