Af Anita Lindquist, rektor for KVUC, og Pernille Brøndum, rektor for Nordvestsjællands HF & VUC og formand for Danske HF & VUC – Lederne
Uddannelsespolitik bliver et centralt tema i valgkampen. Det er der god grund til. For uddannelsespolitik er nøglen til at løse mange samfundsproblemer og til at videreudvikle velfærdsstaten, så den matcher samfundsudviklingen. I øjeblikket har politikerne fokus rettet mod det, de betegner som ”Danmark i Balance”. Det er et godt fokus, særligt hvis det ses i et bredt perspektiv. For et ”Danmark i Balance” rummer flere perspektiver. Et Danmark i balance handler ikke kun om at sikre bred regional uddannelsesdækning, men også om at sikre uddannelse til alle befolkningsgrupper.
Der skal være balance, så unge og voksne i yderområderne har lige så gode uddannelsesmuligheder som dem i byerne. Der skal være balance, så de erhverv, som i fremtiden skal stå for samfundsudviklingen og varetage velfærdsopgaverne, også har kvalificeret arbejdskraft, og endelig skal der være balance, så de unge og voksne i bunden har lige så gode muligheder for uddannelse som dem fra samfundstoppen.
Ubalance i den regionale uddannelsesdækning
VUC-området spiller en central rolle i forhold til at holde balancen på alle disse områder. Men desværre er der ved at komme en del ubalance, som får store samfundskonsekvenser. Hårde besparelser og uddannelsesreformer koblet med konjunkturer har haft alvorlige konsekvenser for uddannelsesdækningen på VUC-området. 8 VUC-afdelinger lukker, og yderligere 13 er lukningstruede. Generelt er der hårde økonomiske besparelser på VUC-området, og det rammer selvfølgelig de mange unge og voksne, der vil uddanne sig.
Skal den regionale uddannelsesbalance fastholdes, skal det selvfølgelig være muligt for unge og voksne at uddanne sig, også når de bor i et yderområde. Derfor er det bekymrende, at besparelserne på VUC-området er så massive og kommer med en sådan kraft. De seneste 4 år har VUC sparet 1,6 milliarder kroner, hvoraf 600 millioner kroner skyldes det såkaldte omprioriteringsbidrag. Der er desværre udsigt til at besparelserne fortsætter de kommende år. Særligt de mindre uddannelsessteder rundt om i landet bliver hårdt ramt i disse måneder.
Ubalance i arbejdskraften
Når Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen bruger store dele af den første TV-duel på at diskutere, hvordan man kan skaffe en masse nye sygeplejersker, kan de kigge mod landets VUC’er for at finde gode svar. I Danmark har vi brug for alle hænder til at varetage fremtidens velfærdsopgaver og til at sikre det økonomiske forsørgelsesgrundlag. Ungdomsårgangene bliver mindre, og antallet af personer, der rammer pensionsalderen inden for de næste 20 år, vokser støt. VUC spiller en central rolle i at løse den udfordring, da sektoren er en helt central leverandør til både erhvervsuddannelser og professionsuddannelserne. Hvert år går cirka 3.000 personer fra HF på VUC videre på en professionsuddannelse og halvdelen, der læser videre efter at have færdiggjort AVU, går videre på erhvervsuddannelserne.
Landets VUC’er uddanner en stor del af befolkningen, der er i risiko for ellers ikke at gennemføre uddannelse, fordi de er faldet fra andre uddannelser, kommer fra uddannelsesfremmede hjem eller har mødt andre udfordringer på deres vej igennem unge- og voksenlivet. Det er mange af disse mennesker, der i fremtiden skal ud og varetage forskellige og vigtige arbejdsopgaver i velfærdsdanmark. Så lykkes vi ikke med at uddanne disse mennesker, står vi og mangler kvalificeret arbejdskraft. Vil Løkke og Frederiksen have balance i arbejdskraften i sundhedsvæsnet og mange andre steder, er det derfor vigtigt, at landets VUC’er har ressourcer til at løfte opgaven at uddanne disse borgere.
Ubalance i den sociale mobilitet
De fleste er enige om, at social mobilitet er vigtig. Mange undersøgelser peger på, at uddannelse fortsat er nøglen til social udligning, selvforsørgelse hele livet, livskvalitet mv. Forskning viser, at danske børn og unge har meget ulige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse, og at uligheden allerede opstår i de første leveår. Forældrenes uddannelsesniveau påvirker grundlæggende deres børns muligheder for uddannelse og selvforsørgelse. Desværre viser undersøgelser også, at det går den gale vej med den sociale mobilitet. Og med de store besparelser på VUC-området udfordres den sociale mobilitet yderligere.
Paradoksalt nok ser det ellers ud til, at landets VUC’er er dygtige til at skabe bedre social mobilitet. Kigger man nærmere på Undervisningsministeriets egne tal for social mobilitet, nemlig institutionernes såkaldte løfteevne, tegner der sig et billede af, at størstedelen af VUC’erne bidrager til at styrke den sociale mobilitet.
Så samlet set er konklusionen klar. Skal der bringes balance i de regionale uddannelsesmuligheder, i fremtidens arbejdskraft og i den social mobilitet, spiller VUC’erne en central rolle. Derfor håber vi også, at landets politikere vil have fokus på dette i valgkampen!
Bragt i Altinget den 3. maj 2019.
