Danske HF & VUC: De voksne og de særlige unge går en usikker fremtid i møde

19. feb 2025

Alle skal have mulighed for at tage en uddannelse uanset hvor de er i livet. Derfor er det bekymrende, at aftalepartierne fjerner den bedste uddannelsesmulighed for mange voksne og unge, som har behov for et særligt eller fleksibelt tilbud. Danske HF & VUC ser dog positivt på at gymnasialt enkeltfag fortsætter, og at deltagerbetalingen fjernes, selvom det er bekymrende, at man mister et voksenpædagogisk studiemiljø mange steder i landet.

Regeringen, SF og Dansk Folkeparti er blevet enige om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (EPX). Den medfører markante ændringer for landets VUC’ere, idet den toårige hf bliver nedlagt, og hf-enkeltfag forandres. Voksenuddannelsessektoren går derfor en usikker fremtid i møde, ligesom unge, der ikke kommer til at føle sig hjemme i de nye store ungdomsuddannelsesmiljøer, risikerer at få det svært.

Det er positivt, at gymnasialt enkeltfag bliver lige så fleksibelt, som det nuværende hf-enkeltfag. Det er vigtigt for de mange, som også i fremtiden vil have behov for et fleksibelt uddannelsestilbud. Og at disse uddannelser nu også bliver uden deltagerbetaling, er meget vigtigt for målgruppen. Men selvom jeg gerne vil kvittere for partiernes lydhørhed undervejs i forhandlingerne, så er jeg stadig bekymret for, om der i fremtiden vil findes et relevant og tilgængeligt voksenpædagogisk læringsmiljø alle steder i landet,” siger Tue Sanderhage, formand for Danske HF & VUC.

Regeringen og aftalepartierne er blevet enige om, at de almene voksenuddannelser (avu, FVU og OBU) primært skal udbydes på erhvervsskoler med arbejdsmarkedsuddannelser. Danske HF & VUC frygter, at det fører til en forringelse af voksenuddannelserne, når de almene voksenuddannelser fordeles på enten institutioner med gymnasiale ungdomsmiljøer eller på institutioner med fokus på erhvervsrettede kurser og uddannelser, frem for at være samlet ét sted, hvor hovedprioriteten er på at skabe stærke voksenuddannelser i almene voksenpædagogiske læringsmiljøer.

Vi ser i dag en god sammenhæng i at have avu, OBU og hf-enkeltfag samlet under ét tag, så vi er ærgerlige over, at partierne holder fast i, at de almene voksenuddannelser skal flyttes til erhvervsskolerne som et rent erhvervsrettet tilbud. I fremtiden skal voksne gå ind ad flere døre for at tage deres uddannelse. Samtidig risikerer mange – især voksne der bor udenfor landets største byer – at der bliver længere til et relevant uddannelsestilbud. De forhold vil få flere voksne til at vælge uddannelse fra, fordi det bliver for besværgeligt at få en hverdag med børn og måske arbejde til at hænge sammen,” siger Birgit Lise Andersen, formand for bestyrelsesforeningen i Danske HF & VUC.

Samtidigt er Danske HF & VUC bekymrede for de unge, som ikke ønsker at gå i et stort ungdomsmiljø med særlige sociale normer og forventninger – hvad enten det er, fordi de unge tidligere har været i gang med ungdomsuddannelse, men er faldet fra, er kommet i gang et par år senere eller bare ønsker et andet uddannelsesmiljø.

Vi ser i dag mange unge på 16-17-18 år, som vælger VUC aktivt til, fordi de ønsker at tage deres uddannelse i det studiemiljø, som vi kan tilbyde. Vi synes, at det vil være en fejl, hvis vi i vores uddannelsessystem ikke kan rumme behovet for forskellige typer af miljøer. Alle unge passer ikke i en kasse, og der vil være behov for et alternativ til det ”klassiske” gymnasiemiljø i fremtiden, ligesom der er i dag,” afslutter Tue Sanderhage.

Kontaktoplysninger:

Tue Sanderhage
Formand for Danske HF & VUC

Telefon: 21 16 57 08
E-mail: tus@vucv.dk
—————————————————————-

Birgit Lise Andersen
Formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne)

Telefon: 29 38 11 94
E-mail: birgitliseandersen@hotmail.com
—————————————————————-   

Josephine Hald Pedersen
Kommunikationskonsulent

Telefon: 40 45 98 32
E-mail: jpe@vuc.dk

Seneste nyheder
Folkemøde 2025

Folkemøde 2025

Danske HF & VUC på Folkemøde 2025 Danske HF & VUC arbejder for at sikre uddannelse til alle, uanset hvor de er i livet. Også på folkemødet. Foreningens formand, Tue Sanderhage, og næstformand, Lene Yding, deltager på årets folkemøde på Bornholm, og stiller...

”Intet er på plads, før voksenområdet er på plads”

”Intet er på plads, før voksenområdet er på plads”

Forestillinger om fremtiden, store tabuer og klare kursiststemmer. VUC Årsmøde 2025 kom vidt omkring. Børne- undervisningsministeren åbnede ballet med en snak om reformer. Der var spænding i luften, inden børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) gik på...

Tværfagligt lærerteam fra Aarhus vinder VUC Uddannelsespris 2025

Tværfagligt lærerteam fra Aarhus vinder VUC Uddannelsespris 2025

Under VUC Årsmøde 2025 blev VUC Uddannelsespris uddelt for 12. gang. ”Med VUC Uddannelsespris er det lærerne, vi hylder. Deres kreativitet, deres særlige indsats for den gode undervisning, for deres pædagogisk didaktiske udvikling og deres konstante motivation til at...

Ny bemanding i Danske HF & VUC efter generalforsamling

Ny bemanding i Danske HF & VUC efter generalforsamling

Den 10. april blev der afholdt generalforsamling i Danske HF & VUC, hvor der blandt andet var valg til formandsposten. Tue Sanderhage, direktør for Vestegnen HF & VUC, blev valgt til formand ved en ekstraordinær generalforsamling den 27. september 2024, da den...