Forestillinger om fremtiden, store tabuer og klare kursiststemmer. VUC Årsmøde 2025 kom vidt omkring. Børne- undervisningsministeren åbnede ballet med en snak om reformer.
Der var spænding i luften, inden børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) gik på scenen. De seneste to år har ministeren sprunget en bombe med sine taler på VUC Årsmøde, så forventningerne var høje.
Ministeren lagde ud med, at han nok fortrød sine ord om gryderetten ved årsmødet i 2024. Ikke fordi han havde ændret mening, men fordi hans ord var blevet misforstået.
For selvom der ikke var mange, der brød sig om gryderetten, er den – næsten – blevet en realitet. Siden Mattias Tesfaye satte gryden i kog sidste år, har han både præsenteret sit udspil og landet aftalen om fremtidens ungdomsuddannelser sammen Dansk Folkeparti og SF. Hf lukker fra 2030, og i stedet oprettes en ny ungdomsuddannelse under navnet epx.
”Men den kunne ligeså godt hedde hf-pe,” sagde Mattias Tesfaye. ”Det er faktisk det, der er tanken. At lave en erhvervs- og professionsrettet hf.”
Selvom rammeaftalen er på plads, er der stadig mange spørgsmål. Moderator Noa Redington spurgte de omkring 190 deltagere på årsmødet, hvad der fyldte for dem, og det var især, hvilke konsekvenser reformen kommer til at have for voksenuddannelserne, de ville høre mere om. Hvordan sikrer man gode voksenpædagogiske læringsmiljøer, så alle kan tage en uddannelse, uanset hvor de er i livet?
Mattias Tesfaye var ikke afvisende over for, at der i de større byer kunne være grundlag for at samle voksenuddannelserne ét sted med fokus på de voksne.
”I Aarhus – som er Danmarks bedste by – ville man måske godt kunne skabe et kursistgrundlag, hvor det ville kunne løbe rundt,” sagde ministeren, men henviste også til, at der på landet vil være brug for, at flere går sammen for at løfte opgaven.
”Konsolidering af institutionslandskabet er en fælles opgave. Man kan ikke bare lukke sig om sig selv,” sagde Mattias Tesfaye.
Selvom ministeren ikke kunne komme med helt klare svar på alle spørgsmål, pointerede han, at voksenområdet er vigtigt, inden han gik af scenen.
”Intet er på plads, før voksenområdet er på plads på en ordentlig måde,” sagde Mattias Tesfaye.
Flere fremtider og tabuer
Efter Mattias Tesfaye satte sig i ministerbilen mod København, vendte deltagerne blikket endnu mere mod fremtiden.
Thor Svanholm Gustavfson, seniorrådgiver, Instituttet for Fremtidsforskning, udfordrede den måde, vi tænker om fremtiden på. Og at vi skal blive bedre til at forestille os flere fremtider.
”Fremtid er altid i flertal. Vi har svært ved at forholde os til, at der altid er flere fremtider,” sagde Thor Svanholm Gustavfson.
Hans pointe var, at vi skal træne vores evne til at forestille os fremtiden, for på den måde at se, at mulighedsrummet er stort og byder på flere fremtider.
Muligheder fyldte også for de to kursister, der fortalte om deres vej gennem uddannelsessystemet. Ikke mindst muligheden for at tage uddannelse, når man er klar til det.
”Det er svært at lære matematik, når man ikke har gået i skole i 10 år,” Sagde Andreas, der har taget hf-enkeltfag på HF & VUC Klar og i dag læser til datamatiker i København.
For både Andreas og Emil, der har taget hf-enkeltfag på Aarhus HF & VUC og i dag læser medicin i Aarhus, har det været afgørende for dem at tage hf på VUC.
”Man bliver hørt, taget alvorligt og set for den, man er,” sagde Emil. Emil har været involveret i kriminalitet, men på VUC blev han set som ”Emil” og ikke som ”tidligere kriminel”. For ham var det vigtigt i forhold til at komme godt videre.
På spørgsmålet fra Noa Redington, om det ikke var forkælet at forvente en uddannelse tilpasset den enkelte, svarede begge prompte:
”Det er ikke forkælet at møde unge, hvor de er i livet. Det er ikke forkælet at se dem i øjnene.”
Filosof Vincent F. Hendricks rundede dagen af med sit bud på de største tabuer i dansk uddannelsespolitik. Han fortalte, hvordan han i højere og højere grad oplever, at unge er tilbageholdende med at svare på hans spørgsmål, når han underviser.
Da han spurgte sin søn, fik han et svar, der blev grundlaget for hans største tabu i uddannelse lige nu: At karakterskalaen fremmer er fejlfri kultur. Du kan kun opnå succes, hvis du ikke laver fejl, og derfor undlader unge at deltage, fordi de er bange for at svare forkert..
”Det skal være legitimt at begå fejl, ellers kan du ikke erhverve dig færdigheder,” sagde Vincent F. Hendricks.
