Uddannelse skal være for alle, uanset deres forudsætninger. Men i dag oplever mange unge med alvorlig sygdom og/eller funktionsnedsættelse, at det er svært at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor er Danske HF & VUC gået sammen med 15 andre organisationer i Alliancen for Uddannelse på Lige Vilkår for at skabe opmærksomhed på nogle af de unødvendige barrierer, der gør hverdagen ekstra svær for unge med alvorlig sygdom og/eller funktionsnedsættelse. Vi mener, at alle skal kunne tage en uddannelse, og at alvorlig sygdom eller en funktionsnedsættelse ikke må stå i vejen.
Alliancen for Uddannelse på Lige Vilkår har 10 konkrete anbefalinger, der kan støtte unge med alvorlig sygdom og/eller funktionsnedsættelse, så flere gennemfører en ungdomsuddannelse.
Du kan læse de 10 anbefalinger her.
På Danske HF & VUC’s profiler på LinkedIn og Instagram kan du desuden finde videoer med alliancens talspersoner, der fortæller, hvorfor det er vigtigt, at vi skaber bedre rammer for unge med alvorlig sygdom og funktionsnedsættelse.
Til højre kan du se en liste over de 16 organisationer i Alliancen for Uddannelse på Lige Vilkår.



