Opkvalificeringsudspil mangler fokus på almene kompetencer og velfærdsuddannelser

18. jun 2020

Regeringen adresserer et både aktuelt og langsigtet behov med sit udspil om at løfte ledige gennem uddannelse og opkvalificering. Hvis opkvalificeringen for alvor skal bære frugt, er det afgørende, at de ledige besidder basale færdigheder, hvilket regeringen også har fokus på. Men regeringen glemmer fokus på almene kompetencer og velfærdsuddannelserne.

Af Pernille Brøndum formand for Danske HF & VUC. Bragt i Altinget den 17. juni 2020.

Danske HF & VUC hilser regeringens opkvalificeringsudspil velkomment. Det er positivt, at man politisk lægger op til at investere et ikke uvæsentligt beløb i uddannelse og opkvalificering til ledige.

Vi er også enige i det fornuftige i at skifte fokus fra reformer, der øger antallet af hænder og hoveder på arbejdsmarkedet og fremover investere i, at ledige og den danske arbejdsstyrke har de rigtige kvalifikationer og er klædt på til fremtidens arbejdsmarked.

Derfor er vi fra Danske HF & VUC særligt glade for, at udspillet indeholder et forslag om at tilbyde grundlæggende kompetencer i it og engelsk til flere. I dag er disse forløb forbeholdt beskæftigede og udbydes kun som virksomhedsrettede forløb, men forslaget lægger op til  at åbne forløbene for alle i arbejdsstyrken – både beskæftigede og ledige.

Men hvorfor er almene kompetencer og velfærdsuddannelser ikke tænkt med i regeringens udspil?

Almene kompetencer er en forudsætning
Regeringens udspil indeholder en ret til, at ufaglærte ledige over 30 år kan tage en erhvervsuddannelse på 110 pct. af dagpengene. På linje med Beskæftigelsesministeriet ser vi kombinationen af retten til at tage uddannelse og det økonomiske incitament ved den høje dagpengesats som et godt bud på at få gang i opgaven med at løfte ufaglærte til faglærte.

Men en forudsætning for at kunne tilegne sig faglige kompetencer er, at man har tilstrækkelige almene kompetencer. Med det in mente vil det give mening at udvide ordningen med den forhøjede dagpengesats til også at omfatte de ledige, som har behov for AVU for at kunne søge ind på en erhvervsuddannelse.

Hvad med velfærdsuddannelserne?
I torsdags besluttede et enigt folketing at afsætte de fornødne midler til at oprette 5.000 ekstra pladser på velfærdsuddannelserne, da vi i fremtiden kommer til at mangle varme hænder i velfærdssektoren. Derfor kan det undre, at regeringen ikke har valgt at give et økonomisk incitament til de ledige, som har behov for opkvalificering af almene kompetencer for at kunne søge ind på en velfærdsuddannelse. Det gælder fx de mange, der anvender AVU til at blive klar til en SOSU-uddannelse eller de mange, der tager en målrettet uddannelsespakke på Hf-enkeltfag for at læse til pædagog eller sygeplejerske.

Hvis de 5.000 ekstra studiepladser på velfærdsuddannelserne i fremtiden skal fyldes ud, vil det give mening at udvide retten til 110 pct. af dagpengesatsen til også at gælde ledige over 30 år, som skal tage AVU for at komme ind på SOSU-uddannelsen eller Hf-enkeltfag for at læse videre til eksempelvis sygeplejerske eller pædagog.

Seneste nyheder
Alle skal kunne tage en uddannelse – også fra 2030

Alle skal kunne tage en uddannelse – også fra 2030

Hvordan skaber vi gode uddannelser for alle, uanset hvor de er i livet, også når den nye uddannelsesreform er trådt i kraft? Det er et stort spørgsmål, men den 6. november 2025 kom vi lidt tættere på et svar, da konferencen VUC deler viden satte fokus på det emne....

Gymnasiale enkeltfag skal kunne stå på egne ben

Gymnasiale enkeltfag skal kunne stå på egne ben

Af Tue Sanderhage, formand for Danske HF & VUC, og Anders Frikke, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Hvor går du hen, hvis du vil tage en gymnasial uddannelse som voksen? Selvom man i fremtiden ikke længere kan tage en hf, er det vigtigt, at der stadig...