Af Pernille Brøndum, rektor for Nordvestsjællands HF & VUC og formand for Danske HF & VUC – Lederne
Efter lidt over ti år med 7-trinsskalaen er der nu kommet forslag om en ny karakter – 12+. Der er nogle, der føler, at de mangler muligheder for at belønne den ekstraordinære indsats, som tidligere fik et 13-tal. Men hvem vil den nye karakter gavne?
Da man besluttede at tilpasse den danske karakterskala, så den blev sammenlignelig med udenlandske, valgte man at sløjfe 13-tallet, fordi det var for uopnåeligt og lukkede døren for en del studerende, der ikke havde opnået topkarakteren. Det er man heldigvis opmærksom på med den nye karakter, og derfor kommer 12+ til at indgå i gennemsnittet som 12-tallet. Der er altså mere tale om en slags guldstjerne, man kan sætte på sit eksamensbevis end en egentlig karakter.
Den type anerkendelse kender vi allerede fra håndværkeruddannelserne, hvor man kan blive belønnet med en ekstra udmærkelse på sit svendebrev. Det kan give fordele, når man skal til at søge job. Man kan vise, at man ikke bare er dygtig, men at man har gjort sig fortjent til en ekstra udmærkelse.
12+ vil altså kunne være en fordel for mange af de talenter, vi har rundt om på vores uddannelser, der er på vej ud på arbejdsmarkedet. Men hvad med eleverne i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og VUC’erne? Hvordan vil 12+ gavne dem?
Jeg har svært ved at se, hvad de elever skal bruge karakteren til. De fleste skal primært bruge deres gennemsnit, og der vil 12+ ikke give nogen fordele. Tværtimod kan jeg godt blive bekymret for, om 12+ kan være med til at øge det pres, og den stræben efter det perfekte, der har præget vores samfund det seneste årti. For selvom 12+ vil gavne de undervisere, der savner muligheden for at kunne give en ekstra udmærkelse for den ekstraordinære indsats, så løser den nye karakter ikke udfordringerne med 7-trinsskalaen.
7-trinsskalen er baseret på fejlfinding og negativ retorik. Du får den højeste karakter, hvis du leverer den forventede præstation i forhold til fagets niveau og faglige mål, og derefter tæller man ned, alt efter hvor mange fejl, man laver. Alt andet end 12 kommer derfor til at være mindre end forventet og dermed uperfekt, hvor vi med 13-skalaen talte op fra den fagligt tilfredsstillende præstation. Det var fokus på den faglige udvikling og ikke fejlfinding.
De kursister, der går på VUC, har ikke brug for flere nederlag. En del har allerede afbrudte uddannelsesforløb i bagagen, andre kommer fra uddannelsesfremmede hjem, og så har vi også kursister, der er psykisk sårbare. Det er mennesker, der ikke har brug for at få at vide, hvor mange fejl de har lavet, men hvordan de udvikler sig fagligt. For mange af de kursister kan et 4-tal være en kæmpe succes. Men en del af succesen bliver taget fra dem, hvis de med karakteren bliver mindet om, at de har leveret et uperfekt resultat. En stjerne for en ekstraordinær indsats vil kun øge trykket i en i forvejen urimelig og skadelig præstationskultur.
Så hermed min opfordring: lad os droppe fejlfindingen og fokusere på den faglige udvikling i karakterskalaens beskrivelse, og lad os også huske, at der er mange andre former for løbende feedback og evaluering af den enkeltes faglige udvikling, inden vi finder på nye karakterer. Det vil gavne alle studerende.
