Af Tue Sanderhage, formand for Danske HF & VUC, og Anders Frikke, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening
Hvor går du hen, hvis du vil tage en gymnasial uddannelse som voksen? Selvom man i fremtiden ikke længere kan tage en hf, er det vigtigt, at der stadig findes et godt uddannelsestilbud til voksne. Det skal have en høj kvalitet, og kunne stå på egne ben, så det ikke risikerer at forsvinde i ungdomsmiljøerne på gymnasierne. Det er vores vision, og det er heldigvis en vision, som også deles af politikerne bag uddannelsesreformen.
I dag findes der to muligheder for voksne: Toårig hf og hf-enkeltfag. Men i 2030 vinker vi farvel til de lyseblå huer, når hf forsvinder og epx indføres. Regeringen, SF og Dansk Folkeparti, der er forligspartierne bag reformen af ungdomsuddannelserne, har heldigvis tænkt sig at videreføre de muligheder, der i dag er på hf-enkeltfag med gymnasiale enkeltfag. Tanken er, at voksne skal kunne bruge gymnasiale enkeltfag på samme måde, som de i dag bruger hf-enkeltfag, og dermed både kunne tage enkelte fag og en fuld eksamen gennem det system.
Det er vigtigt med fleksible uddannelsesmuligheder, fordi de voksne, der skal tage gymnasiale enkeltfag, er en bred målgruppe. Det ved vi fra hf-enkeltfag. De har brug for den fleksibilitet, der naturligt er i et enkeltfagssystem. Der er både voksne, der gerne vil tage fag nok til en fuldtidsuddannelse, unge voksne med funktionsnedsættelser og voksne, der for eksempel har job og børn, og derfor gerne vil tage lidt færre fag ad gang over længere tid. De ønsker skal gymnasiale enkeltfag kunne rumme, og det stiller nogle helt andre krav til ledelsen, undervisningsmiljøet og lærerne. Det kræver også, at der er kursister nok til at skabe en bæredygtig uddannelse, der kan stå på egne ben og har et tydeligt fokus på den voksne målgruppe.
Vi er glade for, at politikerne viderefører denne mulighed, så dem, der ikke går den lige vej igennem uddannelsessystemet, ikke bliver udelukket fra uddannelse fra 2030. Vi er også glade for, at forligspartierne anerkender, at der er et behov for at sikre, at uddannelsen bliver udbudt i selvstændige voksenpædagogiske miljøer.
Som fagspecialister ved vi, at der er forskel på at undervise elever, der kommer direkte fra 9. klasse og en voksen, der har været væk fra uddannelsessystemet i flere år, og som måske heller ikke har de bedste minder fra skoletiden, eller som er faldet fra en ungdomsuddannelse. Det kræver en anden pædagogik, en anden tilgang til undervisningen og nogle andre lærerkompetencer at undervise disse målgrupper.
Voksne fortjener et særskilt miljø på lige fod med unge, men fordi vi ved, at de voksne efterspørger og har behov for et andet studiemiljø, end det der findes på ungdomsuddannelserne. Vi ved også, at et voksenpædagogisk læringsmiljø både har betydning for, at de voksne kommer i gang med en uddannelse, men også at de gennemfører.
Partierne bag reformen af ungdomsuddannelserne ønsker, at voksenuddannelserne skal komme styrket ud af denne reform. Det ønsker vi også. Derfor er det vigtigt, at gymnasiale enkeltfag bliver samlet i miljøer med et klart voksenpædagogisk fokus, så alle kan tage en uddannelse, uanset om de er unge eller voksne.
Voksne skal have mulighed for at tage en uddannelse i et voksenpædagogisk læringsmiljø, hvor undervisning af voksne er kerneopgaven. Voksenuddannelse må ikke risikere at blive glemt, fordi det drukner blandt ungdomsuddannelserne på gymnasierne.
Debatindlægget blev bragt i Uddannelsesmonitor den 21. oktober 2025
