Vindersag søger politiker: Løft de almene kompetencer

6. maj 2019

Adgang til læring hele livet – uanset hvem du er og hvor du bor. Det er en sikker investering for samfundet både menneskeligt og økonomisk, som med garanti skaber vækst og udvikling. Derfor er det også en klar vindersag, som vi håber politikere vil tage alvorligt.

Af Forbundssekretær Søren Heisel, 3F, og Pernille Brøndum, formand for Danske HF & VUC

Kvalitetsuddannelser til alle og adgang til læring hele livet også for kortuddannede og dem helt uden uddannelse. Det er en af de vigtigste investeringer, vi kan gøre som samfund. En investering, der løbende bidrager til vækst og udvikling og også til mere lighed både menneskeligt og økonomisk. Det betyder noget for den uuddannede forælder at tilegne sig almene kompetencer, så man kan hjælpe sit barn med lektier. Det betyder noget for muligheden for at få et arbejde, at man har basale færdigheder i IT. Det betyder noget for virksomheden, at medarbejderne kan kompetenceudvikles smidigt og lokalt.

Det er alt sammen ikke nyt. I Danmark har vi længe været klar over, at det enkelte menneske er vores vigtigste råstof. Faktisk er det noget, vi har vidst i så mange år, at vores uddannelsessystem og arbejdsmarked for længst er indrettet, så alle har de muligheder. Det er også forklaringen på, at vi indtil for nylig har haft et af de mest lige samfund i verden og har formået at fastholde vækst og udvikling. Problemet er bare, at vi måske er ved at glemme det, og at modellen er under pres fra flere sider i disse år.

Fra politisk side har alle uddannelser været udsat for systematiske besparelser i snart en årrække. Besparelser som for længst er forbi talemåden ’ind til benet’. Den kontinuerlige årlige besparelse beskadiger og forringer nu vores uddannelsestilbud – nogle steder uopretteligt. Flere steder er der kun et enkelt uddannelsestilbud i lokalområdet. Der er uddannelsessteder, som må dreje nøglen om, da økonomien ikke løber rundt.

Der er behov for et geografisk spredt udbud af voksenuddannelse for at sikre vækst og velfærd i alle dele af landet. Men det er klart, at det med små institutioner er svært at få til at hænge sammen, ikke mindst når der samtidig bespares på driften af skolerne. Det skal der findes løsninger på, herunder økonomiske.

Arbejdsmarkedet og virksomhederne har i høj grad brug for en fleksibel tilgang til uddannelse med mulighed for at uddanne sig, tilegne sig almene kompetencer, få efteruddannelse, blive omskolet og så videre. En analyse fra De regionale Arbejdsmarkedsråd i sidste måned viste, at virksomhederne i disse tider virkelig efterspørger almene kompetencer. Det er deres primære behov. Og det var en undersøgelse med mere end 1000 deltagende virksomheder. Lige nu har vi høj beskæftigelse og stadig et stort behov for arbejdskraft med de rette kompetencer. Der er altså mulighed for, at mange kan komme i arbejde, hvis uddannelsessystemet er i stand til at bakke op.

Det er en klar politisk vindersag at se uddannelse som en investering. En sikker investering, og ikke som nu en udgift, det bare gælder om at minimere. Både 3F og VUC vil derfor gerne opfordre alle politikere til at prioritere reel adgang til læring i høj kvalitet hele livet – uanset hvem du er og hvor du bor. Det vil vi alle sammen vinde på både økonomisk og menneskeligt.

 

Bragt i Jydske Vestkysten m.fl. den 3. og 4. maj 2019.

Seneste nyheder
Folkemøde 2025

Folkemøde 2025

Danske HF & VUC på Folkemøde 2025 Danske HF & VUC arbejder for at sikre uddannelse til alle, uanset hvor de er i livet. Også på folkemødet. Foreningens formand, Tue Sanderhage, og næstformand, Lene Yding, deltager på årets folkemøde på Bornholm, og stiller...

”Intet er på plads, før voksenområdet er på plads”

”Intet er på plads, før voksenområdet er på plads”

Forestillinger om fremtiden, store tabuer og klare kursiststemmer. VUC Årsmøde 2025 kom vidt omkring. Børne- undervisningsministeren åbnede ballet med en snak om reformer. Der var spænding i luften, inden børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) gik på...

Tværfagligt lærerteam fra Aarhus vinder VUC Uddannelsespris 2025

Tværfagligt lærerteam fra Aarhus vinder VUC Uddannelsespris 2025

Under VUC Årsmøde 2025 blev VUC Uddannelsespris uddelt for 12. gang. ”Med VUC Uddannelsespris er det lærerne, vi hylder. Deres kreativitet, deres særlige indsats for den gode undervisning, for deres pædagogisk didaktiske udvikling og deres konstante motivation til at...

Ny bemanding i Danske HF & VUC efter generalforsamling

Ny bemanding i Danske HF & VUC efter generalforsamling

Den 10. april blev der afholdt generalforsamling i Danske HF & VUC, hvor der blandt andet var valg til formandsposten. Tue Sanderhage, direktør for Vestegnen HF & VUC, blev valgt til formand ved en ekstraordinær generalforsamling den 27. september 2024, da den...