Hvordan skaber vi gode uddannelser for alle, uanset hvor de er i livet, også når den nye uddannelsesreform er trådt i kraft? Det er et stort spørgsmål, men den 6. november 2025 kom vi lidt tættere på et svar, da konferencen VUC deler viden satte fokus på det emne.
Universalt design er mere end en rampe til kørestolsbrugere, utrygge hjerner har sværere ved at lære, og måske er vi alle ableister. Det var nogle af de pointer, der kom frem, da konferencen VUC deler viden blev afholdt den 6. november 2025 på Kosmopol i København.
Under overskriften ”Uddannelse for alle – også fra 2030” blev der sat fokus på de mange unge og voksne, som har et handicap eller en diagnose, og hvordan vi skaber uddannelser, der passer til dem.
Børne- og ungdomspsykiater Pernille Darling åbnede konferencen med sit oplæg, hvor hun gik i dybden med, hvad det vil sige at være neurodivergent, og hvorfor tryghed er helt central for neurodivergente mennesker i en læringskontekst.
”Nerodivergens er et spektrum. Derfor giver det ikke så meget mening at tale om, hvad der er normalt”, sagde Pernille Darling.
”Alligevel vil jeg sige, at der kun er to typer af mennesker: De trygge og de utrygge. Mange af dem, der går på et VUC vil allerede være utrygge, når de går ind ad døren, fordi de har dårlige erfaringer med at være i en uddannelseskontekst med sig. De er i højt alarmberedskab, og det påvirker deres mulighed for at lære,” sagde hun.
Pernille Darlings oplæg lå i fin forlængelse af den analyse, som Tænketanken DEA offentliggjorde tidligere på ugen om kursisterne på hf-enkeltfag. Deres analyse viste, at hver tredje kursist har været i kontakt med psykiatrien, inden de begynder på hf-enkeltfag. De har sværere forudsætninger for at tage en uddannelse end dem, der ikke har været tilknyttet psykiatrien, men fordi hf-enkeltfag er en fleksibel uddannelse og kan tilpasses deres behov, lykkedes de. Analysen viser samtidigt, at hvis man tager højde for kursisternes udfordringer, så er deres gennemførselsprocent på niveau med de øvrige gymnasiale uddannelse.
Efter Pernille Darling gik fondsdirektør for Bevica Fonden, Camilla Ryhl, på scenen for at fortælle om, hvorfor det ikke rækker at have blik for tilgængelighed. Der skal nemlig mere end et handicaptoilet og en rampe til før man kan tale om universalt design.
”Diversitet i ’brugere’, forudsætninger og motivation betyder, at der skal være diversitet i løsninger. Med universelt design kan alle være med, dette gælder også for uddannelse og læring,” sagde hun.
Camilla Ryhl forklarede, hvordan de på Folkemødet på Bornholm arbejdede på at skabe flere løsninger, så flere deltagere kunne være med. For eksempel har de ved deres arrangementer ikke kun en tegnsprogstolk og teleslynge, men ved flere arrangementer, er det også muligt at høre med på høretelefoner uden for teltet. Det betyder, at personer, der har det svært med mange mennesker tæt omkring sig, har mulighed for at deltage på afstand.
Digter Caspar Eric lukkede konferencen med digtoplæsning og noget af en øjenåbner: For er vi alle ableister? Det mener Caspar Eric. Ikke at vi er det af ond vilje, men fordi vi stadig mangler et kollektivt sprog for handicap. For eksempel får ordet ”ableist”, der betyder handicapdiskrimination, stadig en rød bølgestreg under sig, selvom ordet har været kendt i Danmark siden 1991.
Caspar Eric kom med et sidste råd til de mange fremmødte fra uddannelsessektoren, om hvordan de kan være med til at øge opmærksomheden på handicap:
”Køb bøger hjem, der er skrevet af personer med handicap, og som handler om dem,” sagde han.
