Vi er lige nu i en global krise, som ingen endnu kender konsekvenserne af for Danmark. Men VUC er klar til de forandringer der måtte komme, da tilpasning af undervisning og viljen til forandring er en del af sektorens DNA, mener formand for Danske HF & VUC, Pernille Brøndum.

Af David Erichsen

INTERVIEW – Pernille Brøndum er formand for Danske HF & VUC. I forbindelse med generalforsamlingen i Danske HF & VUC gør hun status på året der gik. En status der som alt andet for tiden også kommer til at handle om den aktuelle coronakrise. Men først lidt om de politiske resultater det seneste år.

”Det er min opfattelse, at kendskabet til VUC er blevet løftet markant. I dag har vi en god dialog med mange parter på alle niveauer, hvor viden om os som sektor og anerkendelse af den opgave vi løser er til stede. Det ser jeg som en stor succes. De senere års politiske benarbejde med aktivt at være i dialog med partierne bærer frugt. Det er også positivt, at vi nu har en regering, der satser på uddannelse og er kommet godt fra start ved at fjerne omprioriteringsbidraget og indføre en pulje til de VUC’er, der har det sværest. Det er vigtigt, at besparelserne er stoppet, og håbet er, at det kun er første skridt mod en genopretning efter mange år med besparelser.”

Hellere mere aktivitet end støtte

”Puljen på de 50 mio. kr. til lukningstruede VUC’er er et godt signal og bestemt en hjælp, men det vil være bedre at tilføre midler af en størrelse, så VUC reelt kan igangsætte udvikling og omstilling. Det vi dybest set har brug for er et stabilt antal kursister. Skåret ind til benet vil vi hellere have mere at lave end støtte. Det handler om volumen, og der er mange opgaver, der ligger lige til højrebenet for VUC. For eksempel at hjælpe med at få uddannet til velfærdsområdet, hvor der mangler SOSU-hjælpere, sygeplejersker, pædagoger etc. Her kan VUC virkelig gøre en forskel.”

”VUC er et springbræt til at komme videre, og hvordan det bedst kan foregå, er vi hele tiden i dialog med politikere og andre uddannelsessektorer om. De københavnske VUC’er har for eksempel indgået en samarbejdsaftale med Københavns Professionshøjskole om at forbedre kvaliteten af professionspakker og brobygningsforløb. En model vi vil bruge til at lave tilsvarende samarbejder alle steder i landet, så vores HF-kursister kan blive klædt bedre på til at tage en velfærdsuddannelse. Vi er også i dialog med erhvervsskoler, SOSU-skoler og erhvervsakademierne om at styrke vores brobygning. Det handler om at skabe gode veje til, at så mange som muligt kan uddanne sig.”

Anerkendelse af dobbeltkompetencer

Pernille Brøndum vil også fremhæve faget dansk som andetsprog og den politiske anerkendelse af dobbeltkompetencer i vejledning fra HF til EUD, som positive ting fra året der er gået.

”Dansk som andetsprog er nu blevet et rigtigt fag på HF og et godt eksempel på, at politikerne anerkender den vigtige samfundsopgave, VUC løser med tosprogede. Vi er gode til at håndtere den målgruppe, og det viser beslutningen om at gøre dansk som andetsprog til en fast del af fagrækken på HF, at der heldigvis er forståelse for.”

”I forhold til anerkendelsen af dobbeltkompetencer betyder det rigtig meget for vores elever og kursister, at de nu ikke længere vælger ”forkert” ved at vælge en HF og derefter en erhvervsuddannelse. Nu har vi lov til at vejlede om muligheden, og det giver mening for mange af vores kursister. Det handler om at se uddannelse som en investering og ikke en udgift – og respektere, at unge i 8. klasse ikke altid er klar til at tage et karrierevalg. Jeg tror, at vi fremover nærmere skal have syv arbejdsliv frem for de måske to, vi har i dag. Derfor giver det rigtig god mening at give plads til almene kompetencer – uanset hvor du starter på arbejdsmarkedet. For du ved ikke hvor du slutter.”

Klar til digital oprustning

Lige nu har den aktuelle coronakrise gjort fjernundervisning til den primære undervisningsform, og det er et område VUC har meget erfaring med. Derfor har omstillingen ikke været alt for krævende.

”Vores sektor er godt rustet til den nye virkelighed. Vi har meget erfaring med fjernundervisning og fleksible undervisningsmetoder, så vores systemer, platforme, IT og undervisere er gearet til opgaven. Derfor handler det for os mere om at skrue yderligere op. Dertil kommer, at vi er vant til at tilpasse os og udvikle undervisning til aktuelle behov.”

”Forskellige undervisningsformer og didaktiske tilrettelæggelsesformer virker på forskellige måder. Og måske kan en læring derfor være, at det vil kunne betale sig at have en større didaktisk pallette. Derfor er det spændende, hvor mange uddannelsessektorer, der griber muligheden for udvikling i en situation som vi står i nu. Det tror jeg VUC kommer til, da vi har en stor viden om læring, hvad der fungerer og ikke fungerer – og vilje til forandring.”

Bedre rammer for fjernundervisning

Pernille Brøndum tror, at samfundet efter coronakrisen skal indstille sig på, at det bliver vigtigt med et højt digitalt niveau. Måske varer den nuværende krise et halvt år endnu – og derefter kan der i værste fald komme lignende pandemier. Hun er derfor ikke i tvivl om, at der er et kæmpe potentiale i at udvikle fjernundervisning og digitale måder at tilrettelægge og undervise på, både for VUC og for samfundet. Det gælder almindelig undervisning og i forhold til virksomheders opkvalificering af medarbejdere.

 

”Derfor bliver det endnu vigtigere fremover, at vi får bedre muligheder for at udvikle og gennemføre fjernundervisning. Men det vil kræve et taxameter, der ikke som i dag peger på, at det er lettere og en bedre forretning at lave fjernundervisning. Taxameteret skal kunne måle sig med andre eller måske endda være højere, da fjernundervisning kræver mere omfattende feedback og feedforward. Bedre rammer til fjernundervisning vil også kunne blive en del af løsningen for lukningstruede VUC-afdelinger, da det åbner for muligheden for at udbyde små hold.”

Tiden efter coronakrisen

Fremadrettet mener Pernille Brøndum, at vi alle sammen skal indstille os på et før og efter coronakrisen med blandt andet færre penge til velfærd. Hun er spændt på, hvordan det kommer til at ske, uden at det koster for meget på kvaliteten, da nogle VUC’er har det rigtigt svært økonomisk i dag. Hun håber også vi kan bruge det vi har lært under coronakrisen, og at der kommer en anerkendelse af, at vi skal udvikle vores måder at undervise på.

”Ingen kan se omfanget af den økonomiske krise, men uanset hvad, skal vi indstille os på en tid med øget behov for efteruddannelse, da fremtidens arbejdsmarked stiller krav til at udvikle kompetencer løbende – og på en opdateret måde. Her er VUC også en oplagt aktør. Jeg tror derfor VUC får en stærk rolle i forhold til VEU fremover – blandt andet i kraft af det digitale niveau, vi har som sektor.”

Det er også væsentligt med fortsat fokus på kvalificering til velfærdsuddannelser, da det ikke er usandsynligt, at de får et løft fremadrettet, så det bliver sejere at være pædagog og sygeplejerske i morgen end det var i går, mener Pernille Brøndum.

”En sidste vigtig ting at få med, når det handler om tiden efter coronakrisen er, at vi i sektoren er rigtig gode til at samarbejde og udvikle sammen. Vi er stærke som sektor – fordi vi kan noget andet, og rigtig mange der ikke lykkes andre steder, lykkes på VUC.”

En samfundsopgave der er vigtigere end nogensinde.