Af Pernille Brøndum, Ulla Koch og Tomas Kepler, Hhv. formand for Danske HF & VUC, formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne) og formand for Gymnasieskolernes Lærerforening

Er hf-enkeltfag mindre værd end andre gymnasiale uddannelser? Det var det spørgsmål, vi sad tilbage med, da finanslovsaftalen for 2021 landede. Fem ud af seks gymnasiale uddannelse var omfattet af en flot pulje på 220 millioner kroner årligt. Den eneste undtagelse var hf-enkeltfag.

Det er naturligvis positivt, at de fleste gymnasiale uddannelser får tilført midler efter mange år med hårde besparelser, men vi er mildest talt ærgerlige og forundrede over, at hf-enkeltfag ikke er med.

Det undrer os, at regeringen, Radikale Venstre, Enhedslisten og SF ikke har prioriteret området, da de indgik aftalen. De har alle tidligere været ude at tale meget om, hvor vigtige voksenuddannelser og hf-enkeltfag er. Vi kan kun være enige, og vi har også dokumentationen for, at hf-uddannelserne løser en vigtig samfundsopgave.

Tidligere i år udarbejdede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en analyse af hf-uddannelserne på VUC på vegne af Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening. Den viste, at ni ud af ti hf-kursister er videre i job eller uddannelse, to år efter at de er færdige på VUC.

Det er et resultat, vi er meget stolte af. Analysen viste også, at en stor del af kursisterne vælger at læse videre på en velfærdsuddannelse, især pædagoguddannelsen, efter at have taget en uddannelsespakke, der består af netop enkeltfag.

Når nu Radikale Venstre, Enhedslisten og SF har arbejdet så meget for at sikre minimumsnormeringer i daginstitutioner, kan det virke underligt, at de så ikke tilfører midler til en af de aktører, der er en vigtig del af fødekæden til pædagoguddannelsen. Ifølge Bupl kommer vi til at mangle 14.000 pædagoger i 2030, hvis vi skal nå målene om minimumsnormeringer. Hvorfor skulle hf-enkeltfag – og dermed uddannelsespakkerne – så stå uden for finansloven?

VUC er det parallelle uddannelsessystem til gavn for dem, der ikke går den lige vej gennem uddannelsessystemet, eller som har brug for at blive omskolet. Mange af kursisterne har afbrudte uddannelser, diagnoser eller andre udfordringer i bagagen. Det er altså en gruppe, som af forskellige årsager har brug for at kunne sammensætte deres uddannelse mere individuelt.

Det er enkeltfagssystemets styrke, og det betyder, at mennesker, der ellers ikke ville få taget en uddannelse, bliver en uvurderlig ressource for vores samfund. Faktisk viser AE-rådets analyse, at vi som samfund henter 200.000 kroner om året, hver gang en kontanthjælpsmodtager tager en uddannelse og kommer i job.

Cirka 12 procent af hf-kursisterne er på uddannelses- eller kontanthjælp, inden de begynder på uddannelsen.Vi er skuffede og forundrede over for den forglemmelse, det må være, at man overser hf-enkeltfag i finansloven. Det er nogle af de svage kursister, partierne overser, kursister, der har ekstra brug for feedback og individuel rådgivning.

Radikale Venstre, Enhedslisten og SF har sagt, at de arbejder på en løsning. Men vi har helt ærligt svært ved at se, hvordan de kan rette op på dette, da de ikke sammen med regeringen ville finde de manglende penge eller gav hf-enkeltfag del i de 220 millioner på finansloven.

Vi står tilbage med en følelse af, at hf-enkeltfag er mindre værdifuld for regeringen, Radikale Venstre, Enhedslisten og SF. Men det er forhåbentlig ikke tilfældet, vel?

Debatindlægget er bragt i Politiken den 27. december 2020.