Af Pernille Brøndum, formand for Danske HF &VUC, og Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
Der skal gøres en indsats for de cirka 43.000 unge, som falder mellem to stole og ikke har job eller uddannelse. 40 procent af disse unge har et handicap. Regeringen vil præsentere et nyt udspil på området efter sommerferien, skrev A4 Uddannelse i sidste uge.
Det ser vi frem til. Og vi håber, at udspillet vil omfatte en bedre mulighed for at bruge HF-enkeltfag for gruppen. Det ligger faktisk lige til højrebenet at bruge HF-enkeltfag, så endnu flere unge med særlige behov kommer i uddannelse.
HF-enkeltfag er den mest fleksible uddannelse, vi har. Her kan unge, der af den ene eller anden årsag ikke kan læse på fuld tid, læse HF-fag i det tempo der passer til dem. Og herefter afslutte med en fuld HF-eksamen. Der er desværre tre benspænd for, at HF-enkeltfag kan løfte endnu flere unge med særlige behov i uddannelse.
1. Forsørgelsesgrundlag
Det første benspænd handler om de unges forsørgelsesgrundlag. For at modtage SU skal den unge kunne klare 23 lektioner om ugen. Det er ikke alle unge, der kan det. Det kan for eksempel være unge, der som følge af autisme eller angst ikke kan følge et fuldt skema. Nogle har måske ikke været i skole i årevis som følge af ufrivilligt skolefravær i løbet af grundskolen. Andre unge oplever massiv udtrætning som følge af for eksempel cerebral parese og kan derfor klare færre timer om ugen. Dermed har de unge ikke mulighed for et forsørgelsesgrundlag, selvom de kan læse HF-enkeltfag og på sigt få en gymnasial uddannelse.
For nylig skrev en mor om netop denne udfordring. Vejlederen på HF var i tvivl, om hendes søn ville kunne klare den HF inklusions-linje, som er SU-berettiget. Vejlederen foreslog, at forældrene skulle undersøge, om kommunen kan yde en anden form for økonomisk støtte, mens sønnen læste HF-enkeltfag over en længere periode. Det har kommunen desværre ikke lov til.
”Hvad kan vi gøre, og hvor kan vi henvende os? Jeg er helt knust over, at vores søn atter falder imellem to stole, og tilsyneladende ikke kan få en uddannelse, fordi han ikke kan klare timekravet,” sagde moren.
Vi foreslår derfor, at der findes en løsning for, at unge med særlige behov, der ikke kan klare 23 lektioner om ugen, kan få et forsørgelsesgrundlag, mens de læser HF-enkeltfag.
2. Deltagerbetaling
Det andet benspænd handler om, at der er deltagerbetaling på HF-enkeltfag. Selvom uddannelse til og med ungdomsuddannelsesniveau er gratis for unge i Danmark, så er det noget andet, hvis HF-enkeltfag er vejen til en adgangsgivende uddannelse på gymnasialt niveau.
Det er problematisk at unge, hvor HF-enkeltfag er den eneste uddannelsesmulighed, selv skal betale. Det skal deres jævnaldrende, som kan gå den lige vej gennem en ungdomsuddannelse, ikke. Selvom den unge kan få pengene retur efter at have fuldført, hvad der svarer til en fuld HF, så er det mange penge at lægge ud – særligt når man samtidig ikke har et forsørgelsesgrundlag.
Vi foreslår derfor, at man som minimum fjerner deltagerbetaling på HF-enkeltfag for unge med særlige behov. På den måde ligestilles de unge, der kan tage en almen kompetencegivende uddannelse via HF-enkeltfag, med deres jævnaldrende.
3. Direkte fra grundskolen
Det sidste benspænd handler om, at unge ikke kan starte direkte på HF-enkeltfag efter grundskolen. Den unge skal have været ude et år efter grundskolen for at kunne begynde på HF-enkeltfag. Det er unødig ventetid for unge, hvor HF-enkeltfag er den eneste mulighed for at gennemføre en gymnasial uddannelse. En ventetid, der måske gør, at den unge mister motivationen.
Vi foreslår derfor at give unge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder adgang til at læse HF-enkeltfag direkte efter 9.-/10.-klasse.
Muligheden for at tage en ungdomsuddannelse på HF-enkeltfag er helt afgørende for unge, der på grund af handicap ikke kan gennemføre den på fuld tid. Vi håber derfor, at Børne- og Undervisningsministeren vil fjerne disse tre benspænd, så flere unge med handicap kan lykkes med en gymnasial uddannelse.
