Af Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier, Pernille Brøndum, formand for Danske HF & VUC, og Niels Yde, formand for Gymnasieudvalget, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier.
Selvom både Reformkommissionen og forligspartierne bag aftalen om de fremtidige kandidatuddannelser anbefalede, at der ikke skulle ændres ved gymnasielærernes uddannelse, er det fortsat uvist, om uddannelsen fredes. Kandidatudvalget, der udvikler modeller for at omlægge uddannelserne, holder kortene tæt til kroppen, og processen er i det hele taget bekymrende uigennemskuelig. Vi ved dog, at arbejdet bevæger sig frem mod en slutfase, hvor modellerne for fremtidens kandidatuddannelser finder deres endelige form.
Vi frygter, at gymnasielærernes uddannelser bliver forkortet med en markant forringelse af fagligheden som resultat. En sådan forringelse vil brede sig som ringe i vandet og påvirke eleverne, der har brug for en høj faglig kvalitet og tyngde i undervisningen, som de kan tage med sig videre i uddannelsessystemet – og siden ud på arbejdsmarkedet. Vi mener derfor, at det er vigtigt, at vi som samfund holder fast i fem års uddannelse for gymnasielærere, hvoraf de sidste to år er på kandidatniveau. Det er i vores øjne umuligt at bevare den nuværende kvalitet som kandidat i to fag – et centralt fag og et sidefag – på under fem år.
Man kan til gengæld overveje, om studerende med en gymnasielærer i maven allerede på bachelordelen af deres uddannelse skal knytte sig tættere til gymnasielærerretningen, for eksempel med et gymnasietilvalg, for at blive optaget på den toårige gymnasierettede kandidatuddannelse.
Derudover kan man overveje at lade profilfagene på hhx og htx blive omfattet af muligheden for at få indlagt elementer af virksomhedspraktik efter erhvervskandidatlignende ordninger i uddannelsesforløbene.
Det drejer sig blandt andet om lærere fra visse cand.merc.-uddannelser og civilingeniøruddannelser, der allerede i dag skal have to års forudgående erhvervserfaring. En ny kombination af fuldtidsstudie og erhvervserfaring vil måske lette rekrutteringen af dygtige lærere til de erhvervsgymnasiale profilfag.
Lærerne er med deres faglige ballast den vigtigste faktor for at motivere eleverne og skabe de rette betingelser for, at de lærer noget og udvikler sig. Derfor skal vi ikke svække gymnasielærernes uddannelse og faglighed med forkortelser, forringelser og kvalitetstab, der i sidste ende rammer eleverne og samfundet.
Debatindlægget blev bragt i Weekendavisen den 27. marts 2024.
