Danske HF & VUC skal have ny formand

19. aug 2024

Pernille Brøndum har valgt at trække sig som formand for Danske HF & VUC. Det sker på baggrund af, at bestyrelsen for Nordvestsjællands HF & VUC, hvor Pernille Brøndum er rektor, har besluttet at igangsætte en fusion med Nordvestsjællands erhvervs- og gymnasieuddannelser.

De to næstformænd, Lene Yding og Stig Holmelund Jarbøl, vil dele opgaverne mellem sig frem til en ny formand vil blive valgt på en ekstraordinær generalforsamling den 27. september. For pressehenvendelser bedes man rette kontakt til Lene Yding.

Lene Yding og Stig Holmelund Jarbøl takker Pernille Brøndum på vegne af foreningen:

”Vi vil gerne sige Pernille en stor tak for hendes indsats og resultater som formand. Det er en værdifuld indsats, hun har ydet de seneste fem år som formand,” siger Lene Yding og Stig Holmelund Jarbøl.

”I en tid og verden med forandringer er Danske HF & VUC’s dedikerede arbejde for at sikre gode almene uddannelser til alle unge og voksne, også til dem der har brug for særlige tilbud eller ikke er gået den lige vej gennem uddannelsessystemet, vigtigere end nogensinde”, siger de to næstformænd.

Pernille Brøndum har været formand for Danske HF & VUC siden 2019.

Lene Yding

Næstformand

Telefon: 21 18 73 05
E-mail: LYP@hfvucnord.dk

Seneste nyheder
10 anbefalinger, der får flere i uddannelse

10 anbefalinger, der får flere i uddannelse

Uddannelse skal være for alle, uanset deres forudsætninger. Men i dag oplever mange unge med alvorlig sygdom og/eller funktionsnedsættelse, at det er svært at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor er Danske HF & VUC gået sammen med 15 andre organisationer i...

Jette Runchel er ny formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne)

Jette Runchel er ny formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne)

Den 3. juni blev der afholdt generalforsamling i Danske HF & VUC (Bestyrelserne). Her var blandt andet formandsposten på valg, da Birgit Lise Andersen stopper som formand. Efter et år som næstformand og to år som formand, trådte Birgit Lise Andersen tilbage den 3....

10 anbefalinger, der får flere i uddannelse

Unge med diagnoser får færre uddannelsestilbud fra 2030

PRESSEMEDDELELSE: Efterspørgslen på særligt tilrettelagte forløb målrettet unge med diagnoser som adhd eller autisme er steget med 86 procent på tre år. Alligevel står over halvdelen af de eksisterende forløb til at lukke om få år, hvis EPX-reformen gennemføres...